Så går det fremad med projekt fiske akvarium. Lidt observationer vi har gjort undervejs..
Vores fantastiske algeproblem er så småt blevet løst efter vi har tilsat flere røvhuller til systemet og pillet fosfatfiltret fra.. Tata - så lur mig om det ikke har været næring den har været gal med. Vi har stadig lidt totter hist og her, men de vokser slet ikke i samme omfang som før, og de er meget mere tætte, og faktisk kun i fragmenttanken(??)
Derudover er korallerne der er tilbage begyndt at få farve igen. Det drejer sig om montioporaer, en pink hysterix og pink styliopora.
Af tests er vi begyndt at kunne måle en anelse nitrat i vandet igen, dog stadig max 1 ppm. Men det tyder jo på at der simpelthen har manglet næring i systemet.
En af de fejl vi lavede da vi startede op på døde sten var måske at starte op med bakterier da vi var pressede til at smide
fisk i med det samme, da det andet akvarium var ved at vælte, og fiskene skulle redes. Vi tilsatte 3-5 dråber zeobac dagligt (mener jeg) og har aldrig kunnet måle hverken nitrat eller fosfat. Vi startede med bakterier da stenene netop var døde, og der derfor ikke kom noget med herfra.
Men tilbage til fiskene:
Foder er blevet til et bredt udvalg af nori, artemia, piller og muslingekød (købt færdigblandet). Kejseren har ryddet alt der hedder polypper - startede med de dyreste og har ladet de hurtigvoksende grønne sataner stå.. Tusind tak
Ellers nipper den lidt i en pociliopora, men ikke så meget det ser ud til at genere den.
Klovneaftrækkeren er yderst eksemplarisk. Den bliver håndfodret, rører ikke
koraller,
snegle,
rejer eller noget, og bider kun i en bestemt sten (ind til videre). Derudover æder den ALT den bliver præsenteret for..
Men vi undrer os stadig over lyset:
Korallerne i fragmenttanken (har en stak pink stylipora stående der) er flotte pink, men når de bliver flyttet ind i hovedtanken bliver de brune. I og med vandet jo er det samme, så må det være lyset der er anderledes. Har 3xGHL lamper over hovedtanken og en maxspec over frag tanken. Nogle der har en ide til problemet, eller simpelthen en opsætning af lamperne der virker for dem?