Jeg tilføjer en interessant kommentar fra Claude på Fauna Marin fra et andet forum. Den adresserer nogle af de meget mærkelige resultater, jeg fik, og tilføjer yderligere information. Jeg er ikke 100% enig, men som jeg sagde før, var dette for at give information til informerede beslutninger, ikke for at drage absolutte konklusioner.
Her er svaret fra Claude: "Jeg tror, jeg er nødt til at præcisere et par punkter her.
Mit navn er Claude Schuhmacher, og jeg er direktør for Fauna Marin GmbH i Tyskland. Blandt andet producerer vi Fauna Marin-produkter samt nogle OEM-produkter. Vi driver også det største havvandslaboratorium, der findes i øjeblikket, med over 15 maskiner – inklusive MS, TOC, specialiserede OES-systemer og mere.
Jeg synes også, at jeg ikke formulerede min tidligere kritik særlig godt, og det skabte et forkert indtryk. Så bare for at præcisere et par fakta:
MS kan kun måle en del af sporstofferne. Disse findes ofte i ekstremt lave koncentrationer og er enten irrelevante eller har kun en specifik rolle, såsom jern eller mangan. De metaller, du nævnte, kan faktisk måles meget godt ved hjælp af OES – i nogle tilfælde endda bedre end med MS. Det afhænger virkelig af grundstoffet.
Et velkalibreret OES-system kombineret med en god metode og erfarne analytikere (vi har flere ph.d.'er i biologi, organisk
kemi osv. samt meget erfarent laboratoriepersonale) kan opnå detektionsgrænser under 1 µg og giver stadig nøjagtige resultater.
Meget få stoffer er stadig relevante under denne koncentration. Og igen, dette skal evalueres pr. element – man kan ikke generalisere dette til alt. MS håndterer kun en lille del af selve testen. Andre maskiner tager sig af resten.
MS har også betydelige svagheder på nogle områder. For eksempel kan aluminium, fosfat og makroelementer måles med MS, men OES er klart overlegen her – primært på grund af kompleksiteten af havvandsmatricen. Derfor skal analyser ikke kun vises, men også fortolkes korrekt.
Dette er kun muligt, når de rigtige procedurer følges for at indsamle meningsfulde data. Bare den måde, prøver håndteres på før selve testen, er allerede en vigtig faktor. Især når man arbejder med meget små koncentrationer, er prøveudtagningsprocessen absolut kritisk – selv den mindste fejl kan føre til afvigelser på flere hundrede procent.
Faktorer som kildevand, beholdermateriale, gastryk og temperatur spiller en stor rolle – dette gælder især for molybdæn.
Som nævnt udfører vi kvalitetsanalyser og råmaterialekontroller for flere saltmærker på markedet. Vi producerer også vores eget salt og udfører 180 tests (ved hjælp af forskellige maskiner) på hver batch – så vi ved præcis, hvad der er og ikke er i disse salte (ikke for alle mærker, selvfølgelig, men for de fleste af de almindeligt anvendte).
For at besvare dine pointer direkte:
Jeg har instrueret vores laboratorium i at inkludere ICP-MS-målinger i vores saltkvalitetsrapporter fremadrettet. Nogle af dem er allerede tilgængelige på vores hjemmeside.
Vi kan ikke og har ikke lov til at foretage direkte produktsammenligninger. I Europa er sådanne sammenligninger strengt forbudt – og ærligt talt tilføjer de ikke rigtig meget værdi.
Vores vidensbase indeholder detaljerede forklaringer af hvert enkelt element. Vi har haft dette system på plads i årevis, og en større opdatering kommer snart, efterhånden som nye indsigter og fund naturligt dukker op over tid.
Så bare for at være klar:
Målet var aldrig at undertrykke eller kritisere sammenligninger som disse – pointen er simpelthen, at sådanne data kun er virkelig meningsfulde, når alle nødvendige trin og procedurer følges korrekt, så resultaterne kan fortolkes på en pålidelig måde.
Som et eksempel:
Mange af de værdier, der vises i tabellen, stemmer ikke overens med de målinger, vi har udført. For eksempel finder vi typisk mellem 65 og 80 µg af jod i saltet. Molybdænindholdet er også betydeligt højere. Variationer som disse indikerer tydeligt, at prøveforberedelsen og -håndteringen var utilstrækkelig – hvilket desværre påvirker resultatet, uanset hvor gode laboratoriets målemuligheder måtte være.
Jeg håber, at dette hjælper med at afklare min intention og opklare misforståelsen.
, men jeg så det selv, da jeg mistede en hel del mindre kolonier af mine.
), da det er i min optik , hemmeligheden på sunde Tenius acropora, på lang sigt. 
). Den er nemlig oftes skyld i RTN/STN angreb på svage acropora.
