Side 1 af 1
Skal mine dyr flytte? Hjælp/råd søges.
: fre 11. mar 2005 21:02
af BatLuder
Jeg har lige målt mine vandværdier idag. Selvfølgelig er det målt lige inden jeg skulle fortage vandskift, men værdierne er stadig over hvad der burde accepteres i mit lille 9L akvarium.
PH 8,2
KH 9
NO2 1,0
NO3 20
NH3/NH4 0,5-1,0
PH og KH er fine nok, men det er de andre bestemt ikke. Jeg vidste godt at de ville være høje, da jeg igår rodede rundt, bl.a. for at få skiftet til et mere egnet bundlag. Dyrene ser heller ikke ud til at have nogen problemer med vandet. Korallerne er helt foldet ud, Xenia'en pumper sagte, sneglen kravler rundt. Eremitkrebsen gemmer sig lige nu, men det behøver ikke at betyde noget, det er altid lidt forskelligt hvor meget den vælter rundt.
Jeg lavede et fragment af den ene koral igår, kan det være grunden til de forhøjede værdier?
Jeg har så også målt på mit 56L som har kørt i 2 uger nu. Og her var der nogle helt andre gode værdier:
PH 8,2
KH 8
NO2 0
NO3 <1
NH3/NH4 <0,01
Kan det passe at akvariet er helt klart til beboere allerede efter 2 uger? Og skal jeg flytte mine dyr til dette akvarie? Og så lade det lille køre bare med levende sten, til værdierne er stabile igen? Eller skal jeg bare nøjes med et godt vandskift, evt. fra det store akvarium?
Hvis nogen skal flytte, hvem er så vigtigst at flytte?
Håber der er nogen der kan komme med nogle gode råd.
: fre 11. mar 2005 22:41
af BatLuder
Jeg har skiftet omkring 33% nu. Og Xenia'en pumper mere lystigt nu, ellers er der ikke noget at se.
Nej, jeg har ikke haft problemer før, kun lidt høje værdier, men ikke alarmerende før nu.
Hvad siger I, er mig 54L klar til at jeg tager en tur ud til John?
: fre 11. mar 2005 22:41
af opelastra
jeg har smidt klovnfisk i min balje allerede efter 9 dage de lever da inu bare få de levende sten i det er dem der stabiliserer vandet i en fart
: man 14. mar 2005 08:41
af Henrik_skb
opelastra skrev:jeg har smidt klovnfisk i min balje allerede efter 9 dage de lever da inu bare få de levende sten i det er dem der stabiliserer vandet i en fart
Det er jo ikke helt korrekt det du her påstår. Det er rigtigt at de på sigt er med til at stabilisere vandet. Men i starten vil der ske det, at noget af mikrofaunaen på stenene vil dø, og det vil forurene vandet. Hvor meget der dør, og hvor meget det forurener kommer lidt an på om det er nye eller "brugte" levende sten.
: man 14. mar 2005 09:23
af Engelquist
opelastra skrev:jeg har smidt klovnfisk i min balje allerede efter 9 dage de lever da inu bare få de levende sten i det er dem der stabiliserer vandet i en fart
Mener det er mishandling af fiskene at de skal være i vandet under indkøringsfasen.
Og iøvrigt stabiliserer levende sten ikke vandet i en fart, de hjælper til et mere stabilt miljø på sigt. Akvariet skal først igennem en proces med opbygning af en solid bakteriekultur og der er ingen genveje- det tager minimum 4-5 uger før vandet er egnet til levende beboere.
: man 14. mar 2005 13:25
af BatLuder
Minimum 4-5 uger, hvordan forklarer du så min meget fine test på vanden, engelquist? Ser det ikke ud til at være kørt ind?
: man 14. mar 2005 13:31
af Henrik_skb
Bare fordi du tager nogle tests der viser de rigtige værdier betyder ikke at vandet er klar. Der sker nogle ting i sådan et akvarie som vi ikke kan måle på. Tålmodighed er en dyd. At det nogle gange går godt med at forcere processen må mere tilskrives held end dygtighed og viden.
: man 14. mar 2005 20:52
af Lars M
Hej Rasmus
Jeg er meget enig med Bo i at det tager lang tid at opbygge det nødvendige økosystem. Du skal altså regne med minimum de 4-5 uger.
Det er så utroligt vigtigt at du får en solid bakteriekultur. Tænk på, at alt andet som du senere kommer i akvariet, bl.a. lever af denne bakteriekultur, som er det laveste niveau i fødekæden. Det er her al omsætning af næringstoffer begynder.
Altså et kedeligt men godt råd.

sæt dig på dine hænder nogle uger endnu og nyd alt det småkravl som kommer frem.
: man 14. mar 2005 23:01
af jakobvillien
En smutvej er vel at købe vand fra en akvariehandler eller? Kan det ikke hjælpe på tiden, eller er det mig der har misforstået det.
: man 14. mar 2005 23:14
af Carsten
Hvorfor skal der hele tiden findes smutveje?? Der er ting som tager den tid det nu tager! At man måske hurtigere kan komme fisk og koraller i et
stort akvarie, kan ofte skyldes at belastningen ikke er så kraftig, da der er langt flere sten til at tage sig af affaldstofferne, samt at det øvrige udstyr er dimisioneret til at klare langt større belastning.
Jeg forstår så udemærket at i er utålmodige, men klap hesten, det lønner sig i den sidste ende.
: tirs 15. mar 2005 07:53
af Engelquist
flexmasta skrev:En smutvej er vel at købe vand fra en akvariehandler eller? Kan det ikke hjælpe på tiden, eller er det mig der har misforstået det.
Det lønner sig at give tid til at en solid bakteriekultur opbygges inden systemet belastes.
Hvis man forserer processen kommer man sandsynligvis til at slås med et overbelastet system, med algeplager og sygdomsramte fisk som følge.
Saltvandsakvariet skulle gerne være en glæde i mange år fremover, så hvad betyder det at være tålmodig 4-5 uger....