Side 1 af 1

Problem med Aiptasia infestation

: fre 14. mar 2025 18:44
af Vejbirk
Hej folkens.

Jeg har i noget tid nu haft en størrere infestation af Aiptasia (glasroser). Det er en mængde hvor jeg ikke er super glad for at bruge kemi, samtidig vil det være en sen død at skulle fjerne hver enkelt enkeltvis :(

Jeg har forsøgt mig med Lysmarta Wurdemani rejer, men de synes ikke rigtig at være interesseret i at spise Aiptasia'erne. Så har læst lidt omkring at man kan bruge nogle Berghia Sea Slugs (ved ikke om de har et dansk navn). Men synes ikke rigtig jeg har kunnet finde dem hos forhandlerne.

Er der nogen gode råd til hvordan man kan komme dem til livs, hvilke dyr man eventuelt kan tilsætte som spiser Aiptasierne men lader andre anemoner i fred? Eller er der kun den kemiske udvej? Vil helst gemme kemi som sidste udvej :/

Tak for hjælpen :)

Hilsen
Vejbirk

Re: Problem med Aiptasia infestation

: fre 14. mar 2025 21:54
af Seniorreefer
Hej

Forstår godt dit dilemma. Har selv været der og havde 1000 vis af dem, og det er uden overdrivelse😱

Jet købte først 10 rejer og kunne ikke følge med. Købte derefter 10 nøgensnegle som gik til angreb på roserne, men desværre åd rejerne og erimitkrabberne dem.

Købte en cobberband butterfly fisk, og har ikke siden set en eneste glas rose. Desværre er den en svær fisk at holde

Kemi kan kun tage dem som du lige kan komme til, men de vil så sprede sig alligevel. Som beskrevet er dens naturlige fjende eneste måde at holde dem nede og væk på

Re: Problem med Aiptasia infestation

: søn 16. mar 2025 00:14
af crazy seahorse
Jeg har bøvlet med, først aiptasia, siden var det majano anemoner.
Mine aiptasia stod som skove på sten, bundlag og ruder. De var overalt. Men dem fik en filfisk has på. Det er en langsom spiser, men bid for bid tog den dem alle.
Filfisk er nemme fisk og de spiser alt, så du skal ikke bøvle med specielt foder, når de har ædt glasroserne.

Det sker dog, at en filfisk ikke æder glas roser. Det sker typisk med de opdrættede filfisk. De har sandsynligvis ikke set en glasrose før, så de opfatter dem nok ikke som foder.
Jeg har siden købt 3 opdrættede filfisk og har tilvænnet dem til, at både aiptasia og Majano kan spises. Det går ret nemt og så er de klar.

Ellers kan jeg anbefale en Chaetodon kleinii. De æder dem helt sikkert. De er også nemme og fordringsløse fisk.
De kan dog være efter zoner og lidt fluffy lps, så man skal være lidt obs på dem

Re: Problem med Aiptasia infestation

: søn 16. mar 2025 11:37
af charlie saltvand
Som Erik skrive kan en leather jacket filfisk være ganske effektiv. Ind i mellem kan de dog også finde på at gnaske zooas og andre "bløde bolscher" så hvis du smide en i baljen så hold lige øje med den! Det er for øvrigt en sjov fisk med masser af personlighed.

Jeg har haft en del baghani snegle gående i baljen, men kan ikke finde dem. Jeg havde en begyndende population af glas roser og var så, så heldig at få fat i 6 snegle ved en anden privat, de yngler villigt hvis der er nok mad. Sneglene dør desværre når der ikke er flere roser da det er det ENESTE de spiser, så tror ikke jeg kan levere nogle :-/

Re: Problem med Aiptasia infestation

: man 17. mar 2025 03:24
af Vejbirk
Tusind tak for svar folkens :D

Lyder som om det er en filfisk jeg skal have fat i :) Holder de sig fra andre anemoner? Har en blue tip anemone, som godt har 2 boende clarkii klovnfisk, så tænker at de nok skal holde filfisken væk fra anemonen eller er det noget jeg skal holde skarpt øje med? :)

Hilsen
Vejbirk

Re: Problem med Aiptasia infestation

: man 17. mar 2025 19:33
af Mikas
Jeg kan også stemme i en fil fisk. Den tog alle mine og mine manjoer så jeg ikke har en eneste i akvariet mere. Den tog så også alle mine zoas på ingen tid men jeg slap for at starte forfra så det var , det værd for mig