Så må det vist være på tide, at komme med lidt update her.
Jeg beklager, der er gået så lang tid siden sidst, men vi har haft travlt på flere fronter.
Først lidt om søhestene. Vi fik 4 nye store flotte gule reidier, men flere af dem havde skader på finnerne og en manglede dem helt. Den døde desværre, da den ikke ville spise.
Men resten kom sig og de trivedes, indtil vi en dag af uforklarlige årsager mistede 2 gamle hunner. De døde bare.
Efterfølgende har vi overtaget en hun fra en ven, så nu har vi 4 hanner og 3 hunner, der alle yngler.
Omkring ynglen er det stadigvæk ikke lykkedes os at få dem større end de her 3 mdr. Så dør de. Vi har ikke knækket koden til at få dem til at tage frosne mysis, som er det, der skal til, for at de kan blive levedygtige.
Vi har dog ikke opgivet og vi kæmper stadig og læser om andres succeser, og håber på et gennembrud lige pludselig. Undervejs i al det her arbejde går vores hjuldyr ned, så der dør nye små unger, der skulle have mad, for det tager lidt tid, inden en ny kultur gror op. Vi er dog oppe på hesten igen, med unger, i flere størrelser og god hjuldyrsproduktion.
I vores store rev har vi døjet med en del problemer ang.
cyano og brunalger. Vi har prøvet at bekæmpe dem på flere fronter. Først med Red Slime remover. I første omgang så det ud til at have hjulpet, trods mange af korallerne havde lidt hårdt under det. Men cyanoen kom igen. Vi prøvede så med 48 timers slukket
lys. Igen hjalp det, men cyanoen kom igen. Vi har lige haft en 72 timers total mørklægning med tæpper på, og kan se, at meget af cyanoen er væk, men vi tror ikke, det er ovre endnu. Vi frygter, at vi til sidst bliver nødt til at tage alt op, og begynde forfra, hvis ikke vi får bugt med det.
Vi tror, det skyldtes overfodring, som dog ikke har været med frost, men udelukkende grøntfoder. Vi er nu gået ned til fodring en gang dagligt og mindre mængde.
Her er lidt billeder fra revet og søhestene
![Happy :)](./images/smilies/1.gif)
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.