Det er vigtigt, at have for øje, at kelvin ikke siger noget som helst om intensiteten på lyset, men alene om lysets farve.
Korallerne i havet gror bestemt ikke mest når det er overskyet, for da er lysintensiteten ikke ret høj.
Med hensyn til farven på lyset tror jeg ikke det betyder så vanvittig meget for væksten om farven er 6.000 kelvin eller 10.000 kelvin, hvis vel at mærke lysintensiteten i korallens dybde er den samme. Det har derimod visuel betydning og når nogle vælger at køre med meget blåt
lys (måske endda 16.000 kelvin) i akvariet er det nok mere fordi en del
koraller fremstår mere fluorescerende når de belyses med blåt
lys. Nogle vil måske også mene, at vandet ligner pis hvis man belyser med 6000 kelvin.
I naturen er det
lys der rammer korallerne dog også mere blåt end det
lys du ser på overfladen. Bare 10 meter nede, trænger der ikke noget rødt
lys ned.
Lamperne vi har over baljen er ikke tilnærmelsesvis så stærke som solen, så der aftager lysintensiteten på de røde farver endnu hurtigere. Dette kan også tale for at vælge en lampe med højere kelvin, for, alt andet lige vil der være mere
lys tilbage på f.eks. 70 cm dybde ved en lampe med 16.000 kelvin end en lampe med samme intensitet i overfladen på 6.000 kelvin.
På den anden side vil en farvetemperatur helt oppe på 16.000 kelvin formentlig give langsommere vækst på
SPS koraller