Side 1 af 2

Månedens Akvarie Juli 2013 (peder)

: søn 30. jun 2013 13:15
af Marco R
[center]Månedens Akvarie (peder)[/center]
[center]Juli 2013 Af Marco R[/center]
[center]Spørg endelig løs, hvis I har spørgsmål, ellers nyd Peders meget flotte og harmoniske akvarie - god læselyst :happy:[/center]

[center]
FTS
FTS
[/center]

[center]Lidt om Peder[/center]

Jeg er 61 år gammel, og bor i eget hus på det skønne Djursland.
Jeg er gift på 35. år med min dejlige kone Vibeke. Vi har 2 børn og 5 børnebørn, som holder os fint opdateret på, hvad der rører sig blandt den unge generation, så vi ikke kører helt af sporet, som de siger!
Jeg arbejder som Virksomhedskonsulent for Syddjurs Kommune (samme job jeg havde i Staten inden Løkkes Kommunalreform, som trådte i kraft Jan. 2007). Er nu ansat på 33. år.
Udover min interesse for koralrevsakvariet har vi også et par hunde, som tilsammen ikke vejer mindre end 3,6 kg ;-). Nemlig et par Chihuahua som giver mange gode grin i dagligdagen.
Jeg er også ivrig lystfisker. Så en god tur til kysten efter Havørred skal der også presses ind mellem akvariepasningen.


[center]
Portrætbillede
Portrætbillede
[/center]

Jeg har haft akvarium, så længe jeg kan huske. Har fået at vide, at der stod et i babyværelset hos mine Forældre. Så det er jo nok der, jeg blev "smittet" med en livslang virus.
Har været hele møllen igennem med Discus, Malawi, og Tanganyika cichlider. Indtil jeg i en lille butik i Århus så et akvarium i vinduet med et par klovnfisk, en anemone og lidt faxekalk - så var løbet kørt. Jeg måtte bare eje sådan en saltbalje.
Min første balje (1974) var på 700 liter (et hjemmelavet akrylakvarium), og endte med et på 1400 liter. Det er vel det, som man i dag kalder "fish only". Flotte døde koralskeletter og en god stabel faxekalk, et par store Eheim spandpumper og så et par kviksølvpærer som belysning. Af fisk nogle store kejsere, vimpelfisk, aftrækkere og kirurger. Ja alt hvad der nu var på hylderne. Fik de pletter så smed man bare noget kobbersulfat fra apoteket i - så var det problem løst. Syntes udvalget af fisk var for lille. Jeg begyndte så selv sammen med en kammesjuk at importere fisk fra bl.a. Ceylon (i dag Sri Lanka) og Cebu på Filippinerne. Efterhånden begyndte der at dukke levende koraller op hos diverse forhandlere. Besluttede nu skulle der sadles om. Væk med den store fiskebalje og ind kom et 350 liters med Eheim bundfilter (motordrevet) med 15 cm bundlag (knuste muslingeskaller) og så ikke "mindre" end 4 stk. 40 w t8 rør (farven tør jeg slet ikke tænke på) og stadig den gode gamle faxekalk.
Efter en god modningsproces med en skefuld døde mysis dagligt, indtil der ikke længere kunne måles nitrit. Så var baljen klar. Havde hørt lidt om noget skummerhalløj, man vist brugte nede i Tyskland. Fik anskaffet mig en luftskummer, som ca. var på størrelse med de mindste nano-skummere, som kan købes i dag. Så en lille grøn luftpumpe til at drive vidunderet - så var jeg klar til levende koraller. Det gik helt fremragende i ca. et par måneder. Derefter gik det ned af bakke, og korallerne sygnede stille og roligt hen. Jeg måtte sande at tiden, teknikken og udvalget, og ikke mindst mig selv ikke var klar til den udfordring endnu. Så vendte tilbage til mine elskede Tropheus i en periode som hovedinteresse, men dog altid med en lille slat saltvand der stort set passede sig selv.
Blev for alvor "hooked" igen, da jeg på nettet så nogle fantastiske levende koralrevsakvarier, og samtidig i Storcenter Nord i Århus kunne se et i virkeligheden (det første de havde opstillet) med store Acropora staghorn og andet guf. Blev dog noget bleg, da jeg fik lov til at kikke i "maskinrummet", og kunne se, at man nok nærmest skulle have en Ingeniøruddannelse for at fatte alt det isenkram, der var proppet sammen dernede.
Startede studierne og indkøbene i 2005, og startede mit første rigtige koralrevsakvarium (the new way) op i 2006, og så er jeg vel bare blevet klogere siden, men ved stadig kun en lille bid af denne forunderlige og skønne og ikke mindst udfordrende og ind imellem frustrerende hobby.


[center]Displaytanken[/center]

Displaytanken har målene L110 x D80 x H50, og rummer 440 liter, og er bygget af Tropeakvarier i Silkeborg. Sumpen er på 100 liter. Systemet er startet 15-07-2012. Så er stadig en forholdsvis ung balje.

Dekoration:
Hjemmelavede søjler af døde indonesiske sten, som er samlet med fliseklæb og PU-lim og bygget op med forholdsvis mange små stykker for at skabe en masse luft, så jeg kunne undgå alt for massive søjler, som giver en dårlig cirkulation, og samler en masse skidt.


[center]
DIY-søjler
DIY-søjler
[/center]
[center]
DIY-søjler
DIY-søjler
[/center]
[center]
Det flotte resultat
Det flotte resultat
[/center]

[center]Teknik[/center]

Styring:
iks Aquastar computer.

Osmoseanlæg:
Osmoseanlæg Aqua-light 380 med boosterpumpe.

Osmolator:
Tunze.

Lys:
2 x 160 W Pacific Sun Black Python - har skiftet 2 strømforsyninger ellers kører de upåklageligt på 3 år. Dog kunne jeg bedre lide lyset fra mine gamle HQI-lamper, men LED-lampernes andre fordele er jo ikke til at komme uden om.

Skummer:
H&S 150 fra Tyskland. 500 liter luft i timen. En klassisk pålidelig skummer.

Returpumpe:
Aquabee 2000.

Po4-reaktor:
Phosban reaktor 150.

Cirkulation/ pumper:
4 stk. Tunze 6095 som styres af en Tunze 7095 multicontroller.

Varmelegeme:
Aqua-medic titan.

Doseringsmaskine:
iks Vario pro 4.


[center]
Sump og teknik
Sump og teknik
[/center]

[center]Vandværdier[/center]
- Temperatur: 25,5 ºC
- Salinitet: 1.027
- pH: 8,2 ppm
- Ca: 460 ppm
- KH: 8.5 ppm
- Mg: 1500 ppm

Måler ikke for Po4 og No3, da jeg har refugiet fyldt op med macroalger og kører konstant med Rowa. Så dette gider jeg ikke.


[center]Vedligeholdelse[/center]

Tilførsel (automatisk):
Dagligt Balling light + Bio potassium-k+.

Tilførsel (manuelt):
En gang om ugen 20 ml jod.

Vandskifte:
Hvert kvartal ca. 15 %. Kan smutte et kvartal, men kan sku ikke se forskel.


[center]Foder[/center]

Foder fisk:
Diverse frostfoder, Spirulina flager, Ocean Formula One pellets.

Foder Koraller:
Reefpearls 2 x ugentlig (lader dem trække i saltvand en halv time) og Fauna Marin ultra LPS granulat til target-fodring.


[center]Koraller[/center]

Mit akvarie er forsøgt lavet som et mixed reef af SPS og LPS med de problemstillinger, der uværgeligt følger med, når man er til "blandede bolcher".

SPS:
- Acropora Formosa
- Acropora nobilis
- Acropora lokani
- Acropora latistella
- Acropora millepora
- Acropora granulose
- Acropora lovelli
- Acropora secale
- Acropora paniculata
- Montipora capricornis (lilla og grøn)
- Stylopora (pink)

LPS:
- Acanthastrea lordhowensis
- Blastomussa wellsi
- Blastomussa merletti
- Trachyphyllia australis
- Duncanopsammia axifuga
- Plerogyra sinuosa
- Euphyllia divisa
- Micromussa minuta

Blødkoraller:
Diverse Zoanthids og Ricordea florida.


[center]
7
7
[/center]
[center]
8
8
[/center]
[center]
9
9
[/center]
[center]
10
10
[/center]
[center]
11
11
[/center]
[center]
12
12
[/center]
[center]
13
13
[/center]
[center]
14
14
[/center]
[center]
15
15
[/center]
[center]
16
16
[/center]
[center]
17
17
[/center]
[center]
18
18
[/center]
[center]
19
19
[/center]
[center]
20
20
[/center]
[center]
21
21
[/center]
[center]
22
22
[/center]
[center]
23
23
[/center]
[center]
24
24
[/center]
[center]
25
25
[/center]
[center]
26
26
[/center]
[center]
27
27
[/center]
[center]
28
28
[/center]
[center]
29
29
[/center]
[center]
30
30
[/center]
[center]
31
31
[/center]
[center]
32
32
[/center]
[center]
33
33
[/center]
[center]
34
34
[/center]

[center]Fisk og invertebrater[/center]

Fisk i DT:
- 1 stk. Ctenochaetus strigosus (Guldringet kirurgfisk)
- 1 stk. Ctenochaetus cyanocheilus
- 1 stk. Pseudocheilinops ataenia
- 1 stk. Wetmorella tanakai
- 4 stk. Pseudochromis fridmani
- 3 stk. Amphiprion ocellaris (Alm. klovnfisk)
- 1 stk. Stonogobiops dracula
- 1 stk. Elacatinus oceanops
- 4 stk. Trimma rubromaculatus
- 2 stk. Synchiropus splendidus

Invertebrater i DT:
- 1 stk. Alpheus randalli
- 1 stk. Alpheus bellulus


[center]
Trimma rubromaculatus
Trimma rubromaculatus
[/center]
[center]
Amphiprion ocellaris
Amphiprion ocellaris
[/center]
[center]
Ctenochaetus strigosus, Ctenochaetus cyanocheilus, Pseudochromis fridmani, Trimma rubromaculatus og Amphiprion ocellaris
Ctenochaetus strigosus, Ctenochaetus cyanocheilus, Pseudochromis fridmani, Trimma rubromaculatus og Amphiprion ocellaris
[/center]
[center]
Amphiprion ocellaris, Elacatinus oceanops, Pseudochromis fridmani, Ctenochaetus cyanocheilus og Ctenochaetus strigosus
Amphiprion ocellaris, Elacatinus oceanops, Pseudochromis fridmani, Ctenochaetus cyanocheilus og Ctenochaetus strigosus
[/center]
[center]
Pseudochromis fridmani
Pseudochromis fridmani
[/center]
[center]
Stonogobiops dracula
Stonogobiops dracula
[/center]
[center]
Stonogobiops dracula
Stonogobiops dracula
[/center]

[center]Problemstillinger og udfordringer[/center]

Der er ting, som jeg gerne ville gøre om, da min ryg hader, at sumpen er under baljen.
- Skulle have lavet sumpen ved siden af.
- Højere sump med bølgebrydere, forhindre krybesalt.
- Fundet en anden hobby - så havde jeg været en rig mand i dag.

Har lidt Bryopsis, som driller. Vil hæve Mg med Tech M fra Kent Marine, som af en eller anden grund er det eneste, der er virkelig effektivt. Ellers kører det bare ganske fornuftigt (Jysk for skide godt). Det eneste der er lidt træls, er, at jeg ikke har mere plads i baljen til alle de vidunderlige koraller, som skriger på mig, men man kunne jo overveje lidt udskiftning.

Det dummeste jeg har gjort, er helt klart at smide en Tigerpistolreje (A. bellulus) i baljen. Fik den fejlleveret i stedet for A. randalli, men syntes, den var så nuttet. Kun 2 cm, så hvad skade kunne den dog gøre! Jo, vokse til 6 cm og udvikle sig til "Alle Moders gravmaskine", og hvis jeg vover at stille et lille fragment på bunden - skal den sku nok for den slæbt ind i sin grotte. Ham og mig er i total krig! Men en dag får jeg ram på galningen (måske).
Nu er i advaret hold jer fra dette bæst. OBS: den er også lidt sjaw ;-).


[center]
FTS
FTS
[/center]

[center]Afslutning[/center]

Jeg vil gerne takke for æren for at blive udvalgt til Månedens Akvarie. Til sidst vil jeg sige god saltvands-sommer til alle på vores dejlige Forum. En særlig hilsen til saltvandstosserne Erik og Niels som jeg ofte drøfter med, hvordan vi får LORTET TIL AT KØRE!


[center]
Akvarie set fra siden
Akvarie set fra siden
[/center]

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: tirs 2. jul 2013 21:02
af Dyhr
Det' pænt. (Sjællandsk for skide flot).
Generelt er jeg ret vild med de her private "sådan-gør-jeg" historier, der giver et indblik i folks baggrund for hobbyen og hvilke problemstillinger de har mødt.

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: tirs 2. jul 2013 21:13
af AndersBoerglum
Rigtigt flot rev, Peder :GO

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: tirs 2. jul 2013 21:18
af pederrevnørd
Det er bare det flotteste månedens akvarie jeg har set :GO
Smukt smult kære navnebror :y


Vilde lps og fed opbygnng

Mvh
Peder

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: tirs 2. jul 2013 21:35
af Ryom
Hold op det ser godt ud.
Tillykke med det

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: tirs 2. jul 2013 21:48
af crazy seahorse
Tillykke med udnævnelsen til månedens akvarie.
Det ser supergodt ud og er et akvarie lige efter min smag.
Jeg elsker de akvarier man kan gå på opdagelse i, der er hele tiden noget nyt at finde.
Det er også skønt at se, at du har ulejliget dig med at finde navnene på dine koraller.
Rigtig flot.

Erik

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: tirs 2. jul 2013 22:12
af PoulD
For dælen hvor er det smukt Peder :GO .

For så vidt angår saltvandsakvarier er det sgu i orden du læser en bog med titlen "Jeg er gud" :)

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: tirs 2. jul 2013 23:27
af PederP
Ja - hold da op hvor er det lækkert :GO
Tak for en god historie.

Også :GO til Marco

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: ons 3. jul 2013 05:26
af nielsk
Det er simpelthen blevet international standard det der Peder!!! Det er sgu lige til RC TOTM. Utroligt hvad der er sket på så kort tid!!!! :GO

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: ons 3. jul 2013 07:58
af Bobbe88
Mums :)

Mit akvarie er stort set lige så ungt som dit, men knapt så tilvokset! Du er ikke startet ud med helt små frags vel?

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: ons 3. jul 2013 08:01
af nbd
Virkelig flot! Jeg blev overrasket over at læse at tanken kun er godt 400 L - på billedet syner det meget større. Stor ros for indretningen som virkelig giver illusionen af et rev. Og måske også lidt ros til Marco for at trylle med et kamera :wink:

Jeg holder også meget af at læse beretninger om hvordan folk er startet og de udfordringer, der har været hen ad vejen. Det kunne lyde som om vi begge har stået i Dragefisken på Vesterbro Torv tilbage i 70'erne og savlet over saltbaljer med Faxekalk og Caulerpa og ikke mindst de farvestrålende fisk. Der kan kirsebær moori altså ikke være med :T

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: ons 3. jul 2013 10:06
af toni
Tillykke - Virkeligt flot akvarium du har fået lavet dig! :GO :GO

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: ons 3. jul 2013 10:45
af Bergenser
Hvad kan man sige andet end, mega godt arbejde, det står snorlige!
Tillykke med udnævnelsen, det et meget fortjent :)

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: ons 3. jul 2013 11:33
af Dennis
Virkelig smukt Peder :y

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: ons 3. jul 2013 15:27
af Monica&Jacob
Super flot. utrolige farver, og sikke det ser ud til og vokse ;-)

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: ons 3. jul 2013 17:00
af Chrissy62
Det er super hamrende flot. Jeg var vild med at læse din historie, og alle de dejlige jyske vendinger :)

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: ons 3. jul 2013 18:20
af ttkthomsen
Dyhr skrev:Det' pænt. (Sjællandsk for skide flot).
Generelt er jeg ret vild med de her private "sådan-gør-jeg" historier, der giver et indblik i folks baggrund for hobbyen og hvilke problemstillinger de har mødt.
Helt enig (i det hele :K ) :GO

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: ons 3. jul 2013 21:29
af Nicki Henriksen
WOW!! Hold da op hvor er det flot, så er det man savner salt i hytten.. Sindsyg lækre koraller og super flotte billeder. :GO

Go' Sommer :)

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: lør 6. jul 2013 09:34
af peder
Takker for de pæne ord, det er rart at andre syntes man er på rette vej. Særlig når det kommer fra nogen hvis baljer jeg selv har et rigtigt godt øje til :y

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: lør 6. jul 2013 09:41
af peder
Bobbe88 skrev:Mums :)

Mit akvarie er stort set lige så ungt som dit, men knapt så tilvokset! Du er ikke startet ud med helt små frags vel?
Jow, de fleste er startet som små frags, men der er også nogle som var i pæn størrelse da jeg fik dem, men har generelt haft en utrolig vækst i den nye balje.

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: lør 6. jul 2013 09:51
af peder
nbd skrev:Virkelig flot! Jeg blev overrasket over at læse at tanken kun er godt 400 L - på billedet syner det meget større. Stor ros for indretningen som virkelig giver illusionen af et rev. Og måske også lidt ros til Marco for at trylle med et kamera :wink:

Jeg holder også meget af at læse beretninger om hvordan folk er startet og de udfordringer, der har været hen ad vejen. Det kunne lyde som om vi begge har stået i Dragefisken på Vesterbro Torv tilbage i 70'erne og savlet over saltbaljer med Faxekalk og Caulerpa og ikke mindst de farvestrålende fisk. Der kan kirsebær moori altså ikke være med :T
Har faktisk selv taget alle billederne med min iphone så ingen trylleri her :wink: jeg har bare taget mange og så været heldig med at nogle kunne bruges!!.
Ak ja den "lange" Jørn Mortensen i Dragefisken det var tider, særlig når vi ventede spændt på et par kasser fra København med "juveler"

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: tors 11. jul 2013 16:18
af saltvandsakvarie123
Det er simpelthen såååååååååå flot. :GO utrolig flot sten op sætning. :K

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: tors 11. jul 2013 21:54
af Petercw
Imponerende, virkelig imponerende :GO

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: tors 11. jul 2013 22:13
af ordy
Smukt rev du holder dig :GO :GO

Vh. Martin

Re: Månedens Akvarie Juli 2013

: lør 20. jul 2013 19:23
af koivo
tillykke med månedens akvarie det ser sku ret godt ud, det har du klaret godt :GO

Re: Månedens Akvarie Juli 2013 (peder)

: tors 21. okt 2021 08:00
af Anders månsson
ohøj peder fik du nogensinde fat på den reje:-)

Re: Månedens Akvarie Juli 2013 (peder)

: lør 5. nov 2022 10:47
af peder
Uhada! får sku´helt saltvands “mundvand” når jeg ser min gamle tråd!
Skulle man måske prøve en lille nano saltbalje igen? Hmmmmm
Jow Anders jeg fik bæstet i fælden ;-)

Re: Månedens Akvarie Juli 2013 (peder)

: lør 5. nov 2022 11:32
af Tykki
Peder!!!!! Sæt i gang!

Re: Månedens Akvarie Juli 2013 (peder)

: lør 5. nov 2022 19:36
af nielsk
Godt at høre fra dig igen peder. Du må have et lille akvarie igen snart.

Re: Månedens Akvarie Juli 2013 (peder)

: tirs 8. nov 2022 10:24
af peder
Ja det bimler og bamler med med diverse skøre planer ;-)