Jeg var omkring 1972 ansat i en dyrehandel. Vi havde de sædvanlige ting,
fisk, marsvin, fugle og div tilbehør. Men vi havde også et saltvandsakvarie. Jeg tænkte, det må jeg også have. Jeg lavede et 112L med lidt sten og nogle koralskeletter. Var igennem det samme som
@Jerslev med jord i akvariet for at få gang i løjerne og lidt
fisk. Husker jeg bla havde en pincetfisk der trivedes længe, hvilket ikke er lykkedes for mig siden.
Det blev lukket ned da jeg flyttede hjemmefra.
I starten af '90erne fik jeg så blod på tanden igen og startede et revakvarie op igen. Nu var der kommet levende sten og nogle brugbare skummere. Og man kunne også købe
koraller.
Hqi
lys var det nye man skulle have. Så jeg fil fat på et par lamper der var beregnet til udstillingsbrug i en forretning. 150W så noget af en forskel, der var
lys i hele stuen uden andre lamper var tændt. Fik siden lavet en afskærmning, så det blev mere tåleligt.
Pludselig kom der
Acropora'er for første gang til forretningen på Folehaven. Det var voldsomt hypet - og jeg blev så skuffet. Nogle brune undseelige pinde. Nå, jeg havde stadig min store flotte vidunderkoral, så den var perlen i mit
akvarie. Brugte forøvrigt Eheim havedamspumper til
cirkulation, med closed loop. Virkede egentlig ok, men gav ikke så meget power, men det vidste jeg ikke dengang.
Jeg havde samtidig med det
akvarie hjemme, et 900L på mit kontor. Det var et haj
akvarie, med en haj som jeg aldrig så. Det var fyldt op med levende sten, jeg anede ikke hvad jeg lavede og greb det helt forkert an, men hajen levede længe.
Nedlagde det hele da vi købte hus i '95.
I 2005 startede jeg så op igen. 880L som jeg købte brugt hos Klovnfisken. Nu kunne man få flere
koraller og det gik egentlig ok.
En dag da jeg kom hjem med en pose i hånden spurgte min hustru mig "hver gang du har været hos Thomas eller Carsten, kommer du hjem med en pose eller en kasse med
koraller. Hvornår er det fyldt op?"
Super spørgsmål. Jeg svarede, at når der døde en
koral, skulle jeg jo have en anden.
Så sagde hun noget, som jeg siden har tænkt meget over, "var det ikke en idé at finde ud af, hvorfor de dør?"
Det startede min rejse udi biologiens, kemiens og ikke mindst korallernes komplicerede verden. Jeg begyndte at studere og læse intensivt om, primært,
sps koraller. Jeg har læst et utal af artikler, gennempløjet i 100vis af sites på nettet, alt for at tilegne mig så megen viden som muligt, så jeg ikke slår
koraller ihjel på samlebånd.
Den viden er kommet mig til gode i forbindelse med mit nye system, som jeg startede op i 2017.
Jeg har i dag 2.700L som jeg går og hygger mig med.