Her gør man sig alle mulige anstrengelser ...
: man 21. sep 2015 20:30
Jeg hentede en gul gylte i dag inde hos Klovnfisken. Den skulle ned i min observationstank for at holde småkryb nede.
Den grønne gylte der har gået der længe, røg over i mit overløb og ned igennem nedløbsrøret og satte sig fast i kugleventilen.
Godt der var et sikkerhedsrør. Nu er den så ikke i blandt os mere, så jeg måtte have noget nyt. Nu er gule gylter pr. tradition nogle små springfyre. De hopper for et godt ord. Jeg har ikke tal på dem der er hoppet ud for mig.
Så jeg har sikret mig så godt jeg kan. Jeg har lavet et "fightcage" rundt om toppen og hen over overløbet. Det er ikke kønt - og er besværligt når jeg skal rode rundt der nede. Men det er effektivt og opfylder formålet. Da jeg kommer ned for at lave mit ugentlige vandskift, kan jeg ikke få øje på den. Jeg kigger alle steder, for jeg har mine anelser og - ikke mindst, dårlige erfaringer. Men alt er jo sikret og jeg tjekker nettet igen og der er ingen huller. Ingen mulighed for at hoppe.
Jeg begynder på vandskiftet og starter på at rense fragmentklodserne for alger. Samtidig får jeg suget nogle af de alger, som mine "gartnere" af en eller anden grund ikke gider at æde, ud. Det tager cirka en halv times tid og så får jeg øje på det her: Fandens også. Jeg tjekker nettet igen og alt sidder som det skal. Der er absolut ingen huller eller sprækker. Hvordan det er sket kan jeg ikke greje.
Nu må jeg på jagt efter en eller to gule gylter igen, igen.
Nils i Klovnfisken tror jo jeg spiser dem. Når jeg ringer der ind og spørger om han har nogle, siger han som regel "nej, jeg har ingen gule gylter. Du har jo købt dem allesammen".
Og det er ikke helt forkert. 20 stk. tror jeg efterhånden det er blevet til. Jeg tror han dresserer dem.
Erik