Jeg har haft akvarium i mange år, men vil gerne arbejde hen imod at starte et saltvandsakvarium op i 2014.
Vi har en meget stor stue med en "port" med søjler i siden, ind til spisestuen og væggen der skiller stue og spisestue er godt 3 meter lang og ca. 2.80 høj og 28 cm. bred. Denne væg har intet andet formål end at skille de to store stuer ad og jeg synes det kunne være flot med et akvarium placeret så man foruden fiskene og korallerne, kan kigge igennem.
Er der nogen bygselv kyndige der kan svare mig på om dette kan lade sig gøre? Hvor meget plads udover hullet til akvariet, skal der laves i væggen - tænker at der skal være underskab med plads til pumper o.l. men er der noget jeg ikke har taget højde for eller bør tage højde for?
Selve akvariet skulle måle 120 cm i højden og 220 cm i bredden samt den fulde vægdybde på 28 cm.
Tænker at der skal være ca. 10-12 cm luft øverst med plads til låg og lysstofrør samt at kunne fodre o.l. samt plads forneden til pumpesystem og ledninger.
Er dette en umulig opgave?
Håber der er nogle "hajer" der kan give sit besyv med.
