Det ser sgu godt nok ikke særlig sundt ud det
akvarie
Det er ikke boble
alger du har. Det er ganske rigtigt, som Gulkan skriver,
cyano med gas eller ilt bobler fanget i overfladen. Og nej det er ikke grønalge fasen du er igennem nu... den
cyano ser ud til at dække alt og den har vel kvælt alt hvad der kunne være grønne håralger.
Jeg mener det vil være nemmest for dig at starte helt forfra med rent vand og rene sten.
Som de andre skriver, så kan du ganske rigtigt fjerne po4 med rowaphos eller seaklear/lanthanum chlorid. Men ærlig talt så kommer det til at tage noget tid... og både en stor mængde rowaphos eller lanthanum chlorid har sine egne bivirkninger af en art.
Lige meget hvilken løsning du vælger, så kommer du ikke uden om at du skal skifte alt vandet med noget nyt rent saltvand. Og de sten vil også ha suget så meget po4 til sig at de skal ud og renses med syre eller brintoverilte(brug søgefunktionen her på forum), hvis du da ikke vil bruge det næste halve år med problemer og tid med at bekæmpe po4 i akvariet. Det er derfor jeg mener du lige så godt kan bide i det sure æble og starte helt forfra.
Så en udvej kunne være at sælge
rejer/
snegle eller få dem opbevaret et sted. Og så ellers tømme baljen, tage sten ud og skylle dem rene under bruseren eller højtryksrenser for alt det du kan se. Derefter putte dem i et ~3% saltsyrebad til det er holdt op med at skumme. Så er alt det organiske nemlig brændt af.
Og når du så starter op igen så vil du ikke ha nogen næring i baljen... så du kan godt vente en måned eller to med at købe rowaphos, hvis det er den løsning du vælger. Og du vil højst sandsynligt ha så lav næring at du ikke vil komme til at opleve en grønalge fase når/hvis du starter op igen. Det er bare i med en lidt hårdfør
fisk eller to.
Klovnfisk er gode her... de fleste har alligevel
klovnfisk i deres saltvands akvarier. Du vælger jo også selv hvor meget dine
fisk skal skide og svine ved at regulere hvor meget foder de får. Og så ellers vent en måned med at tilføre endnu en
fisk.. og så videre.
Når du skal købe
osmose anlæg, så husk harpiksfilter også. Det er det Johnny snakker om. Det er i hvert fald et must med så meget po4. Og så skal harpiksen presses hårdt ned i det filter du køber, ellers kan du risikere at po4 løber lige forbi.