Tænkte om det ikke var på tide at støve testsættene af, måle nogen forhåbentlige entydige resultater og drøfte erfaringer med usikkerheder
![grouphug :grouphug:](./images/smilies/grouphug.gif)
Jeg har en fast rutine ugentligt med at skifte vand og måle vandparametre og jeg må simpelthen indrømme, at jeg er udfordret. Nogen ville måske hurtigt tænke at det er overkill at kaste tid efter så hyppige målinger, men jeg har været af den overbevisning at jeg var nød til det under indkøring af balling-light. Jeg er dog alligevel kommet til den konklusion, at jeg i det henseende har spændt lidt ben for mig selv. Hvorfor spørg du så...? jo nu skal du hører
![rolleyes :rolleyes:](./images/smilies/rolleyes.gif)
I øjeblikket har jeg problemer med mit 3. salifert MG testsæt indenfor de sidste 3 måneder.
Alle testsæt med et fint klistermærke med udløbsdato som ikke har været overskredet.
Historien tager mig tilbage til opstart og indkøring af min balje. For alle Blue treasure SPS salt brugere, er i måske bekendt med at produktet indledende havde et temmelig højt MG bidrag. Det var også det mine test ugentligt fortalte mig. Efter indkøring var min mission at nedbringe MGen og det blev anbefalet at gøre med "fiskesalt" (altså salt med lavt indhold af KH, CA og MG). Det gjorde jeg så over en længere periode, dog uden at det gav udslag på MG målingerne. Da koraller så begyndte at tage billetten en efter en, spekulerede jeg over om de mange målinger jeg havde foretaget stemte overens med virkeligheden. Af omveje fik jeg erhvervet mig endnu et MG salifert testsæt (et lidt ældre et, dog stadig indenfor udløbsdato).
Måling nyt testsæt: 1710mg/l
Måling nyerhvervede testsæt 1200mg/l
Ved målingerne lagde jeg mærke til farven og viskositeten på MG-1 væsken(5 dråber) på de 2 testsæt. Det nyerhvervede testsæt der målte 1200mg/l havde en distinktiv gullig farve og væsken var mindre flydende(tykkere). Væsken i testsættet der målte 1710mg/l var klar og mere flydende. De nyerhvervede erfaringer fik mig til at købe endnu et testsæt. Det målte nogenlunde ens med det der målte 1200. Det var nu dette jeg stolede på, da jeg havde fundet en fællesnævner på 2 uafhængige testsæt. Det der målte 1710mg/l smed jeg direkte i skraldespanden.
Historien er dog ikke slut, for nu er det nyeste testsæt begyndt at måle højt igen, uden at jeg har doseret MG.
Da jeg havde erfaring med udseendet på væsken havde forskellig karakter prøvede jeg at bruge MG-1 væsken fra det gamle testsæt, men den nye reaktionsvæske (MG-3). Dette for at isolere problemet og ganske rigtigt, "spot on" 1350mg/l. Så summa summarum, MG-1 væsken har stor indflydelse på resultatet af MG måleresultatet og det er selvom holdbarhedsdatoen er OK.
Det fik mig til at tænke, vi har alle forskellige præferencer når det gælder testsæt, nogen bruger Red Sea, nogen milwakee og andre triton... men er der på nogen af disse test specificeret måleusikkerhed? Og er det overhoved vigtigt? så længe målingerne er kontinuert ens (stabile), så er det vel okay eller?
Og hvad med opbevaring af disse? jeg har ikke kunne finde information på saliferts testsæt.
Andre med lignende erfaringer?
Anbefalinger til nyt MG testsæt ønskes
![shifty :shifty:](./images/smilies/shifty.gif)
Mvh Peter