Efter et par opfordringer om at få vist mit akvarie frem, syntes jeg nu at det godt kan vises frem.

Dette er mit første saltvandsakvarie efter at i snart 25 år har haft ferskvand.
:Hvorfor:
Da vi stod for istandsættelse af vores hus, besluttede jeg mig for at det skulle være et indbygget akvarie denne gang, men til Malawi Cichlider - dog med mulighed for med årene at konvertere det til saltvand - derfor blev der sat overløbskasse i akvariet og boret 3 huller til 32 mm gennemføringer. Det var så meningen at køre med filtersump til min malawier.
Efterhånden som projektet skred frem og akvariet blev bygget ind, besluttede jeg mig dog til at tage springet til saltvand med det samme.
:Hvordan:
Akvariet står indbygget i en 130mm gipsvæg bygget op i vådrumsgips, på kontor/gæsteværelse - det er derfor ikke et decideret "Akvarieværelse".
Et areal på 240x100 cm er skjult bag 2 glasskydelåger, så det derfor er fuldt integreret/usynligt fra kontor siden.
Der er lavet loft ventilation med en 180 m3/t ventilator der kører konstant. Derfor er der hverken fugt eller lugt gener på kontoret. Der er samtidig trukket koldt vand ind hvortil der sidder Osmose anlæg styret af magnetventil + osmolator. 15 meter vandledning er trukket oppe på loftet, under 300mm isolering (absolut frostfrit) fra køkken henover stueloft. Pga det langsomme flow i vandledningen, er tilløbsvandet til osmoseanlægget selv på en kold vinterdag ca. 20 gr.
Der er ligeledes lavet et sokkelafløb, altså bare et rør ud gennem ydermurens sokkel ned i et sten dræn. Jeg satser på at køre med minimalt vandskifte.
:Teknik:
Akvariet er på 150x80x70 cm 840 l med en sump på 240 l.
Det er fyldt op med Osmose vand og ca 30 kg Tropic Marin Salt.
Der er 90 kg Indonesiske levende sten i (købt hos Klovnfisken) og ca 40 kg CaribSea Aragonite Sand.
Skummeren er en Deltec APF851 med Sander Ozon 50
Returpumpen er en Red Dragon 6.5 og cirkulationen i akvariet består af 2 x Tunze Stream 6100 tilsluttet Multicontroller 7095.
Returrøret fra sumpen går ud i et lodret "hul-rør" (spaybar med 40 stk 5 mm huller) i højre side, som stenopsætningen løst er bygget op om.
Stream pumperne sidder skjult - 1 i øverste højre hjørne samt 1 i på midten i venstre side. Begge pumper er nemt tilgængelige oppefra for rensning.
Lyset består p.t. af en lampe med 2x150w HQI 10.000 K + 2x38w T8 Actinic, derudover sidder der2x80 w T5 Actininc.
Men lyset er lige ved at blive opgraderet til:
2x250w HQI 10.000 k + 4x80w T5 Actinic.
Baggrund samt sider består af 6 mm MDF plader der er malet marineblå. Disse kan fjernes for inspektion.
Selvom stenopsætning måske kan se massiv ud, så er den meget løst opbygget med masser af "huler". Venstre side er opbygget nærmest som en "hul pyramide" og i begge sider og er det stort set kun de øverste sten der læner sig mod glasset . Det vil i kunne se når jeg senere poster billeder fra "baglokalet".
Der er stadig lidt svæv i vandet, men det bliver bedre dag for dag.
Der er smidt 10 Eremit krebs, 10 Turbo snegle, samt en håndfuld Cerit Sp. snegle.
Der er også sat en enkelt koral i - aner ikke hvad den hedder!
Der skal nok senere komme lidt billeder fra "baglokalet".
Ris / Ros er meget velkomment.
/Henrik