jeg er ved at starte mit første saltvandsakvarie op. Har haft ferskvand i snart 15 år, så nu skal der ske noget nyt.
Jeg har et 86 liters akvarie med alu-ramme til overs (og det er også det eneste, der er plads til), og har nu indkøbt acryl til overløb, to Eheim Compact 600 og en MiniFlotor-skummer. Jeg har bestilt bogen "Reef Secrets - Starting Right" hjem fra England.
I morgen bygger jeg et indvendigt overløb, på 11 x 18 cm. Så kan skummer og den ene pumpe lige være deri. Der bliver vidst også lige plads til et varmelegeme.
Den anden pumpe vil jeg placere bag nogle af de levende sten.
Jeg har tænkt mig at sætte min far til at bygge en lampe til mig - har ikke selv hverken værktøjet eller fingersnilden til det

Jeg vil om nogle uger (skal lige have sat overløbet fast, købt salt, lidt måleudstyr osv) købe 12-15 kg levende sten og lidt koralsand til at dække bunden.
Lyder det ovenstående som en fornuftig start? Er det nok lys, når jeg gerne vil have diverse blødkoraller, men ikke har planer om stenkoraller? Vandpåfyldning, sporelement-tilsætning (hvis det bliver nødvendigt) osv kommer til at foregå manuelt.
På forhånd tak for hjælpen!