Tråden genåbnes da jeg atter tilbage med et edge.
Jeg havde ellers opsat et udemærket 112 liters
akvarie, men jeg fandt det for klodset til stuen, selvom det stod på en pæn teakskænk. Endvidere var jeg træt af det blå
lys maxspect lampen gav i rummet om aftenen, eftersom der ikke var lampekasse på.
Som nogle ved har jeg fiflet lidt med opdræt af klovne og havde en smule held med foretagenet. Det resulterede i nogle fine unger, hvoraf jeg har beholdt den pæneste. Resten af mine
fisk blev solgt. Også avlsdyrene. En lille klovnefisk i 112 liter vand synes ikke af meget, hvorfor jeg besluttede at nedgradere til et fluval edge igen.
Jeg er vild med edge akvarierne da man kan se ned i dem ovenfra. Og så er de stilrene som bare fanden. Plus de er sjove at arbejde med. Som det fremgår af tråden har jeg tidligere haft edge 23, men denne gang har jeg valgt edge 46. Årsagen er, at jeg så kan beholde min klovn og lade den vokse helt ud, for så at tilføje en mage til den.
Jeg kører det meget efter samme princip som tidligere, men denne gang har jeg valgt at sætte min apex på akvariet også. Og i stedet for hjemmelavet
lys har jeg købt en Kessil A80. Den kan så styres fra apex.
Cirkulation består lige nu af en hydor nano 900, men skal opgraderes til en Vortech mp10qd.
Jeg fik nogle fine
blødkoraller af Niels i Kolding, men de begyndte at nedsmelte og smuldre. Nogle af dem overlevede dog og står nu ganske pænt.
For at det ikke skal blive alt for nørdet med mine fløjlsklovne har jeg også overvejet at lave et lille hvidt edge 23 til et par små a. ocellaris. Mest fordi jeg synes at det er det er nogle søde
fisk og så fordi edge 23 er sjovt at arbejde med. Jeg kunne godt tænke mig at lave en lampe, der er endnu bedre end den sidste jeg lavede. dvs. den skal være kraftig, men kunne være i akvariets originale lampe, der kan vippes op og ned. Måske man kunne lave et lille
sps akvarie... Jeg skal nok opdatere med billeder af byggeproces osv. Jeg har tidligere modtaget mange spørgsmål om ombygning af edge, over pb. Jeg tænker at det er lettere, hvis det hele bare ligger tilgængeligt i tråden her.