jesper/aarhus skrev:Takker for svar.
Det var primært vedr. Fodring jeg gerne ville høre lidt, men det lyder til at det ikke er det store problem (måske fordi de er tank raised?)
Desuden lidt om "skrøbelighed" i form af sygdomme.... Især når nu de "deler" vand med andre fisk... Men igen, lyder ikke til at have været et problem
En af de almindeligste sygdomme de får er GBD ( Gas Bubble Disease)
Det viser sig ved at fisken får for megen opdrift pga noget ophobning af luft/gas i enten pungen eller - vistnok halen.
I USA forsøger de at kurerer det ved at gnide det ud. Mig bekendt findes der ingen medicin imod det.
"Hesten" virker ikke som om den direkte lider (læs har smerter) ved det, men de bruger en masse kræfter på at forsøge at svømme oprejst.
De spiser fint og tager det foder der kommer forbi.
Det ender desværre gerne med at de dør af det.
Du kan læse meget mere på RC hvor der er en hel special - gruppe (seahorses and pipefish). Her er sygdommen også indgående beskrevet.
Ellers synes jeg at søheste er hårdføre og taknemmelige dyr at holde. De er ikke så svære når de først er akklimatiserede.
Jeg har haft dem i flere år, men havde svært ved at forene det med mit rev, bla pga den forholdsvis kraftige fodring.
De er meget mistænksomme spisere. Alt bliver betragtet meget nøje inden det spises.
Bare jeg ændrede til en anden størrelse mysis, skulle det igennem en "stirre-process" inden det blev spist.
Men kender de foderet spiser de gerne og gerne meget og er ikke kræsne. Jeg har dog aldrig set dem spise tørfoder.
Men når jeg får tid til at sætte et separat system op til dem, skal jeg helt sikkert have dem igen.
Det er små perler som er meget fornøjelige at følge. Meget anbefalelsesværdige.
Erik