Side 1 af 1

Levende sten og sand

: søn 30. jan 2005 11:42
af robo
Hej jeg er ved at starte op med saltvand.

Jeg har i længere pløjet gennem deverse bøger og online resourcer for at være så velforberedt som muligt. Men derfor kommer der nok alligevel masser af spørgsmål, når jeg nu endeligt kommer rigtigt igang.

Jeg regner med at være klar til at fylde vand i akvariet iløbet af den kommende uge. Foreløbigt bliver teknikken:

300 L WOHA (L: 100cm, B: 60cm, H:50cm)
DIY møbel
Brugt Deltec skummer.
250W HQI (blå rør bliver tiføjetl når jeg får bygget en canopy)

De manglende dele (sump, cirkulation odv.) kommer til iløbet af ugen.

Jeg poster nogle billeder, når jeg begynder at samle det.

Nu tilbage til mit spørgsmål. Hvor/hvordan får man fat i de mest levende levende sten? Her tænker jeg især på mængden af små kravl og bevoksninger. For mig er noget af det mest facinerende ved rev akvariet netop muligheden for at have et lille stykke "natur" med alt hvad dertil hører af orme, snegle, krebsdyr osv,

Det er meget forskelligt hvordan folk omtaler deres levende sten. Nogle snakker varmt om glæden ved at se ting vokse frem, og hele tiden opdage nye smådyr. Andre ser dem udelukkende som en del af filtersystemet og vil helst have dem uden uønskede Hitchhikers. Jeg vil derfor gerne have nogle kommentarer til hvor det er bedst at få sine sten fra hvis man hører til den første kategori. Hvordan er jeres erfaringer med de sten der kan købes hos de danske forhandlere? Er der nogen der har erfaringer med at købe levende sten i udlandet?

Jeg har nøjagtigt det samme spørgsmål angående levende sand. Flere amerikanske forhandlere sælger fauna kits til sandet. Er de rnogen af jer der har set noget lignende i Europa?

Jeg vender tilbage med flere begynder spørgsmål senere .

Mvh
Lau

: søn 30. jan 2005 16:41
af Carsten
De sten du køber her i landet er udemærket!
Sten fra udlandet ville jeg ikke binde an med, for du kan risikere at ende med noget der allermest ligner havefliser, og de er ikke så pæne i et akvarie. Det kan godt være at prisen på dem er lidt lavere end herhjemme, men så kommer fragten oveni. Fordelen ved at købe dem herhjemme, er at du selv kan vælge dem ud som passer dig.
Mig bekendt er der ingen i Europa som sælger sådanne faunakits, men det er nu ikke noget problem. For de levende sten skal nok bringe et myller at liv med sig, men selvfølgeligt tager det længere tid at få oprettet en bestand fra 2 end fra 100.

: søn 30. jan 2005 17:02
af mkr
Lau, køb du roligt sten herhjemme. Der er masser af liv i dem hvis de er af god kvalitet. Jeg har købt mine hos klovnfisken, og er godt tilfreds med dem. Mht. sand vil det også blive levende med tiden, det er partikelstørrelsen og typen af sand der er vigtigt. Carib Sea laver noget godt fint sand, som er velegnet til formålet.

: søn 30. jan 2005 17:42
af Ronny
Etheg i Esbjerg har lige fået levende sten hjem, så de er helt friske.

: søn 30. jan 2005 20:54
af robo
Tak for svarene

Jeg havde egentligt også mest lyst til at købe sten hos en dansk forhandler. Men da jeg ikke selv har nogen erfaring med levende sten, er det rart at høre jeres positive omtale. Vil det evt. være en god ide at blande sten fra flere forhandlere for at få størst mulig variation?

: man 31. jan 2005 00:17
af mkr
Det du skal koncentrere dig om er kvaliteten af de levende sten, liv skal der nok komme rigeligt af, at blande skader nok ikke. Sidder der små koraller på er det en god ting. Små alger er også godt.. De skal helst ikke lugte råddent, og ellers være så lette som muligt i forholdt til deres størrelse, lidt ala gasbeton.

De skal have en masse små huller over det hele. Hvis de har fået ferskvandskur, er der stadig lidt liv... men de største knælere og krabber dør normalt under sådan en behandling, og så ser de ikke umiddelbart levende ud, men vil med tiden blive mere levende.