Min 200kg DSB har kørt i knapt 4 uger og er langt fra oppe at køre 100% endnu men jeg er overvældet af den mængde liv, den allerede nu leverer til akvariet. Det vælter frem med kræ, når lyset slukker og dagen går over i nat, i et antal jeg slet ikke troede muligt.
Indenfor den sidste uges tid, er antallet af pods eksploderet. Alle ruder er dækket af mikroskopiske, hvide "pletter", som ved nærmere inspektion viser sig, at være meget små pods, som fiser rundt. Anslået er der vel gennemsnitligt omkring 5pods/cm2 glas og med ~5m2 glas løber det nu alligevel op

Desuden giver de et tydeligt "tåget" udtryk i akvariet - inspektion, under knægtens mikroskop, af et par dråber vand viste tydeligt, at det er pods og ikke bare "svæv" i vandet.
Der er ingen fisk i akvariet endnu og kun ganske få blødkoraller og skiver, men jeg fodrer ganske kraftigt alligevel, for at DSBen har noget at leve af. Korallerne ser bestemt heller ikke ud til, at være trætte af mængden af pods

Billederne er taget med et Canon 60mm macro og 80mm mellemringe, i frihånd og med manuel fokus, så kvaliteten er ikke overvældende (DOF er MEGET kort, når det foregår på denne måde).
... men jeg kommer tæt på dyrene, som er langt under 0,5mm lange

Og "lidt" tættere på: