Side 1 af 1

Guide til: Gå væk ridser!!!

: tors 18. okt 2012 15:09
af Pontoppidan83
Denne guide er testet og jeg har konstateret at det rent faktisk er muligt. Dybere ridser kræver dog en go portion tålmod og knofedt. Om de kan fjernes helt kan jeg ikke svare på med 100% sikkerhed, men jeg kan tilgengæld konstatere at det i hvert fald pynter :y

Hej,

Jeg har købt et brugt RSM 130. Jeg fik det ret billigt da der er en del små ridser på indersiden af glasset. Da akvariet jo er fuldstændigt tømt, tænker jeg at hvis jeg skal disse ridser til livs, så må det være det optimale tidspunkt at forsøge, da jeg senere slipper for at tømme tanken :GO

Jeg har søgt en hel del på nettet, og er kommet frem til, at en pasta blandet af wienerkalk og sprit er "the shit"...

Denne tråd er oprettet som en dansk guide, da jeg kun har kunnet finde en på engelsk. Der kommer selvfølgelig billeder og opdateringer fra projektet så alle interesserede får svar på om det virker :K Jeg er på ferie i det jyske lige og kommer hjem søndag. Indtil jeg kommer hjem modtages gode råd og fif rigtig gerne!!! :y

Inden jeg går igang med at forværre/fjerne ridser, ingen ved det, på frontglasset, har jeg selvfølgelig tænkt mig at teste fremgangsmåden i et lille ubetydeligt hjørne af tanken. Hvis ikke der i forvejen er ridser i det område så kommer der det. En ridse fra eller til :P

Og så til den fremgangsmåde jeg indtil videre har fået læst mig frem til (jeg springer selv pkt. 1 og 2 over da min tank jo er helt tømt):

Materiale liste:

Wienerkalk (44 kr i matas)
Sprit
Poleresvamp til montering på bore- eller ploeremaskine (ploersæt til boremaskine købt for 99 kr i harald nyborg)
Bore- eller poleremaskine
Et par klude
Engangshandsker
Støvmaske

Fremgangsmåde:

1: Tøm vandet så ridsen er ovenvande.

2: Dæk vandet af ved at tape et stykke plastic/folie fast hele vejen rundt indvendigt på glasset.

3: Marker glasset udvendigt med en tus, helst en slags der nemt kan tørres af.

4: Mix wienerkalk og sprit, til du har en pasta med konsistens alla tandpasta, gerne lidt tyndere.

5: Fugt en klud og smør pastaen ud på det område du ønsker at fjerne ridserne på, kan også kommes direkte på svampen.

6: Monter polersvampen på bore- eller poleremaskinen og begynd forsigtigt at polere glasset. (Vær ekstremt opmærksom på temperaturen på glasset ikke må blive for høj under poleringen, da det kan gøre glasset endnu mindre kønt end da du levede med ridserne!!) Få evt. hjælp af kæresten/konen/elskeren/en kammerat eller en anden der lige er i nærheden, med at dirigere, da det godt kan være lidt besværligt at se ind i akvariet forfra, mens du selv står på bagsiden og kæmper med maskinen.

7: Tør pastaen af engang imellem, og se efter om ridserne forsvinder.

8: Når du er færdig regøres akvariet og tørres pænt af for ploeringsstøvet.

9: Fjern den eventuelle plastic og fyld vand i baljen igen.

OBS. Det støver rigtig meget, og jeg anbefaler på det kraftigste at man bruger en støvmaske!!

Er der nogen der har tilføjelser eller rettelser til denne guide så kom ud af busken og kommenter. Jeg har søgt og søgt og søgt efter en dansk guide til at fjerne ridser i glas, men jeg har ikke fundet nogen, og der er sikker mange ude i det ganske danske land som sidder og ærger sig gule, grønne og blå over at have dummet sig med algeskraberen, eller bare har købt et akvrie billigt med lidt ridser i. Lad os da hjælpe hinanden lidt :K

Her er en guide som jeg fandt på en engelsk side:

http://www.bostonaquariumsociety.org/ht ... atches.htm

:h

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: fre 19. okt 2012 08:17
af Bergenser
Jeg glæder mig helt vildt til at hører resultatet af denne guide.
Tror det bliver en udfordring i kanterne der hvor glasset buer i et rms, men mon ikke det går.
Nu er jeg ikke glas ekspert, men er fremgangsmåden den samme for alle typer glas?
Her tænker jeg om f.eks. jernindholdet har indflydelse på resulatet?

Mvh Bergenser

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: fre 19. okt 2012 08:26
af bima
Jeg tror desværre ikke rigtigt på det :(
Det er muligt at lave "ridsen" lidt pænere.
Men ikke fjerne den helt.

På min arbejdsplads har vi professionelt
polergrej til,at fjerne ridser med.
Og selv med det er det kun muligt at
lave ridsen "pænere" og mere usynlig.

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: fre 19. okt 2012 10:09
af Pontoppidan83
Jeg synes jeg kan læse mig frem til, at hvis man kan køre fingeren over ridsen uden at kunne føle den, så skulle man kunne slibe den helt væk. Det kræver dog en ordentlig omgang knofedt og en hel del tålmodighed, men det finder jeg nok ud af på søndag!
Starter somsagt med et lille ubetydeligt område på sideglasset, og så må det briste eller bære. Hvis ikke det går så må jeg jo leve med ridserne indtil jeg får lyst til at købe et større :)

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: fre 19. okt 2012 20:55
af bima
Ingen tvivl om at du kan pynte på den :y
Held og lykke :h

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: søn 21. okt 2012 13:15
af Macdoo
Gik det godt eller skal du have nye glas?

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: søn 21. okt 2012 16:26
af Pontoppidan83
Det gik super, og så vidt jeg kan berette så virker det! :)

Også selvom jeg opgav at fuldføre projektet, idet jeg kun har en batteri dreven skruemaskine som løb tør hver 20 minut. Jeg nåede dog at fjerne alle de mindre ridser, hvilket pyntede en del. Det er et projekt der kræver tålmodighed, ikke mindst fordi glasset ikke må blive for varmt, men det er helt sikkert et muligt projekt!

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: søn 21. okt 2012 17:45
af Bobbe88
Jeg har lidt enkelte småridser på ydersiden af frontglasset - Er det også nødvendigt her, at sænke vandstanden? (Jeg tænker, om varmeforskellen på for- og bagside af glasset kan have indvirkning)

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: søn 21. okt 2012 18:39
af Pontoppidan83
Uha, det har jeg ingen anelse om! Jeg ved ikke hvordan glasset reagerer når der er tryk på fra indersiden. Tilgengæld tror jeg ikke du vil opleve de store problemer med hensyn til temperaturen, da vandet på indersiden ganske rigtigt køler glasset. Jeg tror umiddelbart godt du kan forsøge dig, men det er nok en god ide at sænke vandstanden lidt da du skubber en del med maskinen og akvariet derved muligvis kan skvulpe over.

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: tors 1. nov 2012 14:32
af Marco R
Hej,

Lyder super, at det virker :GO Men har du ikke taget billeder, som du skrev, da det kunne være super at se i hensyn til selve guiden? :happy:

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: tors 1. nov 2012 14:47
af Pontoppidan83
Jeg fik taget et par billeder inden start, men jeg kom aldrig ridserne helt til livs idet jeg kun havde en skruemaskine på batteri, som blev ved med at løbe tør efter et kvarter. `Vel er det en hobby der kræver tålmodighed, men lige på det punkt der blev jeg sq utålmodig :hehe: Jeg valgte at leve med de få "dybe" ridser der er, men de mindre ridser lykkedes det mig faktisk at slibe væk :K

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: tors 1. nov 2012 15:07
af Marco R
Pontoppidan83 skrev:Jeg fik taget et par billeder inden start, men jeg kom aldrig ridserne helt til livs idet jeg kun havde en skruemaskine på batteri, som blev ved med at løbe tør efter et kvarter. `Vel er det en hobby der kræver tålmodighed, men lige på det punkt der blev jeg sq utålmodig :hehe: Jeg valgte at leve med de få "dybe" ridser der er, men de mindre ridser lykkedes det mig faktisk at slibe væk :K
Ja okay fair nok :happy: Tog du ikke billeder af de mindre ridser også, så kan folk jo se et før og efter billeder af dem? :happy:

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: tors 1. nov 2012 15:38
af Jesper ØH
Jeg har for en del år siden brugt autosol (chrom glans) poler pasta med god resultat :)

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: søn 2. dec 2012 15:02
af Bergenser
Jeg har prøvet ovennævnte guide med weinerkalk og sprit, men synes ikke rigtigt at jeg får så gode resultater.
Bruger som dig en skruemaskine og en polerepatron. Presser du polerekluden hårdt mod glasset, eller lader du bare maskinen arbejde uden at lægge for meget pres på?

Mvh Bergenser

Re: Guide til: Gå væk ridser!!!

: søn 2. dec 2012 22:24
af Pontoppidan83
Der kan godt tåle at komme lidt pres på, dog ikke for længe ad gangen, da jeg ikke er 100% sikker på hvordan glasset reagerer på den megen varme der bliver skabt. I den engelske guide jeg læste står der også at hvis ridserne er dybe kan det tage flere timer at få et godt resultat. De ridser jeg fjernede på mit eget akvarie var meget overfladiske og tog ca 10 min at fjerne.