Lidt om Mikas
Jeg hedder Mikas og er 33 år
Jeg bor i Søborg med min kæreste og lille dreng.
Jeg arbejder til dagligt som karrosserismed.
Det virker lidt paradoksalt men min fritids interesser er akvarie og lyst fiskeri
Historie og tidligere akvarier
Jeg blev hevet ind i denne hobby af min kære storebror som havde et flot rsm 130 l.
Det tog hurtigt fart og jeg fik skiftet akvarie et par gange eller 5 inden for det første korte stykke tid.
Jeg endte med et flot 530l i min gamle lejlighed.
Da jeg skulle flytte blev det lukket ned . Jeg købte hus og glemte alt om akvarie da der gik meget tid med renovering som var dyrt nok i forvejen
Min kære store bror skulle rykke rundt i stuen og havde pludselig et akvarie i overskud som jeg kunne få hjem. Der gik ikke lang tid før jeg igen havde brugt en masse penge på koraller så jeg igen måtte finde et større akvarie og det er så her vi er i dag
Mit akvarie er et 260L Bima
130x40x50
Jeg købte det brugt da en bruger her inde kort efter køb opgraderede.
I mine øjne er det en hel perfekt større.
130cm er nok til fisk kan få en nogenlunde svømme længde.
40 cm er så lavt at der ikke skal så meget power på lyset at det vælter budgettet på strømregningen.
260L er en god og overkommelig størrelse at have med at gøre.
Mit akvarie er placeret under trappen til første sal. En plads man ikke normalt bruger til noget så det tager ikke rigtigt noget plads i huset. Kæresten kan ikke brokke sig over det står i vejen
Sumpen er lavet af Carsten fra decocean. 80x40x40.
Den er simpel med et retur kammer, en boblefælde og et skummer kammer. Dekoration
Jeg har nu en blanding af de der kunstig lavet levende sten der er støbt og malet så det ligner the real deal og så lidt levende sten fra min gamle opsætning. Lys
Jeg har pt 3 radion g6 pro over.
Havde kørt 5 år med g4erne men synes jeg trængte til noget nyt. I stedet for de originale tankmount har jeg lavet et ophæng i porsa som kan skubbes frem og tilbage på bølgebryderne.
Lamperne kan ligeledes skubbes sidelæns i stellet så jeg ikke er låst på placeringen. Cirkulation
Da reeflink røg med g4 lamperne, besluttede jeg at droppe mine kære vortech pumper.
Jeg synes det var de flotteste pumper man kan købe men jeg synes de var uholdbare. Det er mange wetside jeg har været igennem på de sidste 5 år fordi de går i stykker i magneten.
Jeg ønskede ligeledes noget bredere flow så jeg bedre kunne placere koraller i nærheden af pumperne så jeg har skiftet til ai nero. 2 stk nero5 og 2 stk nero 3.
Foruden ledningerne man pludselig skal vænne sig til i tanken så synes jeg virkelig de er effektive. Og lydløse!
Dem kan jeg godt anbefale. I sær de store nero5 kan virkelig lave noget bevægelse.
Returpumpe
Returen er en octo 4 tror jeg den hedder. Meget stabil pumpe der ikke giver meget lyd fra sig. Tror jeg har haft den i en 3 år uden nogen problemer.
Skummer
Skummeren som jeg bruger er nu en bubble King dobble cone 180 med speedy 3 pumpen. Den rykker virkelig og siger ikke spor.
Livet er bare for kort til dårlig kvalitet og støj i huset.
Jeg har virkelig haft mange forskellige skummere gennem tiden men har bare fundet ud af det ikke kan svare sig at spare der.
Filtrering
Jeg bruger ikke noget filtering. Jeg er også lud doven så får heller ikke rengjort sumpen. Men til gengæld så ved jeg hvor jeg har alt mit snavs.
Jeg har en masse af de bio bolde og blokke fra maxspext . Jeg ved ikke om de virker, men jeg købte dem pga. mange fisk i akvariet så jeg havde mere til at optage næring end mine levende sten.
Kalkreaktor eller Balling?
Jeg kørte længe med kalkreaktor. Det var faktisk det eneste tidspunkt det lykkedes mig at holde liv i sps koraller og få dem til at gro.
Min ven Flemming havde købt en pacific Sun kore 7 kh lab han ikke kunne få til at virke. Jeg kunne få den så billigt at jeg ikke kunne sige nej.
Dossering
Det blev min start på 2-3parts Balling.
Jeg havde fulgt med i Charlies triton eventyr og det virkede fantastisk.
Det kom aldrig til at fungere for mig. Jeg kunne ikke få noget til at gro. Havde alge problemer osv. efter et års tid tror jeg skiftede jeg over til ATI’s to part Balling.
Jeg så forbedringer med det samme. Alt blev hurtigt bedre og pænere og jeg kunne pludselig holde liv i koraller igen.
Det bliver styret af den kore7. Den måler hver 6. Time og justere doseringen ud fra kh’en.
Der er nærmest ingen vedligeholdelse med sådan en. Jeg blander regens en gang om måneden som fyldes på beholderen. Så måler jeg kh med salifert og indsætter min egen måling i appen som reference. Det er sådan set det.
Den er virkelig guld værd og kan også anbefales.
Vandværdier
Jeg går efter en kh på 8.5
Dette er den eneste jeg måler.
Alle andre værdier bliver kun tjekket når jeg sender en vand prøve afsted til lab en sjælden gang i mellem.
Jeg har nok ikke de helt rigtige værdier men med de koraller som jeg har valgt at holde nu fungere det udmærket.
Vedligeholdelse
Jeg blev far for 8 måneder siden. Har ikke lavet vandskifte siden. De første par måneder var tiden der ikke men da det går fint, har jeg ikke set behov for at begynde på det igen.
Foder
Jeg fodre hovedsageligt med flager og pellets af den grønne slags for mine mange kirurger.
Koraller
Jeg ville gerne have et flot sps akvarie men jeg må bare anerkende at jeg ikke har det selvdisciplin det kræver for at holde sådan et i længden. Så jeg har investeret i nogle store flotte lps koraller i stedet. De der show pieces der bare lyser op. Noget der giver bevægelse i akvariet.
Acanthophyllia er helt klart min ynglings.
Har også lidt forskellige torches som nok bliver det nye jeg vil satse på. Fisk og invertebrater
Pt går der 6 kirurger. En gul, en lilla, en scopas, en palet, en binotatus og en sohal.
Sohalen styre med hård hånd. Den skal nok ud på et tidspunkt men det er nu min ynglings så den får lidt lang snor.
Derudover går der nogle chromis og en rød koral vogter. Jeg har selvfølgelig også 2 klovne som hører et saltvands akvarie til. Problemstillinger og udfordringer
Min største udfordring har nok været en blødkoral ala Xenia jeg fik ind med et fragment. De kaldes waving hands og var fuldstændig umulig at komme af med.
Jeg endte med at måtte pille alle sten ud af akvariet da de var alle steder.
De overgroede alle koraller så de døde pga skygger. Så et godt råd. Får man den slags ind. Så smider man hele stenen væk med det vons
Afslutning
Jeg ved det er svært at komme efter et akvarie som det sidste, men jeg håber alligevel i vil nyde et par billeder af et lille akvarie også