Efter at have lokket rejen i en hjemmelavet fælde, fik jeg den flyttet over i en bøtte med lav vandstand, hvor operationen skulle foregå.
Rejen var dog ikke synderligt samarbejdsvillig, men efter lidt tid fik jeg den fikseret. Stadig under vand, og med hjælp fra en pincet lykkedes det mig at få fat på parasitten og dreje lidt på den, hvorefter den slap sit blodsugende tag i rejen gæller. Herefter skyndte jeg mig at fjerne rejen fra bøtten, da jeg havde læst at isopoden kunne finde på at "nød-gyde" når den blev fjernet fra sin vært, så den blev skyllet med rent saltvand og sat tilbage i akvariet.
Indgrebet kostede desværre to bagben og et stykke antenne, disse gror dog forhåbentligt ud igen ved næste hamskifte.
Her et par timer efter er der begyndt at komme gang i patienten igen, og den er atter tilbage på arbejde hvor den p.t. er i gang med en guldvask af min Hugo.

Nu må tiden vise om den overlever, men hellere have givet operationen en chance, end at overlade den til den visse død.
Her følger lidt billeder:

Rejen før operation, læg mærke til bulen.

Isopoden efter "afmontering" - en grimmer lille karl!

Patienten efter OP, den sidder lige og sunder sig. Læg mærke til at bulen stadig er der, men nu mangler fyld!