Thomas, 35 år gammel, bosat i Stockholm siden 2003 hvor jeg er med i styrelsen på en søsterside til denne.
Gift og har 2 drenge på 8 og 13, hvor den lille skal have en butik når han bliver stor, og bare sælge store fisk, hvordan han skal få tid er jeg usikker på da han også skal være professionel tennis-, fodbold-, og basketball spiller. Historie og tidligere akvarier
Jeg startede med et 120 liters system, teknikken var en påhængsskummer og en LED lampe fra Bauhaus i farven tissegul. Det virkede dog og efter bare 1 måned mente fruen at saltvand var meget sjovere og flottere end mit dumme Discus akvarie, så hun spurgte om man ikke kunne have salt i det i stedet?
Den kommentar har hun siden fortrudt mange gange…
Mit 575 blev bygget om til saltvand med samme skummer og efter et års tid kom der på en sump med et overløb på siden. Jeg kæmpede længe med trådalger, lige til jeg fik tipset at høje Mg. Dengang kørte jeg vandbytte og de små blå flasker.
I 2012 flyttede vi i hus og jeg opgraderede til 2 akvarier, med 2 sumpe og ny skummer DT 720 + 480 og sumpene 480 + 575 liter. Designet med sumpene var ikke for smart, så systemet kom aldrig rigtig til sin ret, kan også være fordi jeg havde andre planer…
Så i 2016 begyndte jeg at bygge mit store, og jeg klarede den uden akvarie i hele 6 måneder, men så kunne jeg ikke mere og satte i gang et af de gamle 480 liters.
Ja man tror det er løgn, men det tog mig ca. 1½ år at få vand i akvariet, men den 21 april 2017 kom der vand i baljen.
Displaytanken
I cm er de udvendige mål 300 * 106 * 76 (LDH) Sumpen
5 sumpe har jeg, i rækkefølge;
1) En ca. 120 liters sump som er limet på siden af akvariet, og siden skåret et stort hul så det er en del af akvariet, det fungere som mit closed loop, og jeg har 6 cirkulationspumper der på 12 000 – 15 000 liters cirkulation.
2) Skummer sump på 140 * 60 * 60 der står min skummer.
3) Refugium 90 * 90 * 70, jeg havde ideer om en algescrubber, men nu er det refigium med macroalger.
4) Teknik og retur 90 * 90 * 60 Deltech rullefilter, Ozon reaktor og retur er alt teknik jeg har i den nu.
5) Karantæne og fragtank 80 * 70 * 60 til at begynde med havde jeg også macroalger i denne, men de tog ud for meget nærring i vandet, så denne blev til karantæne. Dekoration I dag er det primært SPS, og mest Millipora samt fisk.
Havde en ide om at jeg skulle satse 100% på LPS, men det er der alt for meget arbejde med, så jeg er tilbage med SPS, og kejsere samt andet ikke SPS sikkert, men jeg har jo stort akvarie. Lys
100% LED, 2 * Sicche, 2* Philips Coral Care gen 1 og nu er jeg stille og roligt I gang med at opgradere med lidt Orpeh ORP3 LED, mest for at få mere blå. Cirkulation
Closed loop ca. 75 000 liter I timen, I baljen har jeg ca. 70 000 liters cirkulation i timen fordelt på 3 stk Tunze Steam 3+, en 6255 og en 6150 mener jeg det er.
Returpumpe
Jebao 3000, det er alt.
Skummer
En kina kopi af en RM 400, pumperne fik jeg bytte efter 3 måneder til 2 stk Jebao 12 000, og den skal suge ind 4000 liter luft i timen Filtrering
Skummer, refugium, rullefilter og sidst ozonreaktor Temperaturstyring
Om vinteren er det manuelt, jeg åbner eller lukker for lågerne om det bliver for koldt/varmt, om sommeren står lågerne altid åbent og jeg har blæsere over akvariet. Når det bliver rigtig varmt lukker jeg døren til kontoret og sætter på en ret stor AC, som får arbejde en hel del da det jo ikke bare er varm luft, men også fugtigt. Denne sommer var AC bare på i 2 dage grundet elpriserne.
Kalkreaktor eller Balling?
Startede med TritonLab, men da de sluttede sælge deres 10 liters dunke gik jeg over til ATI, men i maj 2022 blev det kalkreakter. Et bæst på 120 cm, men det behøves og jeg dosere i dag 70 ml i minuttet i 10 timer/dag.
Dossering
Det svinger lidt, men i dag blev det 30 ml NoPoX og 60 ml KNO3, passer opskriften forbruger jeg 3 NO3 om dagen.
Derudover dosere jeg ½ liter Phytoplanktom om dagen, har en reaktor i et skab, Zn dosere jeg altid, AF LIFE SOURCE, jeg er bare tosset med sådanne produkter.
Og så dosere jeg efter mit månedlige IPC test.
UV/Ozon
Ozon, jeg trykker 200 mg i reaktoren, den aktive kuld skifter jeg ved behov, eller ca. hver 6 måned.
Øvrig teknik
Ikke ud over XL Osmos med 18 liter silikatfilter på. Vandværdier
https://www.triton-lab.de/en/showroom/icp-oes/165637" onclick="window.open(this.href);return false;
Værdierne snyder lidt da jeg havde lavt saliniti.
Vedligeholdelse
Jeg måler med Hanna KH, NO3 og PO4 mellem 2-3 gange i ugen, og eller ikke andet end at skarpe ruden, alt er automatiseret ud over den del.
Vand bytter jeg ikke, medmindre værdierne er meget dårlige, det er helt enkelt for dyrt at bruge 1 spand salt om ugen.
Foder
Hovedfodder til alle dyr er Vitalis, Marine Grazer, og i blandt pellets og som oftest frosset ”Marine Mix”, om sommeren får kirugerne mælkebøtter, om vinteren salat blade 1-2 gange per måned.
Koraller
Mixed reef, men primært SPS og kan jeg vælge Millipora. Der findes alt muligt, fra ZOA, skiver, rikodera, Gorniopora, ja listen er lang. Fisk og invertebrater Endnu en meget lang liste, hvor starter man,
Kiruger, 3 * Gul kirug, 2 * Xanturum, Naso Unicorn, Naso Elegans, Doris og Oliviacerus.
Kejsere, opdrættet Paracentropyge multifasciata, opdrættet Pygoplites diacanthus, opdrættet Pomacanthus navarchus, ”fireball” og Lamark.
Nemoer, par i Maroon Lightning, par i Pikasso og Snowflake.
Andre interassante fisk, Chaetodon semilarvatus (min favorit), Pipefish, kopperbandet, Magnifica (kaninfisk).
15+ wrasser, 30+ Damsheller primært Chrysiptera springeri, +10 Blennys, Gobys, Chromis, og så er der helt sikker noget jeg har glemt (ikke ser).
En hær af snegle i alle udformninger, store Ophiarachna incrassata, annulosa, Holothuria edulis, med meget mere.
Problemstillinger og udfordringer
Der er jo konstant problemer og udfordringer, det sidste store problem jeg har haft var før sommeren hvor min APEX hang sig den ikke slukkede for osmosen, min osmos er sat direkte på vandet, så jeg kom meget langt ned i salinitet. Det var fristende at smide i 60 kg salt med det samme, men det blev gjort over en lille måned for ikke at stresse alt for meget. Det kostede naturligvis lidt koraller.
Enorme problemer har jeg haft med små snegle som sætter sig i alt, men nu jeg har skiftet til Tunze er det ikke et problem længere.
Har vel 1 000 000 små hvide søstjerner i baljen, dem vil jeg gerne ha væk, men jeg tror en af mine wrasser elsker rejer for de bare forsvinder, dog ikke min store Harlequin reje, nej den fik bare benene bidt af (skal man kalde det karma)
Ellers er det balancen mellem PO4 og NO3 som jeg bruger mest energi på.
Afslutning
Fremtiden for akvariet har jeg klart for mig langt om længe, det er en 2-3 års plan og den slutter med en Achilles.
Inden den kommer i skal der fyldes på rigtig mange fisk, og det i rigtig rækkefølge og i rigtig størrelse.
I karantænen har jeg en opdrættet Paracentropyge multifasciata og en ”Fireball” gående, de er ca 2 cm, så de er alt for små at smide op i det store, de burde jo havde været i inden de andre kejsere, men opdrættet Diacanthus og Navarcus er ikke noget man ser hver dag. Så planen er at få de sidste dværgkejsere hjem, og gerne i karantænen om de ikke får tæsk, og det er en lang liste.
Derefter er det store kejsere, starter med en Gold Flake, og så har jeg ikke helt bestemt mig hvad der skal i efter, men Blueface, Imperator og så er jeg meget varm på et par Chaetodontoplus Duboulayi…
Ja og så er jeg ved at varme op så jeg kan blive månedens akvarie igen om 1 års tid, tanken er et 90 liters akvarie jeg har stående. 20-30 cm DSB, mangrove og luftpumpe.
Følg mig på Instagram.
https://www.instagram.com/large_reef_in ... olm_2400l/" onclick="window.open(this.href);return false; Uddybende spørgsmål, ris og ros modtages naturligvis som altid i denne tråd
![wink :wink:](./images/smilies/wink.gif)