[center]April 2016 Af Marco R[/center]
[center] [/center]
[center]Lidt om Mark[/center]
Jeg er meget stolt over at være udnævnt til "Månedens Akvarie". Det er jo en kæmpe ros at få æren af at fremvise ens arbejde på denne måde til så mange her i Danmark. Mange tak for det.
Til daglig arbejder jeg som formand for et stort asfalthold, som laver en masse spændende projekter rundt om i Syddanmark. Jeg har været formand i 5 år, og er meget glad for mit arbejde. Jeg bor alene i mit hus, i en lille bondeby som hedder Bevtoft ude på landet i det sønderjyske. Her er meget fredeligt og højt til himlen. Jeg er næsten færdig med at nyrenovere det hele her, og synes det er dejligt at sætte sit eget præg på huset. Jeg har 2 tvillingedrenge på 7 år, som er her hos mig næsten hver weekend, og vi bruger meget tid sammen på saltvandshobbyen. Ellers bruger jeg tid med kæresten, så der er altid nok at se til.
[center] [/center]
Jeg har altid interesseret mig for biologi, kemi og naturen. Så da jeg for nogle år siden fik øjnene op for det at holde koraller, der blev jeg helt solgt. Jeg elsker udfordringer, og det at kunne holde de sarte koraller, synes jeg, er meget tiltalende. Jeg startede op med et lille 250 liters Eheim akvarium. Men da det jo selvfølgelig har sine begrænsninger ift. størrelsen. Besluttede jeg mig for at tænke stort. Jeg fandt hurtigt ud af, at det godt kunne betale sig at investere i kvalitetsudstyr, da man jo som oftest får, hvad man betaler for. Så jeg gik i et par måneder, og planlagde mit byggeri af denne balje. Jeg ville gerne gennemtænke det så godt som overhovedet muligt, så det bare kom til at spille. Mit mål var fra starten af et 99% SPS-system.
[center]Displaytanken[/center]
Displaytanken:
Jeg fik mit display lavet så stort som overhovedet muligt hos Claus fra Tropeakvarier. Den mand har virkelig styr på det at lave akvarier. Størrelsen var begrænset af muligheden for at få det ind i huset. Hvis det havde været meget større, så skulle det have været limet på stedet, da det skulle stå som en rumdeler imellem køkkenalrum og stue. Selve akvariet måler L200 x D80 x H70 cm = 1120 liter. Totalt fra gulv til loft. Det er fremstillet i Weiss-glas på de to langsider samt på ende siden ude i rummet. Overløbet er lavet midt på den korte ende ind mod muren. Fik også lavet en stor lampekasse, i hvid foamalux, med skydelåger, som passer til stilen i resten af huset. Jeg fik åbnet op ned til betongulvet og bygget soklen af betonblokke, så jeg var sikker på det kunne klare den enorme vægt. Derefter blev soklen beklædt med klippeagtige sten for at gøre den pæn at se på.
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
Sumpen:
Sumpen har jeg stående oppe på et hjemmelavet bord, som ca. er 65 cm højt. Bordet er beklædt med hvide højglanslåger, så det er pænt og stilrent i mit teknikrum. Sumpen måler L150 x D45 x H45 cm, og er forbundet til displaytanken i stuen via rør og slanger gennem væggen. Det at have sumpen oppe i højden er simpelthen så dejligt ift. rengøring osv. Alt bliver bare nemmere, når det er i god arbejdshøjde. Sumpen er opdelt i 3 rum. Det første hvor nedløbet er, måler ca. 60 x 45 cm, og huser en DSB og fragmentområde. Det oplyses af en GHL Mitras HV, så jeg har gode forhold og masser af lys til mine SPS-fragmenter. Dernæst kommer en boblefælde, som er lavet, så jeg kan sætte et stykke filter deri, hvis jeg har brug for at fjerne svæv fra vandet. Efter boblefælden kommer skummerrummet, hvor der også er 2 stk. 300 W Eheim varmelegemer. Returkammeret måler 20 x 45 cm og huser selvfølgelig returpumpen, og så har jeg min Deltec reactor stående der også.
[center] [/center]
[center] [/center]
Dekoration:
Jeg har valgt en meget luftig dekoration med 3 søjler fra Atoll og lidt andet hjemmelavet søjle-halløj. De Atoll-søjler er super fede, synes jeg, og så er der masser af muligheder til at sætte de forskellige stenkoraller rundt omkring. Jeg købte i samme omgang nogle kg døde LS, så jeg kunne lave en søjle mere og et enkelt platau også. Selve bagvæggen af baljen, ind mod muren med overløbet, har jeg også dekoreret. Tog nogle plexiglasplader, og skar dem til. Knuste nogle LS, og limede det med PU-skum. Det har fungeret rigtig godt, synes jeg, og det er i dag ved at være godt indgroet i forskellige plade-koraller. Jeg har ca. 1 cm koralgrus som bundlag, men det er for tiden ikke så ligeligt fordelt. Det er pga. jeg gerne vil begrænse antallet af cirkulationspumper. Derfor kører de nuværende rimelig hårdt på, da mine koraller godt kan lide dette. Så sandet bliver skubbet lidt rundt.
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center]Teknik[/center]
Ja jeg kommer jo nok ikke udenom, at jeg er en udpræget tekniknørd og synes, det er noget sjovt legetøj sådan noget.
Styring:
Det meste styres af min GHL Profilux computer, som jeg programmerer trådløst fra min bærbare computer. Denne er med div. prober, sensorer osv., så jeg har et godt overblik over, hvad der sker på systemet. Jeg er virkelig glad for denne styring, som gør det nemt og overskueligt at have med at gøre.
Osmoseanlæg:
Har det næststørste anlæg fra rent-postevand, på 300 GPD, med boosterpumpe og harpiks filter.
Osmolator:
Tunze 5017.
Lys:
- Displaytank: Jeg har den helt store Hybridlampe fra ATI med 4x75 W LED og 8x80 W T5. Skifter 4 af rørene hver 6 mdr., så alle rør er skiftet på års basis. Dette er for at jeg ikke skal dimme T5-rørene ned eller hæve lampen ved skift af rørene. Der er rimelig meget power i de rør, og derfor kan nye rør let brænde korallerne.
- Fragmenttank/DSB: Der har jeg ren LED fra GHL Mitras. Udmærket lampe.
Skummer:
Af skummer har jeg en Bubble King Supermarin 250 + RD3 Speedy. Den justerbare pumpe gør, at jeg kan justere den fra 2-99%, og det er en dejlig ting til at finjustere næringen i systemet kontra belastning fra foder og fisk. Den er jeg rigtig glad for.
Returpumpe:
Er en Jebao DC 6000 l/t. Den er jeg rigtig glad for, og den kan også justeres i ydeevne.
Fosfatreaktor:
Har en reaktor koblet på bypass fra returen, og kører konstant med 150g Rowaphos som skiftes en gang om måneden.
Cirkulation/ pumper:
- Displaytanken: Jeg kører i øjeblikket med den store model af Maxspect Gyre, som er FX150. Denne er monteret lodret ved siden af overløbet og kører på 70%. Ud over denne har jeg 2 stk. Tunze 6095, som kører skiftevis på 60-80%, og de bliver styret af min Tunze Multicontroller 7095. Jeg er stadig ikke helt tilfreds med flowet, da jeg har lidt udfordringer grundet den fine vækst på korallerne. Overvejer kraftigt at skifte over til 2 x Vortech MP60wQD, men nu må vi se
![Wink ;-)](./images/smilies/wink.gif)
- Fragmenttank/DSB: Har også en lille cirkulationspumpe i min DSB/fragmenttank for at skabe lidt mere røre der også.
Varmelegeme:
2 stk. 300 W varmelegeme fra Eheim, som styres via min Profilux-computer.
Kalkreaktor:
Jeg kører med topmodellen fra Grotech HCR200 som bare er super nem at arbejde med. Jeg er lidt ny indenfor kalkreaktor-verdenen, men er virkelig glad for at være gået fra balling til kalkreaktor. Synes jeg kan se en lille forbedring af farverne på korallerne. Uanset om det er placeboeffekt eller ej, så er jeg i hvert fald overbevist om, at det er måden at køre et større SPS-system på. Især fordi jeg til sidst tilsatte over 1 liter dagligt af de 2 balling-væsker, og det var et større projekt til sidst at blande de mængder.
Doseringsmaskine:
GHL 4 kanals doseringsmaskine. Denne er ikke i brug i øjeblikket, men har den lige ved hånden, hvis der skulle blive brug for det.
UV-filter:
Af UV har jeg koblet 2 stk. Deltec 39 W UV-filter på en bypass fra returen. De bliver kun tændt, hvis jeg føler behov for det. Evt. ved nyankomne fisk.
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center]Vandværdier[/center]
Jeg benytter mig af at få testet mit vand hos Triton en gang om året. Men vil se, om jeg ikke kan få taget mig sammen til at få sendt en prøve af sted hvert halve år. Det er en fin sikkerhed at kunne få overblik over alle macro-elementerne i vandet, som jeg jo på ingen måde kan teste selv.
Mine vandværdier er meget stabile, og de ser således ud:
- pH: 8,6 ppm
- KH: 8-9 ppm (Salifert)
- Ca: 420-430 ppm (Salifert)
- Mg: 1350-1400 ppm (Salifert)
- NO3: 5 ppm (Salifert)
- PO4: 0,034 ppm (fra en Triton måling. Det er ikke noget, som jeg går så meget op i at teste for. Men har et Gilbers testsæt ligende)
- Salinitet: 1.026 (refraktometer)
- Temperatur: 26 ºC
[center]Vedligeholdelse[/center]
Tilførsel (automatisk):
- Grotech HCR200. Der er et udløb på 90 ml/min, og pH i reaktoren er 6,1 ppm. I alt 130 l i døgnet
- Medie: Arm grov
Tilførsel (manuelt):
Intet.
Vandskifte + rengøring:
Jeg synes faktisk ikke, der er meget mere vedligeholdelse af den her store balje ift. mit gamle 250 liters. Jeg renser ruderne 2 gange om ugen. Cirkulationspumperne bliver renset ca. hver anden måned. Skummer- og returpumpe renses en gang halvårligt. Ved godt, de sikkert bør renses oftere, og har da også tænkt mig at sætte det op til 3 gange årligt for de sidstnævnte pumper. Før skiftede jeg ca. 60 liter vand hver anden uge. Men her på det sidste skifter jeg 10 liter 3 gange ugentligt. Jeg bruger Red Sea Pro Coral salt, og synes det fungere rigtig godt med dette salt. Min DSB tager alt det detrius som før samles i nedløbsrummet i sumpen. Der er faktisk ikke andet rengøring i sumpen end at rense forruden engang imellem, så det ser pænt ud og selvfølgelig tømme skummer-koppen.
[center]Foder[/center]
Jeg fodrer pt med 3-4 blandede frostterninger + lidt flagefoder fra Omega Sea One og Ocean Nutrition dagligt. Jeg kommer ikke andet i vandet end foder, og så selvfølgelig det som min kalkreaktor tilsætter for at holde værdierne stabile. Yderst simpelt og nemt at gå til Til fiskene bruger jeg en salig blanding af flagefoder fra:
[center]Koraller[/center]
SPS:
Da det som tidligere nævnt er et 99% rent SPS-dominerende system. Er det ganske nemt at nævne navnene på ikke SPS-koraller. Jeg har uoverskuelig mange forskellige SPS-koraller, da det er min store passion. Især Acropora tiltaler mig rigtig meget. Jeg er samler og har ikke travlt med bare at fylde i. Jeg har stadig plads til mange flere, og den plads skal bruges, når de rigtige arter byder sig. Mit akvarium er en del af husets inventar, og synes det er skønt at have pladsen til at kunne udvide samlingen løbene i forhåbentlig mange år endnu
LPS:
- Duncanopsammia axifuga
- Caulastra
- Fungia (grøn og grøn/lilla)
- Dragon Eye
Blødkoraller:
- Jeg har en enkelt Zoanthus-koloni.
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center]Fisk og invertebrater[/center]
Vil starte med at nævne, at jeg ikke går særlig meget op i fisk. Jeg har dem kun som nyttedyr, fordi de er pæne at se på og skaber liv, og så er de med til at give mine elskede SPS-koraller deres næring.
Fisk i DT:
- 1 stk. Zebrasoma Flavescens (Gul kirurg)
- 2 stk. Paracanthurus hepatus (Paletkirurgfisk) (Den ene er en Yellow belly)
- 2 stk. Chelmon rostratus (Almindelig pincetfisk)
- 4 stk. Sphaeramia nematoptera (Pyjamas-kardinalfisk)
- 1 stk. Siganus magnificus (Pragtkaninfisk)
- 6 stk. Chromis viridis (Blågrøn jomfrufisk)
- 3 stk. Pseudanthias squamipinnis (Juvel-fanebars)
- 3 stk. Pseudanthias dispar (Dispar-fanebars)
- 1 stk. Synchiropus picturatus (LSD Mandarinfisk)
- 1 stk. Chaetodermis penicilligerus (Filfisk)
- 1 stk. Halichoeres leucoxanthus (Indisk kanariegylte)
- 1 stk. Pseudocheilinus hexataenia (Seksstribet gylte)
- 1 stk. Scarus quoyi (Papegøjefisk)
- 2 stk. Amphiprion ocellaris (Almindelig klovnfisk) (et par)
- 1 stk. Pterapogon kauderni (Baggai-kardinalfisk) (men har planer om en mere)
Invertebrater i DT:
2 stk. Lysmata amboinensis (Dannebrogsreje)
X antal blandet snegle (forskellige)
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center]Problemstillinger og udfordringer[/center]
Jeg synes efterhånden, jeg har prøvet en del. Har haft et katastrofalt angreb af parasitter på mine fisk under opstarten. Har haft bobblealger, som min Foxface fik udryddet totalt. En epidemi af glasroser, som brændte mine SPS-koraller voldsomt. Men heldigvis har mine Pincetfisk taget sig af dette. Pt har jeg bøvl med de små søstjerner, som er blevet alt for mange. Er på jagt efter et par Harlekin-rejer, som nok skal få bugt med dem. Men det største knæk jeg har haft på systemet, var et dyk i temperatur over en længere periode. Kunne ikke forstå, hvorfor det hele begyndte at gå skævt. Jeg fik da lokaliseret problemet, og det viste sig, at min temperaturmåler ikke sad ordentligt i stikket bag i computeren, så den viste en forkert måling. Har i dag fået flere temperaturmålere på for at kunne dobbelttjekke.
[center] [/center]
Har også en flydemåler til at måle saltindhold, som jeg bruger jævnligt for at krydstjekke mit refraktometer. Har i denne hobby lært, at det er en god ting at dobbelttjekke og krydstjekke, så man formindsker risikoen for katastrofer. Det er ca. 3 mdr. siden, jeg fik styr på temperaturen igen, og nogle af mine SPS-koraller er stadig mærkede efter hændelsen. Det tog alligevel meget hårdt på dem, og det resulterede da også i lidt omrokering m.m.
[center] [/center]
[center]Afslutning[/center]
Vil her til slut benytte lejligheden til at takke forum og dets brugere, for alle de lærerige tråde jeg har læst og studeret gennem tiden. Uden dette forum ville jeg nok aldrig have nået det fine resultat, som jeg har i dag.
[center] [/center]