Mange tak Erik. Det er faktisk mine akvarier der vakte min interesse for fotografi. Så nu har jeg to hobbyer, som ovenikøbet kan kombineres. At konen så også er glad for at fotografere gør det jo bare endnu bedre.
Update på akvariet: Der er sket lidt den sidste måneds tid. Nogle af mine Montipora har mistet meget farve og blev helt lyse. Mindede lidt om dengang min M. capitata for et par måneder siden så ud til at kradse af, da den blev helt lys.
Det er stadig et mysterie for mig hvad det skyldes. Capitata besluttede sig heldigvis for at vende stærkt tilbage dengang og jeg synes at de berørte Montipora denne gang også ser ud til at være på vej tilbage.
Jeg har ændret lidt på lysspektrummet over i det mere blå. Til gengæld har jeg sænket effekten lidt.
Jeg har også tilføjet ReefRoids, AcroPower og Sangokai nutri complete til mit arsenal af våben imod ingen målbar næring. Doserede 0.5ml AcroPower om dagen i en uge og fodrede to gange med ReefRoids. Det resulterede desværre i en let omgang brune slim alger ala cyano. Det er nu godt en uge siden jeg stoppede med det og det er heldigvis næsten væk igen. Korallerne ser dog ud til at kunne li det, måske også én af grundende til at montierne er på vej tilbage.
Sangokai har jeg ikke brugt endnu. Er meget tilbageholdende med det. Og kommer måske aldrig til at bruge det. Men nu har jeg det.
En anden lidt mere eksotisk teori omkring at nogle af mine montier ikke er glade, er at jeg for nogle måneder siden opdagede nogle små white bugs på min M. setosa. Lavede en tråd om evt. behandling her:
http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=6&t=82596" onclick="window.open(this.href);return false;
Jeg endte som sagt med ikke at behandle hele akvariet med Interceptor. Men måske disse små bugs har spredt sig til andre af mine montier. Jeg ved det ikke med sikkerhed. Men det er vel en mulighed.
Men udover det synes jeg det hele går stille og roligt. Har fået koblet en osmolator med en 25 liters beholder til og har netop købt en doseringsmaskine, som jeg skal have kørt ind. Mangler bare lidt slanger for at komme i gang.
Til sidst et FTS som det ser ud i dag:
image by
Kenneth Birkefeldt, on Flickr