Jeg tænkte nu hvor vi efterhånden er ved at være et par stykker der har fået RED SEA MAX 250 hjemme i stuen, må det da også være tid til at lave en tråd med billeder af opstartsakvarier med lidt kommentarer.
Derfor alle jer der er i opstartsfasen med akvariet (ikke et endeligt akvarie), post jeres billeder i denne tråd med lidt kommentarer (jer der næsten er færdige og har "snydt" med allerede indkørte sten, er også velkomne)
![wink :wink:](./images/smilies/wink.gif)
Jeg er selv startet ud med 50kg LS fra Caribien for 4 uger siden med modnet saltvand (ikke fordi jeg tror det har den helt store betydning) og levende sand fra Australien. Det hele købt hos Akvarieudstyr.dk. Der er monteret 2* Tunze 6045 i akvariet og jeg holder med alle blæsere tændt en temperatur på ca. 25-25.9 grader dagligt. Til sommermånederne er der monteret en Boyu 75 i underskabet. Tunze Osmolator er købt, men endnu ikke monteret.
Jeg bruger osmosevand til at fylde baljen med og skifter vandet ca. 10 % om ugen (udover fordampning på omkring 18 liter om ugen). Nitrit og Ammoniak har hele tiden været stortset på 0, PH og KH stabilt - men nitrat har ligget på ca. 50 og er nu faldet til 30. Jeg har ikke haft mega algeboom, men det er kommet lidt efter lidt på hver sten.
En Hugo, lidt eremitkrabber og 10 turbosnegle er sat i sidste uge, for at luge lidt ud i alle algerne. Copepods er i rigelige mængder specielt på bagvæggen nu, hvor Hugoen hygger sig hver aften.
Nu venter jeg stadig med tålmodighed til at vandværdierne kan blive ok, så jeg kan putte de første farverige fisk i (det tager nok lidt tid endnu).
Kom endelig med jeres opstartsbilleder i denne tråd med beskrivelse (men kun for RSM250).
![:f3:](./images/smilies/bluefish.gif)
![Billede](http://www.riminipeter.dk/uge4.jpg)