Efter lidt heftig debat på Akvariesiden.dk, syntes jeg lige jeg vil forsøge at høre om erfaringer herindefra også. Noget fortæller mig at her er mange herinde har brugt en hel del flere penge end jeg skal til at bruge på akvarie, og dermed vil være "kvalificeret" nok til at give et retvisende svar

Jeg er altså i gang med lidt research på hvordan man undgår ridser fuldstændigt. Så handler altså om hvordan man bedst fjerner alger fra sin rude uden at der opstår ridser.
Jeg kan lige til at starte med beskrive min egen situation. Jeg har haft akvarie en del gange i løbet af mit liv. Har samlet set en hel del år på sig. Men nu står jeg med mit hidtil største og i den grad også dyreste projekt. Jeg skal nok bruge ca. 15.000 kr på akvarie i begyndelsen af næste måned. Dette inkluderer ikke alt det udstyr jeg i forvejen har brugt omkring 7.000 på. I denne forbindelse er jeg blevet enig med mig selv om at jeg vil undersøge den de definitivt mest sikre måder at vedligeholde sit akvarieglas på. Jeg har aldrig været slem til at ridse mit glas, men der har altid opstået småridser før eller siden. Typisk ridser man mest kan fornemme ved at kigge nede fra og op mod lyset.
Der er forskellige muligheder og jeg har afprøvet de fleste af dem. Her er nogle eksempler:
Filtmagneter: Disse er nok den mest udbredte metoder og ligeledes sandsynligvis den mest udbredte måde at få ridser i sit akvarie. Især hvis det er typen der synker til bunds og man (måske et barn), får fanget den igen og hevet et par sandkorn med børsten. Denne metode må være udelukket

Barberbladsskraber med gummifuge: En bruger på akvariesiden.dk holder fast i at denne metode er sikker. Jeg forholder mig kritisk, da jeg forstiller mig at klingen nemt bliver blottet hvis man rammer en af kanterne i akvariet med gummifugen. Desuden skal man være særlig opmærksom på hakker på klingen osv. Tror ikke det er risikoen værd

Opvaskesvampe m. den grove side: En meget udbredt metode som efter min opfattelse er en af de mere sikre at benytte sig af. En bruger af akvariesiden.dk taler dog med 40 års erfaring og fortæller at den traditionelle grønne af slagsen, kan ridse hvis man trykker hårdt nok. Jeg forholder mig personligt kritisk på at nylon kan ridse glas. Men må teste det på et gammelt akvarie når nu manden siger det forholder sig sådan

Børster fra akvariebutikker: Jeg fik personligt erhvervet mig en grov børste på ca. 50cm. Jeg vil mene at selve børstefilten minder lidt om en opvaskesvamp, bare lidt grovere. Dette er også en af årsager til at jeg ikke tror opvaskesvampen ridser. Mine indledende erfaringer viser at den fungerer udemærket. Men syntes ikke der er nok føling med ruden og jeg forstiller mig derfor at man kan være uheldig med et sandkorn el. lign.
Filtervat: Bør være en af de mere sikre metoder til at "polere" algerne væk. Bestemt en løsning jeg har overvejet

Tyl stof: Denne metode er inspireret af en video jeg så på youtube på et tidspunkt. En tysker med discusakvarie, gennemgår hele hans setup og benytter hvad der ligner tyl til at rense sin rude. Alt virkede mere end imponerende og min logiske sans siger mig at denne metode er rigtig god. Bl.a. fordi man har optimal føling med glasset og at der dermed ikke opstår situationer hvor fx sandkorn kan sætte sig imellem. Forløbelig er denne metode uafprøvet men noget siger mig at den grove overflade bør være effektiv og så er det derudover også en fordel at tyl er noget af det billigste stof der findes

Konens dankort: Behøver nu ikke lige være et dankort, men når nu man skal have et plastic kort op af lommen, kan man jo ligeså nappe konens. Dette kan man jo selvsagt spare endnu flere penge på

Klude af den ene eller anden art: Jeg benytter selv microfiberklude til den udvendige rengøring i kombination med glasrens. Jeg forstiller mig at det også kunne benyttes på den indvendige side. Men dette har jeg ikke afprøvet endnu. Der hvor jeg forudser et problem, er hvis man genbruger klude fra tidligere som så ved en uheldig fejl har sat sig noget i stoffet som kan ridse. Bliver hurtig en dyr omgang hvis man skal bruge nye klude hver gang
Det var de metoder jeg lige kunne komme i tanke om. Kunne rigtigt godt tænke mig at høre fra jer herinde

Hvad er jeres erfaringer med at undgå ridser i jeres akvarieglas?


Med venlig hilsen
Brian