"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Forum for generel snak omkring saltvand.
Besvar
Brugeravatar
Biotekeren
Scooter Blenny
Scooter Blenny
Reactions:
Indlæg: 76
Tilmeldt: tirs 14. feb 2017 18:18
7
Postnummer: 2620 Albertslund
Saltvand siden?: 2013

Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af Biotekeren »

Det er ganske almen praksis at lade lysene kører tændt over akvariet under indkøringen af akvariet. Der er dog en god grund til at lade være efter min mening.

Årsagen til at man lader akvariet stå tomt i x-tid før man sætter fisk i, skyldes at man ønsker at etablere et mikrobiom der kan assimilere nitrogen og fosfor. I akvarie-forstand sker dette igennem nitifikation, hvor ammonium og ammoniak oxideres til nitrit og derfra til nitrat. I modsætning til havet er ressourcerne i akvariet begrænsede, dvs. der er et kompetitivt miljø iforhold til næringstoffer. Når akvariet belyses åbner man op for at fototrofe organismer kan overleve. I saltvandsakvariet betyder dette i sammenhæng med høje mængder af nitrat og fosfat, at der vil være en eksplosiv vækst af alger. Dette betyder at mikrobiomet vækst delvist inhiberes, da den samlede pulje af næringstoffer ikke kun står til rådighed til bakterierne. På langt sigt er det gavnligt at have en høj koncentration af bakterier i sit mikrobiom, hvorimod det oftest ønskes at algerne forsvinder så hurtigt som muligt efter indkørslen. I de fleste tilfælde vil mikrobiomet med tiden vokse efter at algerne forsvinder, men hvorfor ikke bare have et substantielt mikrobiom fra start? Selvom at indkørsel m. lys går hurtigere, er det ikke nødvendigvis bedre.

Vil gerne høre andre argumenter og meninger om dette.

Mvh Thorbjørn, Bioteknologi studerende ved KU.
Tykki
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 3617
Tilmeldt: tors 25. feb 2010 15:47
14
Postnummer: 1500-1799 København V
Saltvand siden?: 2009

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af Tykki »

Jeg fatter ikke et hak ! Mvh Dan holmstad-Petersen , dum fiskehandler fra Vesterbro !
tim_rn
Naso kirurg
Naso kirurg
Reactions:
Indlæg: 412
Tilmeldt: fre 9. sep 2016 09:41
7
Postnummer: 2300 København S
Saltvand siden?: 2016

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af tim_rn »

Jeg kan ikke komme med nogle argumenter for eller imod, men når jeg lige om lidt har givet op på mit katastrofale forsøg på at starte mit første akvarie op og har hældt alt ned i kummen (minus de søde fisk der dog støtter mig i modgang), så er det da værd at prøve og mærke forskellen, når jeg har surmulet nogle måneder og måske prøver igen! ;)

-
@Tykki : sælger du tunbøffer og skaldyrssalat? Så skal du have besøg på et tidspunkt! ;)
Brugeravatar
Biotekeren
Scooter Blenny
Scooter Blenny
Reactions:
Indlæg: 76
Tilmeldt: tirs 14. feb 2017 18:18
7
Postnummer: 2620 Albertslund
Saltvand siden?: 2013

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af Biotekeren »

Hej Dan,

Undskylder hvis jeg har skrevet noget uforståeligt. Men tænker jeg lige skriver en liste med definitioner.

Mikrobiom: Den samlede mængde af forskellige mikroorganismer som er et miljø. Fx kan det være at et akvarie har 100 forskellige bakterie slægter. Et stort mikrobiom, vil være et miljø som består af mange forskellige slags bakterier.

Assimilere: En proces hvor et stof, fx nitrogen bliver optaget og brugt til at bygge forskellige stoffer. Det kunne fx være nitrogen som bruges at syntetisere (bygge) aminosyrer som kan anvendes til proteiner, eller puriner og pyrimidiner, som er nukleotider der bruges til at danne DNA.

Oxidering: Påsættelsen af oxygen på et stof. Fx, ammonium-ioner, NH4+, fraspalter hydrogen til vand (H ->H2O) når oxygen påsættes ved nitrificering, resultatet er nitrit; NO2-.

Fototrofe Organismer: organismer, fx alger eller planter, som bruger lys til at overleve (fotosyntesen).
Brugeravatar
Biotekeren
Scooter Blenny
Scooter Blenny
Reactions:
Indlæg: 76
Tilmeldt: tirs 14. feb 2017 18:18
7
Postnummer: 2620 Albertslund
Saltvand siden?: 2013

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af Biotekeren »

@tim_rn

Man undgår i hvert fald at kæmpe med alger, hvis man bare sørger for først at tænde lyset efter koncentration af nitrat og fosfat er faldet ned til acceptable mængder.
Brugeravatar
christiantt
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2952
Tilmeldt: søn 7. jan 2007 14:17
17
Postnummer: 8600 Silkeborg
Saltvand siden?: 2007
Geografisk sted: Silkeborg

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af christiantt »

Melev siger også at man kan lade sine sten stå i en spand i min. 8 uger uden lys. Så længe vandet er varmt, så får man sten med fantastisk meget liv i.

Man kan også gøre det samme med levende sten hvor der er uønskede ting på. 8 uger uden lys burde fjerne meget uønsket vækst på dem.
Brugeravatar
Birkefeldt
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2598
Tilmeldt: ons 12. dec 2007 01:08
16
Postnummer: 8600 Silkeborg
Saltvand siden?: 2010
Geografisk sted: Silkeborg

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af Birkefeldt »

Med fare for at komme håbløst til kort som dødelig vinduespudser, har jeg alligevel et par spørgsmål ;-)

Har det en gavnlig effekt at der er så mange bakterier? Finder de ikke alligevel et naturligt leje, afhængig af bioload, i form tilført næring over tid, eller bliver bestanden ved med at være ekstra høj?

Hvis det alligevel udligner sig, hvilket jeg vil tro det gør, foretrækker jeg at have lys over akvariet under indkøring. Et mørkt akvarie er jo da kedeligt at have stående.
Mit Red Sea Max NANO: http://kortlink.dk/saltvandsforum/pdy6

Mit tidligere Aqua Medic Percula 90: http://kortlink.dk/saltvandsforum/pe8x
Tykki
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 3617
Tilmeldt: tors 25. feb 2010 15:47
14
Postnummer: 1500-1799 København V
Saltvand siden?: 2009

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af Tykki »

Det hjalp lidt :y . Mit akademiske jeg er lidt svært at finde frem! Ja gu fanden er der tun og andet godt på lager tim :beer: . En indkøring uden lys vil ( ihvertfald for en utålmodig damp dreng som mig ) vel også tage en krig! Er igang med en ny en af slagsen lige nu, og har sat clean Crew på straks en brunalge viste sig. Meget dårligt forbillede, det ved jeg godt, men er en ussel akvarist på det punkt. :beer:
Brugeravatar
trine...
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 1142
Tilmeldt: tirs 5. jan 2010 18:41
14
Postnummer: 3630 Jægerspris
Saltvand siden?: 2002

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af trine... »

Normalt lys er ikke et problem for de nitrificerende bakterier såsom nitrobakter og nitrosamonas selvom de er fotosensitive. Når først de har koloniseret en overflade på et givent medie kan de tage alt andet end uv. De er måske mere sarte mens de stadig er fritsvømmende celler i vandsøjlen, men det er kun de første par dage. Derefter sekreterer de en slim de sætter sig fast på en vilkårlig overflade med.
Selvfølgelig sparer man lidt strøm, men at følge udviklingen helt fra starten af er en del af læreprocessen for mange. Bakterielle bestande regulerer med tiden uundgåeligt sig selv ind på fødetilgængeligheden som Kenneth skriver. Fordi det er et lukket system sætter man jo også relativt selv begrænsningerne ift fødetilgængeligheden, eksempelvis i kraft af næringskontrol der jo findes i mange afskygninger. Så at fremavle en masse bakterie stammer sætter vel helt nye krav til vedligeholdelsen og fodringen for at vedligeholde deres trivsel, når man nu alligevel ønsker at ende op med et relativt næringsfattigt og "kontrolleret" miljø.
Senest rettet af trine... man 10. apr 2017 20:38, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Biotekeren
Scooter Blenny
Scooter Blenny
Reactions:
Indlæg: 76
Tilmeldt: tirs 14. feb 2017 18:18
7
Postnummer: 2620 Albertslund
Saltvand siden?: 2013

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af Biotekeren »

@Birkefeldt

Jo, alt efter hvordan man vælger at indkører akvariet. Hvis man smider en stor mængde ammonium i akvariet vil der selvfølgelig være rigtig mange bakterier ved slutningen af indkøringen, som vil forsvinde hvis ens bioload ikke er tilstrækkelig stort derefter. Dette betyder kun at man har mulighed for at tilføre fisk hurtigere efter indkørslen end med lys. Jeg har ikke kunne finde præcise data for hvor stor forskellen er desværre, men kunne forestille mig det var en signifikant foreskel, da alger optager langt mere nitrat end bakterier.
nielsk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Jeg støtter Saltvandsforum.dk
Reactions:
Indlæg: 3632
Tilmeldt: tirs 28. mar 2006 17:06
18
Postnummer: 8520 Lystrup
Saltvand siden?: 2006

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af nielsk »

Det er et meget interessant emne du tager op her. For jeg har i mine efterhånden mange år og mange baljer aldrig brugt indkøringsfase. Det har været med fisk fra dag 2 og koraller kort tid efter.
I min optik og efter min erfaring handler det om at have akvariet og teknikken på plads så der ikke sker store forandringer. Så bare i med rensede sten og lidt til podning også fisk kort tid efter.
Så bliver næring til alger som bliver til fiskefoder som bliver til afføring i vandet som kan skummes ud.
Så kan man tilsætte hårdføre koraller efter nogle uger som man nu lyster.
SPS : Stability provides succes
Brugeravatar
PederP
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 3285
Tilmeldt: ons 26. dec 2007 18:35
16
Postnummer: 8560 Kolind
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Kolind

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af PederP »

Jeg er af anden opfattelse.
Alger er jo ikke kun negativt, kalkalgerne vil vi gerne have. Og så er et vigtigt element i forholdet til at køre en "algefri" balje, konkurrencen i nicherne.
Dvs. opbygning af først biofilm, kieselalger og videre til kalkalger. (Det kører jo som vi kender med pioneer-planter).
Har man først en sund biologi etableret, så kan man f.eks køre med enormt meget næring, uden de mere trælse alger kan få plads til at komme til fadet..

Omvendt, kører du uden lys, så vil du helt sikkert slå din ikke tilpassede biofilm ihjel, når du så sætter lys på. Og et lille lag død oganisk film, er jo lige hvad der giver kedelige ting som cyano og dino (trælse varianter) fortrin i forholdet til alt andet.
Brugeravatar
Biotekeren
Scooter Blenny
Scooter Blenny
Reactions:
Indlæg: 76
Tilmeldt: tirs 14. feb 2017 18:18
7
Postnummer: 2620 Albertslund
Saltvand siden?: 2013

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af Biotekeren »

PederP, samme sker dog når du har tændt lys. De klassiske grønne alger som indkøringen ofte munder ud i, er jo ikke helt næringsfri. Når de dør pga. næringen i vandet falder, ender det med at de udløser alt det som de har optaget.

Derudover kan bakterier skimmes ud af akvariet, så man fjerner altså permanent flere næringstoffer, hvorimod algerne forbliver i akvariet, jo mindre man hiver dem ud ved håndkraft. Der er intet naturligt ved høje næringsværdier, så mener ikke at det er nødvendigt at have organismer i akvariet som kun kan overleve ved disse unaturlige værdier. Meget af det nitrogen som optages af planter anvendes til vækst, hvorimod nitrifikation hos bakterier ender ud i frit nitrogen, altså N2, som udledes i atmosfæren.

Fx Nitrobactor er ikke afhængige af lys, så kan ikke se hvorfor de skulle forgå når man tænder lyset efter indkøringen. De har allerede tømt akvariet for de forskellige næringsstoffer, så algevækst i form af de uønskede, vil højest sandsynlig ikke forekomme.
Brugeravatar
PederP
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 3285
Tilmeldt: ons 26. dec 2007 18:35
16
Postnummer: 8560 Kolind
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Kolind

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af PederP »

Jo, men du ser helt bort fra den langsomme opkøring af af de lysafhængige organismer. Det vil jeg mene er lidt forkert vinkel.

Altså, når du opbygger biologi - fylder nicher i din balje - så er der et næringsforbrug under indkøring, som ikke er eksport. Opbygning er IMO vigtigere end nedbrydning i den fase..
Din biomasse vil nå en ligevægt på et tidspunkt.

Jeg siger ikke dine nitrobacter, vil forgå. Jeg siger at den algefilm du har på ydersiden af dine sten vil. Uanset hvilke. Når du bestemmer dig for at sætte lys på.
Så først der starter du med at opbygge den lysafhænginge, og meget vigtige, belægning.
Og i mørket vil du få en biofilm der ikke kan omstilles til lys. Derfor vil du være særligt udsat for f.eks cyano efter sådan et skifte..
Cyano og heterotrofe alger er ligeglad med værdierne af opløst næring ved du nok. Organisk føde er det der får den type til at eksplodere..
Brugeravatar
Biotekeren
Scooter Blenny
Scooter Blenny
Reactions:
Indlæg: 76
Tilmeldt: tirs 14. feb 2017 18:18
7
Postnummer: 2620 Albertslund
Saltvand siden?: 2013

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af Biotekeren »

Jeg siger ikke at du er forkert på den, da der ikke er evidens vdr. om der er foreskel på det ene eller det andet. Om denne fototrofe biofilm er vigtig kan debateres i forhold til saltvandskvarier. Der er jo stadig en opbygning selvom der er en eksport, du får en højere koncentration af bakterier hvis der ikke er konkurrence fra alger. Nitrogen fixering sker hos bakterier såvel som alger. Til foreskel fra algerne er bakterierne mere eller mindre permanente hvis man sørger for at holde nitrat/fosfat målbart. Industrielt anvendes bakterier fremfor alger til at omdanne ammonium til nitrat (Anammox), da det simpelthen er mere effektivt i det lange løb.

Jeg tror ikke at der vil være en signifikant foreskel på ens biofilm om lyset er tændt eller slukket, så tror ikke at den nødvendigvis vil blive påvirket særlig negativt af omstillingen fra mørke til lys. Cyano og heterotrofe (organotrofe) organsmer er netop afhængige af næringstoffer (organiske forbindelser), hvis der ikke er nogen efter cyklussen, så er der intet at hente for dem. Derfor kan jeg ikke se sammenhængen med at man skulle være mere disponibel til at få et cyano "outbreak".

Alger er vigtige, jeg tror bare ikke at de er specielt nødvendige til at opstarte et akvarie som er alt andet end naturligt.
Brugeravatar
PederP
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 3285
Tilmeldt: ons 26. dec 2007 18:35
16
Postnummer: 8560 Kolind
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Kolind

Re: Derfor skal du slukke lyset under indkøring

Indlæg af PederP »

Biotekeren skrev:Jeg siger ikke at du er forkert på den, da der ikke er evidens vdr. om der er foreskel på det ene eller det andet. Om denne fototrofe biofilm er vigtig kan debateres i forhold til saltvandskvarier. Der er jo stadig en opbygning selvom der er en eksport, du får en højere koncentration af bakterier hvis der ikke er konkurrence fra alger. Nitrogen fixering sker hos bakterier såvel som alger. Til foreskel fra algerne er bakterierne mere eller mindre permanente hvis man sørger for at holde nitrat/fosfat målbart. Industrielt anvendes bakterier fremfor alger til at omdanne ammonium til nitrat (Anammox), da det simpelthen er mere effektivt i det lange løb.
Om den er vigtig? Altså om f.eks kalkalger er vigtige??
De er jo ikke bare vigtige men også helt uundgåelige i et velkørende akvarium.
Mangler der næring under indkøring, plejer jeg selv bare at tilsætte. Men det er der forskellige syn på.
Biotekeren skrev: Jeg tror ikke at der vil være en signifikant foreskel på ens biofilm om lyset er tændt eller slukket, så tror ikke at den nødvendigvis vil blive påvirket særlig negativt af omstillingen fra mørke til lys. Cyano og heterotrofe (organotrofe) organsmer er netop afhængige af næringstoffer (organiske forbindelser), hvis der ikke er nogen efter cyklussen, så er der intet at hente for dem. Derfor kan jeg ikke se sammenhængen med at man skulle være mere disponibel til at få et cyano "outbreak".
Du kan lave et cyano "outbreak" bare ved at sætte lysstyrken op i et ellers indkørt akvarium, ved at vende en sten på hovedet så en ny side vender mod lyset, eller du f.eks fjerner en stor koral. Alle overfladerne er meget specifikt tilpassede i saltvand. Når sådan en overflade "dør", så er der næring til dem med heterotrofe træk.
Jeg har sten i min sump som har ligget i mørke i flere år. Og som er indkørte.
Når jeg flytter dem op i lys, så skal de indkøres igen, og de får algefase.
Biotekeren skrev: Alger er vigtige, jeg tror bare ikke at de er specielt nødvendige til at opstarte et akvarie som er alt andet end naturligt.
Fototrof biologi i et akvarium kommer lidt som en lagkage. Algefaser. Næring er kun halvdelen af historien.
Smider du f.eks et stykke plastik i et indkørt akvarium, så skal det også igennem algefaserne, uanset opløst næring.
På landjorden kender du sikkert til pionerplanter, r-strateger..
Det kan være bøvlet at indkøre f.eks en fragmentrist, da hvert skifte mellem faser, hvor ting går til, kan give lokal cyano. Men når du først når til punktet hvor den er smuk lilla af kalkalger, så har du ikke længere problemet med det.
Så længe du holder dem sunde, så vil kedelige sager ikke længere kunne finde grobund.
Besvar

Tilbage til "Generel saltvandssnak"