Jeg skal i gang med at installere sump det nye 720l Akvastabil Move jeg har fået. Til dem som ikke kender Move-serien kan jeg kort oplyse at der er 3 huller i bundglasset (2 i venstre side og 1 i højre).
Den sump jeg har anskaffet er ikke vildt stor. Kun 112l. Faktisk den største jeg kunne få det sted jeg købte baljen. Det er den her:
http://www.lavprisdyrehandel.dk/akvasta ... 1883252207
Efter at have læst lidt mere på det, lader det til at sumpen nok skulle være betydeligt større. Hvis den skulle være 30% af akvariets størrelse skulle sumpen have været på 216l. Så spørgsmålet er om det har været et fejlkøb med den sump? Nu er det godt nok kun til ferskvand så sumpen behøver jo ikke være helt så avanceret som til saltvand

Målet i underskabet er 128,5x44cm. Men forrest i midten er der en 2cm bred og 10cm dyb støttepind, (dybdemål altså i alt 54-10= 44cm). Sumpen skal med andre ord nok ikke være meget længere og bredere for at den ikke kan sættes ind uden at fjerne støttepinden som er siliconiceret for at beskytte samlinger mod fugt. Jeg så også gerne at der stadigvæk var plads til den 6kg CO2 flaske jeg skal have forbundet
Til info kan jeg oplyse at jeg har købt ind til forbinde sumpen efter følgende princip (Løsning 5): http://www.akvastabil.dk/move/tilbehor#muligheder Der er altså ikke overløbskasse og jeg har derfor lidt svært ved at gennemskue hvordan jeg kan vide hvordan der er balance i vandforholdene mellem sump og akvarie. Der skulle helst ikke være risiko for vand på gulvet. Hvordan sikrer jeg at dette kommer til at fungere som det skal, evt uden så meget støj fra et slubrende rør?

Med venlig hilsen
Brian