Jeg har tænkt på om visse typer af koraller trives bedst i hinandens selskab, ligesom vi ser det med feks stimefisk.
Tankerne går på Acanthophyllia Deshayesiana. Jeg købte den første som en Scolymia, men den er blevet placeret i sin egen famile.
Jfr. http://reefbuilders.com/2009/06/04/acan ... ecognized/
Den første trivedes egentlig meget godt, så jeg besluttede at købe en mere sammen med en Trachophyllia. Da jeg købte dem ude hos Carsten stod de og var store og oppustede.
Da jeg fik dem hjem skrumpede de øjeblikkelig ind og stod som skeletter med lidt skind ud over. Ved Peders hjælp ( endnu engang tak Peder) viste det sig at de manglede mad.
De var ved at dø af sult. Jeg tilsatte de produkter som Peder anbefalede og det hjalp markant. Men de var ikke så flotte som da jeg købte dem.
Jeg kørte så ud og kiggede ned i Carstens Ø igen og hæftede mig ved at de stod meget tæt. Jeg besluttede mig for at teste om det havde betydning, så jeg købte et par stykker til.
Jeg havde allerede fundet ud af at de ikke kan lide at få "luft ind under skørtet", så jeg havde etableret nogle bølgebrydere for at minimere blæsten.
Den ene af de nyindkøbte blev placeret sammen med de to "gamle" og den anden som en solist. Alle med "bølgebrydere"
Der var en markant forskel i deres trivsel. Dem i det "sociale eksperiment" stod langt flottere end solisten. Og solisten, som har fået en skade som følge af indskrumpningen. Så flyttede jeg solisten hen til den andre for at se om det hjalp på dens velbefindende. Og et billede af de to gamle. Solisten er begyndt at vise tegn på bedring. Om den kommer sig helt og bliver lige så stor som de andre vil kun tiden vise. Men nu har den fået de bedste betingelser som jeg kan give den.
Jeg ved godt at det ikke er et videnskabeligt korrekt eksperiment og man skal nok ikke udlede for meget af det. Der jo mange faktorer der spiller ind, lysforhold, vandstrømme og lingende.
Men det er da tankevækkende og lidt sjovt synes jeg.
Social hygge findes jo også hos andre koraller feks Montiphora.
Prøv at se her. Jeg har siden foreslået Carsten at han skulle sælge dem i grupper/bundter/stimer

Det var lige hvad jeg havde lyst til at dele med jer (og hvad der kommer ud af en skidt fjernsynsaften)
God week-end til alle
Erik