Muligvis har jeg gjort mig en interessant observering de sidste par uger. Hermed historien.
Jeg fik ifm. med et køb af en koral på en sten tilført noget algelignende, som så senere viste sig at være den beslægtede bryopsis alge.
Denne alge kan jo som bekendt bekæmpes ved at hæve sit magnesium niveau til 1600+ PPM vha. Kent tech m (KTM). Dette har jeg prøvet før og det virker her i huset.
Tilfældigvis faldt jeg over en artikel et sted jeg ikke kan huske, hvor diskutionen gik på, hvilket niveau magnesiumen reelt set skulle ligge på for bryopsisen rent faktisk begyndte at aftage.
Ofte er en hævning af magnesium ret hård ved snegle og krebsdyr og dette kan betyde dødsfald. Vedkommende havde så forsøgt sig med KTM fra en relativ lav magnesiumværdi og sørme om algerne ikke allerede ved en værdi på 1300 PPM begyndte at aftage. Derfor blev konslusionen så. at det ikke er værdien der afgør om bryopsis dør - Derimod er det koncentrationen af KTM i vandet.
Hmm....interessant. Jeg havde jo passende en sten med bryopsis og kæmpede i forvejen med min Magnesium værdi. Så det var jo oplagt at gå i førsøgslokalet.
Jeg lod min magnesiumværdi falde til 1200 for så derefter at dosere 60-80 ML KTM dagligt vha. doseringsmaskine.
Her et par uger efter og med en værdi på de ca. 1450 er algen så godt som forsvundet og ingen dødsfald af snegle eller krebs.
Så folkens - Her virkede 20% hævning af magnesiumværdien mod algen, så måske er de 1600 PPM ikke målet man skal gå efter.
Målingerne blev foretaget med ELOS.
Ved ikke om det er noget info der er brugbart - Jeg fandt det blot hamrende ophidsende
