Så må jeg hellere komme lidt til tasterne igen. Der er egentlig ikke sket noget spændende siden sidst, eftersom Dejong ikke sendte den
fisk jeg havde fået reserveret, og havde betalt, gennem Deepocean. Moby var dog lynhurtig til at ringe til dem og fik så det svar at fisken så syg ud. Om de har sagt sandheden ved jeg ikke, men faktum er at jeg ikke har fundet han til mit lille projekt i kælderen. Jeg ville utrolig gerne have en gold nugget, men tænker samtidig at jeg måske skal få fat i en normal han fra Sumatra området.
Der er også den mulighed at jeg køber en hvidstribet (p. biaculeatus) fra Indonesien. Ingen af de forhandlere jeg har talt med, har kunne skaffe
fisk fra PNG. Og det samme gælder Dejong, selvom jeg ved at de har adgang til en PNG linje i USA. Men de sagde altså nej. Det efterlader mig i en situation, hvor der skal til at træffes beslutninger, fordi:
I akvariets venstre rum bor der: 1,0 lightning x 0,1 gold stripe
Der er tale om godt par, som ikke har givet antydningen af problemer siden de så hinanden første gang. Jeg er derfor lidt ængstelig ved, at skulle fjerne dem fra hinanden, da der ikke er nogen garanti for at få succes med en ny kombination af
fisk. Mit problem er udelukkende det etiske spørgsmål. Bør jeg forsøge at lave "golden lightnings"? ORA har lavet dem og de er virkelig flotte. Der er tale om fløjlsklovne, med mønstre som picasso (a. percula). Men som nævnt har jeg et par, der har det godt sammen, viser tydelig interesse for hinanden og som er store nok til avl.
Hvis vi forestiller os, at jeg med det nævnte par forsøger at ramme et kuld "golden lightnings", så har jeg stadig en lightning maroon i akvariets højre rum. Den er formentlig blevet til en hun, men det er vanskeligt at afgøre uden en mage. Min tanke er at få en hvidstribet fløjlsklovn fra det sydlige Indonesien. Alle danske forhandlere tager
fisk hjem fra Indonesien og de vil kunne oplyse, hvilken leverandør de bruger. Så er det blot at slå firmaet op på nette og tjekke, hvor i Indonesien de fanger og køber deres
fisk. Mange firmaer derude får også
fisk fra lokale fiskere, som kommer og sælger løst. Ved at købe en sådan
fisk får jeg et individ der, genetisk, ikke bør afvige nævneværdigt fra mine lightning maroons, hvis vi lige ser bort fra mønstret.
Summasummarum er at jeg ender med at have et par, der potentielt set kan frembringe nogle fantastisk smukke unger, men som er ganske unaturlige og lige så genetisk fuck'd, som halvdelen af de klovne I (ja det skrev jeg, for jeg har kun rene maroons) har svømmende i stuerne.
Og så vil jeg have et par bestående af en ren lightning maroon x en vildtfanget hvidstribet. Dette vil kunne frembringe både lightnings og almindelige fløjlsklovne, samt en del morsecodes og alt derimellem.
I får lige lidt billeder så I kan se fiskene som de ser ud nu.
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.