Side 1 af 6

Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 16:57
af Akvarie begynder
Hej alle sammen.
Jeg har besluttet mig at jeg vil ha et akvarie! :W
Jeg har læst en masse om ferskvand og saltvand, og saltvands fisk er vist mere mig. :f2:
Kan man starte et saltvands akvarie uden at ha nogen erfaringer med akvarie? eller skal man først igennem ferskvands akvarie tiden..
Og jeg tænker at starte omkring en 200 liter da jeg kan forstå det er lige så nemt som et mindre at starte.
Kan brugt evt bruges?
Og hvad koster det ca at ha et på den størrelse kørende om måneden?

Mvh Christian.

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 17:06
af den_
Du behøves ikke at have haft ferskvand først, da de fleste ting fra ferskvand verden ikke bruges i saltvand.
200l er et fint størrelse at starte med syntes jeg.
Hvad det koster er svært at sige da det kommer an på hvilke udstyr du vil have.
Ja du kan godt køre brugt.

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 17:08
af Mikki
Når det er kørt ind og udstyr osv er på plads, er udgiften foder og strøm og 10% vandskifte/salt pr månede, dette kan svinge meget andgående hvad du vil have i baljen og hvor belastet den er. En spand salt på 20 kg ligger imellem 300-400 kr og holder for dit vedkommende et godt stykke tid alt efter hvor tit du laver vandskifte, nogen gør det en gang om ugen andre en gang om måneden osv.
Brugt kan sagtens bruges men vær obs på metal/aluminium.
Husk flow og lys samt filtrering spiller en rolle i dette.
held og lykke med din nye Hobby ;)

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 17:12
af Akvarie begynder
okaay tak for svarene!
Hvis man nu siger jeg anskaffer mig midt i mellem udstyr, har i så et slag på tasken hvad det kunne koste mig i drift?.

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 17:17
af Morten1990
Jeg brugte 9500 så havde jeg alt undtaget fisk og koraller.
Og det var 450 l :)

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 17:21
af Carsten
Nu nævner Mikki metal. Jeg formoder at han tænker på akvariet.
Der er metal idag ikke noget man som sådan behøver tænke på.
Hvis du finder et brugt akvarie med ramme, kan det sagens bruges.
Men for din egen skyld bør du så saltvandssikre akvariet. Mange akvarier med ramme er ikke limet til rammen foroven. Det betyder at der kan rende kondensvand med salt ned langs forruden, og det konstant.
Så en pølse silicone foroven vil gøre underværker.

Du har nok ca 1.000000 spørgsmål og vi plejer at kunne svare på de fleste. men gør dig selv den tjeneste at læse den bog som ligger et eller andet sted her på forummet, om opstart af et saltvandsakvarie. Der vil du kunne få svar på rigtigt mange af spørgsmålene.

Nu ved jeg jo ikke hvor meget du har fået læst, men en af de allermest vigtige "ingredienser" en ny skal bruge er tålmodighed og mere tålmodighed.

Der er rigtigt mange penge at spare ved at købe brugt.
Hvis du sætter 10000 af til projektet, er du nok ikke helt galt på den, selvfølgelig kommer det helt an på hvad du køber.
F.eks en akvarie computer, koster 2-3000 alt efter mærke og tilbehør

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 17:22
af Mikki
Akvarie begynder skrev:okaay tak for svarene!
Hvis man nu siger jeg anskaffer mig midt i mellem udstyr, har i så et slag på tasken hvad det kunne koste mig i drift?.
Kan gi et forsøg, men det kan som sagt svinge meget alt efter hvad man vælger.
skummer til 200 ltr kan fåes fra 400-800 ca(brugt). returpumpe hvis højden til baljen ikke er for stor ca 300 -900(brugt). sump 300-900(brugt). lys alt efter om du vil have lysstofs rør eller led 800-4000 (brugt) men det vil nok kunne betale sig at finde en balje med tilbehør til måske 3000 brugt

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 17:24
af Mikki
Carsten skrev:Nu nævner Mikki metal. Jeg formoder at han tænker på akvariet.
Der er metal idag ikke noget man som sådan behøver tænke på.
Hvis du finder et brugt akvarie med ramme, kan det sagens bruges.
Men for din egen skyld bør du så saltvandssikre akvariet. Mange akvarier med ramme er ikke limet til rammen foroven. Det betyder at der kan rende kondensvand med salt ned langs forruden, og det konstant.
Så en pølse silicone foroven vil gøre underværker.

Du har nok ca 1.000000 spørgsmål og vi plejer at kunne svare på de fleste. men gør dig selv den tjeneste at læse den bog som ligger et eller andet sted her på forummet, om opstart af et saltvandsakvarie. Der vil du kunne få svar på rigtigt mange af spørgsmålene.

Nu ved jeg jo ikke hvor meget du har fået læst, men en af de allermest vigtige "ingredienser" en ny skal bruge er tålmodighed og mere tålmodighed.
Ja lige præcis. det jeg var ude i ;) de skal silikone sikres ;)

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 17:30
af Akvarie begynder
Tak igen, dejligt med så hurtige svar! og bliver mere og mere hug på det!.
Jeg vil kigge efter bogen med akvarie start!.

hmm, ved i os hvad det ca vil koste bare at holde i drift? tænker på strøm og sådan?.

Jeg tænker at købe en brugt balje med det hele, det burde ikke være et problem burde det?

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 17:36
af Mikki
Akvarie begynder skrev:Tak igen, dejligt med så hurtige svar! og bliver mere og mere hug på det!.
Jeg vil kigge efter bogen med akvarie start!.

hmm, ved i os hvad det ca vil koste bare at holde i drift? tænker på strøm og sådan?.

Jeg tænker at købe en brugt balje med det hele, det burde ikke være et problem burde det?
Nej det burde du sagtens kunne løse herinde under salg ;)
men strømforbruget er straks svære, da dette er noget der afgøres ved hvad watt det forskellige udstyr du får køre med ;)
vi er vist rimelig mange herinde der har Kone/kæreste/samlever og her for du ikke meget pr kilometer :T men det gør du på din balje og 200 ltr kommer du nok ikke til at mærke markant :beer:

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 17:44
af Carsten
Det er svært at sige noget om, for igen er der rigtigt mange variabler som det kan være svært at spå om.
Men generelt så svarer det sig ikke at købe andet end kvalitets udstyr.
F.eks så er de mest anvendte pumper fra firmaet Tunze alt efter størrelsen på pumpen, så bruger de 10-15w stk. Skummerpumpe vel nok også 15w.
Returpumpe 30w. Det er ting som skal købe døgnet rundt.
Pumperne kapacitet skal svare til ca 30x akvariet størrelse, altså et akvarie på 200 liter, skal cirkuleres med 6000 liter i timen, Og det vil være bedst med flere pumper end en enkelt.
Lys er det ligeledes svært at give en pris på men vælger du en led lampe, så koster den noget mere i indkøb, men tilgæld sparer du penge på driften.
Men lad os sige 100w i 8-10 timer dagligt.

Hvis du køber noget af et billige salt, som vi bruger til 200 kr for 20 kilo, og du skifter 10% hver 14 dag. 20 kilo er til 600 liter vand, så bruger du kassen på 15 måneder, det svarer til 13 kroner om måneden.

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 17:45
af kodyl
Tjaa her er et nogle tal for strømregningen for et 200liter...

returpumpe 15 watt = 225kr om året
skummer 20 watt = 300kr om året
cirkulation 20 watt = 300kr om året
lys 150 watt i 8 timer om dagen = 750kr om året

og 20% vandskifte pr måned i et år svarer ca med 20-25kg salt så det er 300kr der.

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 19:22
af PoulD
Men har du pumper og lys nok kan du måske få din bolig registreret som værende el-opvarmet, så sparer du 36,8 øre pr. kWh incl moms :hehe:

Spøg til side, når du et på et tidspunt vil til at holde koraller skal du også regne med lidt småpenge til diverse tilsætninger.
Fiskene skal natuligvis også have mad, men her snakker vi virkelig småpenge.
Kan måske også være du ivesterer i et såkaldt reverse.osmose anlæg (som kan lave helt rent vand til påfyldning for det der fordamper), her skal så beregnes lidt småpenge til skift af filtre en gang imellem. Alternativt kan man købe vand hos en forhandler for vel ca. 1 krone pr. liter.Hvis du ikke investerer i LED lys, skal du også regne med at lysrør / lamper skal skiftes en gang imellem.

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 19:42
af KasperT
Sig til hvis du har lyst til at kigge forbi og få en gennemgang af hvordan mit køre.
Jeg har et 275 liters som har kørt et år nu, jeg kunne godt have brugt et besøg hos en der havde et system kørende før jeg selv startede.
Det ville have sparet mig for meget tid, forvirring og lidt penge også :-)

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 20:35
af Akvarie begynder
kasperT
Jeg kommer faktisk oprindeligt fra hørning så vil meget gerne kigge forbi en dag!

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 22:00
af kanstrup
Det er verdens bedste hobby. Men du skal være ærlig over for dig selv og sige at det ikke kan gøres gratis.!!!
Og når du så er kommet igang og har fået blod på tanden. Så blir det først rigtig upopulært hos konen.! :-) for så ender du med pludselig at ville ha en komplet akvarie computer, redox, kalk reaktor, uv filter, rowa reaktor, osmolator, osmose anlæg, doserings maskine, bølge effekt, ekstra blåt lys, måne lys, lys over sumpen til alger. Og så er det ikke nok, så begynder du at lave fragmenter af korallerne i din sump. Og de skal jo så også ha en ordentlig lampe, men det blir hurtigt noget bøvl. Så ender der med at købe et større akvarie til stuen med alt hvad der høre til af udstyr, og så laver du dit 200liters om til fragment akvarie. Og så bliver det ved lige indtil konen bliver gravid og siger : SÅ STOPPER DU FANME.!
Eller... Det er ihvertfald min situation, og lige for tiden ligger hun i soveværelset med pluk veer imens jeg gemmer mig i mit akvarie rum. :-)

Håber du kan tage lidt gas. :-)
Velkommen til verdens fedeste hobby der kan dyrkes året rundt i alt slags vejr.! :-) Og det første og vigtigste skridt har du allerede taget, nemlig at blive medlem her på forum. Hvis du bare bruger forum så får du svar på ALT. :-)

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 22:23
af MoG
Hahah.. Jeg vil give dig ret i alt Michael!:-). Bortset fra den gravide kone.. Det har jeg overstået for længst!! Min kære hustru er heldigvis meget fleksibel , hvad angår mit pengeforbrug på saltvand og mit roderi med akvarie ting igennem de seneste snart to måneder i stuen med det nye 700liters!:-)

Men til trådstarter: jo, det kommer til at koste lidt. Men som Kanstrup skriver , så griber det om sig! Jeg selv startede ud med at mit 275 liters, som jeg ville nøjes med de næste år! Men ak ja.. 2 måneder efter jeg havde købt det hele og havde startet op, så blev der købt ny skummer og en måned senere, LED lampe! Adskillige tusinde kroner fattigere... ! Så skulle man lige købe det og det..
De endte så ud i at jeg for 2 måneder siden købte et 720 liters, og en masse udstyr! Så kan du se hvor jeg vil hen af...?:-) Det er en farlig hobby for pengepungen! Men det er en super fed hobby , som Kanstrup skriver, kan have glæde af hver dag hele året!!:-)

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 22:45
af kanstrup
Lige præcis Morten, det må da også være rart når du blir færdig. Da jeg var nede hos dig havde du jo akvarier i hele stuen. Hehe :-) Jeg blev så afhængig af hobbyen at jeg købte et hus som jeg rev ned, og så byggede jeg et akvarie rum som resten af huset så blev bygget op omkring.! Haha :-) Skal også snart ha taget mig sammen til at få lavet den tråd fra start til nu.

Re: Akvarie begynder

: søn 18. aug 2013 22:59
af MoG
Hehe.. Ja det er sgu sjovt med den afhængighed af saltvand!:-)

Ja du må se at få lavet en tråd...! Man er vel nysgerrig!!!!:-)

Re: Akvarie begynder

: tirs 20. aug 2013 07:31
af Akvarie begynder
fedt at høre så meget fra jer!

har siddet og kigget lidt efter noget brugt dog er det meget svært for mig at vide hvad et godt opstarts akvarie vil være. både med pumper og sådan.
Kan i evt hjælpe mig med at finde noget som kunne være godt at starte med til fornuftige penge?

Meget gerne omkring de 200 liter.

Re: Akvarie begynder

: tirs 20. aug 2013 08:46
af kanstrup
Skriv ned!
Nu kommer de 12 bud :

1 - Akvarie plus en sump under akvariet som er det bedste. (Brug søge funktionen og læs om sump. Så køber du et lille akvarier, og limer selv nogle glas plader i)

2 - få fat på en annerkendt skummer. (Der er ikke noget værre end en skummer der ikke kører stabilt. Men de kan godt koste et par tusind brugt!)

3 - køb en led lampe. (De er billige i drift, kan justeres, afgiver minimal varme, og holder længe. Den rigtige lys mænge og farve er alt afgørende for om akvariet blir pænt og kigge på, jeg kører selv med nogen fra ebay. De koster omkring 1500kr m told og det hele)

4 - se om du kan finde nogle brugte tunze pumper. ( De skal gerne flytte akvariets liter 20-30 gange i timen. Dvs 200x20=4000L/t minimum. Her ville 3stk tunze 6015 være et godt valg. De koster omkring 250kr stk)

5 - så skal du ha en retur pumpe til din sump. ( det SKAL være en pumpe der er beregnet til at løfte vandet, kører selv med marine sources og den fungere helt fint. D3000 koster 399kr)

6 - Et varmelegeme ( der køber du bare et som passe ned i din sump)

7 - Levende sten ( her på forum bliver de solgt til omkring 40 - 50 kr/kg og du skal nok ha 30-40 kg vil jeg tro?)

8 - Bundlag ( det skal selvfølgelig være bregnet til et saltvands akvarie. Men du kan sagtens køre uden, så det kan du godt vente med hvis du er i tvivl om hvad du vil ha fint/groft osv)

9 - Salt ( salt er lidt en tro's retning, når først folk kører med et produkt så sværger de som regelt til dette. Der findes et hav af forskellige slags salt. Men når du bor i Jylland, så ville mit råd være at købe Dejong salt. Der er INGEN der kan sætte en finger på det produkt. Det koster 300kr for 20kg så har du både til opstart og en masse af de ugentlige vandskift på 10%)

10 - Refractometer ( bruges til at måle salt koncentrationen i vandet, og den skal være præcis! Derfor er det eneste rigtige et refractometer. Koster omkring 300-400kr)

11 - test sæt ( køb et testsæt til at måle nitrat i dit vand, og så et til at måle fosfat. Det er to ting der giver de fleste problemer. Der findes mange mærker men de færeste er præcise, så der må du selv skrive her på forum og få en ide om hvilken du tror på virker. Men et godt fosfat sæt koster nok 500kr og nitrat 50-100kr)

12 - osmose anlæg MED silikat filter ( Da vores vandhane vand er fyldt med alt muligt lort. Så er det stort set et must med et osmose anlæg til at filtrere vandet inden du bruger det i akvariet. Der er mange store firmaer som bruger osmose vand, så måske du kender en der kan skaffe dig gratis vand? Ellers kan man købe osmose vand i mange saltvands butikker. Men dit eget anlæg er at foretrække. Koster 1000 - 3000kr)

Se det er jo allerede mange ting på en gang, og også lidt af en indvestering. Og det er kun (basis pakken) Men så er du kørende. Og tit så kan man altså spare en masse penge og tid ved at købe et komplet akvarie her på siden. Håber du blev klogere.

Re: Akvarie begynder

: tirs 20. aug 2013 09:19
af Carsten
Det som Kanstrup skriver, er jeg stort set helt enig i, dog harjeg et par bemærkninger til et par af punkterne.
Punkt 7: 30-40 kilo er lidt vel meget, en gylden regel siger 10% af akvariet rumindhold bliver til kilo. Feks. 200 liter = 20 kilo sten. Få fat i lette sten, der er også nogle som kaldes "afrikanske havefliser" dem bør du undgå.
Punkt 11: At det kun er nødvendigt med et nitrat og fosfat test sæt er er ikke enig i. Det kan gå med et nitrat test i den allerførste tid, men senere hen skal der også måles for kh og ca. Fosfat testsættet er dyrt hvis det skal være blot nogenlunde præcist. De fosfat testsæt der fås til 60-100 kroner er ikke til noget som helst andet end spild af penge.

Re: Akvarie begynder

: tirs 20. aug 2013 13:28
af kanstrup
Carsten skrev:Det som Kanstrup skriver, er jeg stort set helt enig i, dog harjeg et par bemærkninger til et par af punkterne.
Punkt 7: 30-40 kilo er lidt vel meget, en gylden regel siger 10% af akvariet rumindhold bliver til kilo. Feks. 200 liter = 20 kilo sten. Få fat i lette sten, der er også nogle som kaldes "afrikanske havefliser" dem bør du undgå.
Punkt 11: At det kun er nødvendigt med et nitrat og fosfat test sæt er er ikke enig i. Det kan gå med et nitrat test i den allerførste tid, men senere hen skal der også måles for kh og ca. Fosfat testsættet er dyrt hvis det skal være blot nogenlunde præcist. De fosfat testsæt der fås til 60-100 kroner er ikke til noget som helst andet end spild af penge.
Han skal vel både måle fosfat og nitrat i opstarten? Kh mg og ca dem unlod jeg bevist, fordi jeg mener de hører til et heeelt andet kapitel, nemlig hold af koraller som Så også kræver sin egen udstyrs liste. :-)

Re: Akvarie begynder

: tirs 20. aug 2013 21:09
af Carsten
Skal han?? Jeg har da aldrig målt for fosfat i de første måneder.
Kh og Ca bør man også måle for ikke fra start af men når algerne er på vej væk igen. Vand med den korrekte Ca og Kh, vil samtidigt have en pH som er iorden.

Re: Akvarie begynder

: tirs 20. aug 2013 22:19
af kanstrup
Så lærte jeg også noget nyt idag. :-)

Re: Akvarie begynder

: tors 22. aug 2013 13:59
af Akvarie begynder
Kanstrup, super punkter! er selv allerede blevet mere klog de sidste par dage ved hjælp af en masse læsning her på siden og lånte bøger på biblioteket!
Noget af det jeg har lidt undre og forvirre mig lidt er målingerne af de forskellige ting?. Kan i kort og præcist forklare mig det ?
I øvrigt så tykker jeg lidt på at købe Mog's gamle 275 liter akvarium, som virker til at være en nem løsning for mig at begynde med!

Re: Akvarie begynder

: tors 22. aug 2013 14:17
af Macdoo
" onclick="window.open(this.href);return false;
Her vises en test af CA

Re: Akvarie begynder

: tors 22. aug 2013 16:56
af Mikki
var det ikke noget?
http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic. ... 34&t=61991" onclick="window.open(this.href);return false;

Re: Akvarie begynder

: tors 22. aug 2013 17:06
af Akvarie begynder
Synes bare det måske er lidt for stort for mig at starte med?
Er det dyre i forhold til et 275 liter at holde kørende?

Re: Akvarie begynder

: tors 22. aug 2013 17:21
af Carsten
Akvarie begynder skrev:Synes bare det måske er lidt for stort for mig at starte med?
Er det dyre i forhold til et 275 liter at holde kørende?
Klart det er dyrere, men ikke voldsomt meget. Skifter du vand, så skal der bruges noget mere, og der skal mere lys over.

Til gengæld har du en langt større buffer, hvis et eller andet går galt.

Og til den pris som du kan få det setup for, er det et godt tilbud