Side 1 af 1

Saltvandspytten

: tirs 24. mar 2015 20:36
af lotp
Så er det vist på tide med en tråd om vores lille nye vandpyt :)

Det er efterhånden et par år siden vi solgte cuben. -Og med et hus der er ved at være nogenlunde færdigrenoveret og børn som er ved at være store og selvhjulpne i hverdagen, begyndte jeg at kede mig lidt og det kløede igen noget i fingrene efter saltvand :)

Udgangspunktet var at det skulle være småt, let og billigt. -Sådan starter det vel altid, og planerne om en opgradering er da også allerede ved at være på idébordet :sneaky2:

I efteråret fandt jeg et brugt Aquael reef max 105 liters. Sumpen blev tømt for alt det originale filtermateriale og der blev tilsat et par små tunze cirkulationspumper. Jeg er faktisk meget positivt overrasket over dette lille plug´n´play akvarie. Sammenlignet med RSM 130, er det nærmest lydløst og lyset er også umiddelbart langt bedre.

Planen var at starte det op helt fra bunden. Men på daværende tidspunkt var Nordjylland fuldstændigt tørlagt for sten (andet end forhandlere som havde dem til en pris lidt over det jeg ville betale :) )

"Heldigvis" faldt jeg over en annonce på DBA -Der var én i Aalborg som ville skifte til ferskvand og derfor ville sælge alt levende inkl sten samlet til en fin pris. Jeg kørte derud og må ærligt indrømme at jeg aldrig har set så "beskidte" sten før. De var fuldstændigt overgroet med alger. Jeg har faktisk aldrig set så mange forskellige alger, i de mængder, på så lidt plads. Selv sneglene lignede omvandrende græstotter :dizzy:

Jeg tænkte at nu var jeg jo kørt derud og prisen var fin, så jeg besluttede mig for at tage chancen og se om ikke jeg kunne få styr på det. "Pakken" indeholdt ls, 2 ocellarisklovne, en hugo, en blåbenet eremit, tre snegle, en peppermyntereje, en stor sarcophyton, en halvdød caulastrea, pumpende xenia og lidt skiver. -Og selvfølgelig ca en milliard forskellige caulerpa-, tråd- og bobblealger.

Hjemme blev det hele fyldt i akvariet. Og bortset fra jævnlige vandskifte, stod akvariet uberørt hen i ca ½ år.
akvarie + basket 007 (2).jpg
akvarie + basket 038 (2).jpg
Siden opstarten er algerne kraftigt på retur og caulastreaen er kommet sig vældigt godt. Eremitten har ædt alle tre snegle og hunklovnen taget livet af hanklovnen. Sarcophytonen var efterhånden så stor at den skyggede det meste af akvariet. Så det halve år er gået med både godt og skidt, -men også sjove stunder - med en eremit der af og til slår kolbøtter og en meget tam og kameraglad hugo.
10991097_10204570408354403_1587271946381475854_n.jpg
10993422_10204570408514407_3520806015029078819_n.jpg
10995276_10204570408674411_513946095274031085_n.jpg
10366217_10204570408994419_1967556970708001024_n.jpg
Men nu syntes jeg det var ved at være på tide at shine det lille akvarie op :)

Hunklovnen og sarcophytonen blev solgt og der blev ryddet grundigt ud i xeniaen. -Og det meste af weekenden gik med at køre nordjylland rundt efter fragmenter og halvdøde koraller som jeg håber jeg kan redde :h Og i går fik vi så vores nye beboere i akvariet. To meget smukke fløjlsklovne :)
IMG_0153.jpg
IMG_0154.jpg
IMG_0180 (2).jpg
1521975_10204790107326740_3124401351606228681_n.jpg
10986819_10204790107126735_2975205803933265469_n.jpg
10995985_10204790106886729_1671238718803724867_n.jpg
Og så skal jeg bare sætte mig på mine hænder igen og håbe alt klarer den :)

Re: Saltvandspytten

: ons 25. mar 2015 10:45
af peder
Fin lille balje, ja mere behøves ikke for at få et smukt rev i huset.
Tror at det netop er fordi du er god til at "sidde på hænderne" at det er lykkedes så fint, det kunne mange lære af ;-)

Re: Saltvandspytten

: ons 25. mar 2015 10:51
af TRG
Det er godt nok blevet flot allerede, det har du klaret godt :beer:

Må jeg spørge hvilket koral der er, på det 3. sidste billede?

Re: Saltvandspytten

: ons 25. mar 2015 11:22
af lotp
Tak til jer begge :)

Den øverste på billedet er en favia (Den så sådan ud da jeg hentede den i weekenden, men mon ikke den kan reddes:) ) Den nederste er en ricordea -en fin lille aflægger fra Bima :)

Re: Saltvandspytten

: ons 25. mar 2015 11:23
af Johnny
det ser fint ud bortset fra alle ledningerne og så ser den hugo rimelig tynd ud

Re: Saltvandspytten

: ons 25. mar 2015 11:45
af lotp
Medgivet at den var lidt tynd en overgang, men aldrig noget alarmerende. Tror billedet snyder lidt. Den bestemt ikke tynd længere. Det er et par måneder siden at billederne af eremitten og hugo blev taget. Det er ikke mange alger den egentlig gider at spise, men den står først i køen når jeg fodrer.

Re: Saltvandspytten

: ons 25. mar 2015 12:33
af AndersGS
Hej Lotte

Godt at se I er i gang igen :) Jeg har også lidt i fragtanken - du kan bare kigge forbi en dag :GO

Re: Saltvandspytten

: ons 25. mar 2015 13:10
af lotp
Hej Anders
Tak :) Også dejligt at være igang igen :)
Lyder godt med frags! Jeg skriver lige til dig en dag. Klovnene kom først i i mandags og er stadig meget sky. Har aldrig haft fløjlsklovne før. Enten er de bare lidt mindre "hundhvalpsagtige" end ocellaris, eller også er disse to bare lidt længere om at vænne sig til deres nye omgivelser. Jeg vil ihvertfald prøve at undgå at stresse dem ved ikke at have fingrene for meget i vandet det næste stykke tid. Men jeg glæder mig til at se hvad du gemmer i fragmenttanken :K -Og der er jo heller ikke så langt :)

Re: Saltvandspytten

: søn 28. jun 2015 20:22
af lotp
Akvariet er nedlagt pga opgradering: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic. ... 54#p717054" onclick="window.open(this.href);return false;