
Koralgrus, levende bundlag, biltema's sandblæsersand til 44,90 for 25kg - Hvad bør jeg vælge?
I april starter jeg mit første saltvandsakvarie op. Og til det mangler jeg efterhånden kun et bundlag for at gøre de forberedende øvelser. I alle mine ferskvandsakvarier bruger jeg det omtalte sandblæsersand og det fungerer rigtig rigtig fint. Men jeg begynder efterhånden at tvivle på at det egner sig til saltvand, eftersom det grus der sælges til saltvandsakvarier koster 2-300kr for en pose med 9 kilo i. Jeg har overvejet lidt tanken om at det kan være saltvandsgrus er tungere, hvilket måske kunne være en god ide til et akvarie med en vandcirkulation der er 5-10 gange større end hvad man er vant til i et ferskvandsakvarie, idet alm. ferskvandssand måske alt for let ville blive samlet i store bunker rundt omkring i akvariet.
Et levende bundlag?! Det lyder sykt, men jeg kan forstå at det gavner den samlede filterkultur og at det kan have en positiv virkning på akvariets indkøringstid, men sagtens kan undværes i et alm. saltvandsakvarie.
Jeg foretrækker sand eller meget, meget finkornet grus. Så hvad bør en fyr som mig vælge?
