Jeg har min dejlige Hugo som på det seneste er blevet lidt tynd i det. Jeg vil for alt i verden gerne beholde den lille fyr, men jeg har brug for lidt gode råd:
Jeg er ikke i tvivl om at tilstedeværelsen af alger er noget mindre nu end tidligere (som da Jens (fisken) havde en tyk mave) og det er selvfølgelig det som er skyld i hans "slankekur". Der er altid noritang tilstede i tanken, og det har han haft stor glæde af (ligesom de andre fisk, samt eremitkrebsne). Men enten leger han blot med tangen eller også spiser han ikke nok af det.
Jeg fodrer mest med mysis og lidt artemia på frost, og en sjælden gang lidt flagefoder. Dog har jeg aldrig set Jens spise noget af dét.
Hvad kan man gøre for at hjælpe algevæksten lidt på vej? Kan det hjælpe at introducere nye levende sten eller tage dem jeg har liggende i sumpen (uden lys) frem? Jeg vil hellere have grimme alger og en tyk Hugo, end det modsatte.
Hvad med en lille refugie-tank ved siden af? Vil det give mening?
Hav ellers en rigtig fin søndag

Dbh
Natasha