Jeg har været igang med planlægning af akvariet og indkøb af udstyr gennem de sidste 3 år. Dels pga økonomien, og dels på grund af et ønske om at have en solid viden inden opstart. ( der skulle dog ikke gå lang tid før den første fejltagelse kom

Jeg startede med at købe et 250 liters akvarium, men det blev for småt allerede inden der kom vand i. Jeg fik istedet fat på et brugt akvarium.
Akvariet er et 416 liters tropakvarium med målene 80x80x65.
Sumpen er på 80 liter.
I sumpen er der levende sten, en Deltec apf 600 skummer, samt et automatisk vandpåfyldningsanlæg.
Cirkulation klares af en Deltec hlp 4040 som jeg bruger som returpumpe, samt en tunze 6060. Dette giver en samlet cirkulation på omkring 10.000 liter i timen.
Af belysning har jeg 2x39 watt t5 actinic lysstofrør samt en 150 watt hqi. Min plan er dog at få en 250 watt hqi over inden for den nærmeste fremtid.
Akvariet blev sat op i starten af januar måned og har bare stået og modnet. Jeg er dog efterhånden begyndt at fylde noget af det sjove deri.