Side 1 af 1

Bobler fra skummeren

: tirs 11. apr 2006 23:09
af Nolan
Jeg har et lille problem med min skummer af eget design:
Returpumpen trækker luftbobler med ud i akvariet.

Jeg kører med overløb/sump i det ene hjørne af akvariet og skummeren står heri. Jeg har så en 300ltr pumpe til at trække vand ind i skummeren som indeholder 3 lufttræer, der bliver fødet med 2x280ltr luft i timen.

Kan jeg lave en form for by-pass, så pumpen ikke trækker alt sit vand gennem skummeren eller kan jeg løse det på en anden måde ?
Skal jeg tilbage til tegnebrættet ? :?

Den er ellers begyndt at virke. Den har nu kørt siden lørdag nat og der er begyndt at dannes en del skum i den.

Mvh
Kim

: ons 12. apr 2006 08:24
af Brian
Hvordan er din sump opbygget ?

En bobble fælde(lav evt en søgning) eller noget vat/svamp efter skummeren plejer at kunne gøre det.

: ons 12. apr 2006 09:23
af Peters1
Skyder skummeren vandet direkte ud i baljen efter afskumning??

: ons 12. apr 2006 10:03
af Nolan
Mit overløb/sump:

Billede

Skummeren står direkte heri - en pumpe suger vand ind gennem skummeren (ind i toppen og ud i bunden).

Jeg blæser vandet fra skummeren direkte ud i baljen igen. Det er på denne måde jeg får cirkulation gennem overløbet. Hvis jeg blæste ud i overløbet igen, ville vandet aldrig komme tilbage i baljen :wink:

Er dette en forkert måde at gøre det på ?

Mvh
Kim

: ons 12. apr 2006 10:08
af Peters1
Jeg har desværre ingen erfaring med denne slags overløb/sump, men hvis den blæser direkte ud i baljen, så kan jeg ikke lige se hvordan man skal stoppe boblerne.. Måske en anden har nogle guldkorn?

: ons 12. apr 2006 10:26
af Nolan
Et forsøg på at vise mængden af bobler - ikke let at fokusere på noget, der hvirvler rundt med cirkulationen og er så småt men det giver da et indtryk af omfanget.

Billede

Mvh
Kim

: ons 12. apr 2006 10:34
af mads-fisk
Hvad er det for en skummer du har? Som regel bruger man ikke pumpe til at trække skummeren når det er en indvendig luftstenskummer. Dit powerhead skal bare sørge for at der er cirkulation forbi skummeren, så sører luftpumpen for at der vil trækkes vand med op. Se evt. tegning.

: ons 12. apr 2006 10:40
af Nolan
Hej Mads

Som skrevet ovenfor, så er det eget design.
Jeg ville have en modstrømsskummer og de fleste af de små uden pumpe, man kan købe, er medstrømsskummere.

Men en mulighed kunne være, at jeg lod den køre på lufttræerne alene - og dermed konverterede den til medstrøm - og så brugte det lille powerhead til at returnere vand fra sumpen i stedet for.

Mvh
Kim

: ons 12. apr 2006 10:44
af Peters1
ja og hvis du så kunne få presset en filtersvamp eller andet ind imellem til at fange boblerne, så skulle den ged vel være barberet.

: ons 12. apr 2006 10:50
af Nolan
Done !

Jeg har nu en medstrømsskummer - og boblerne er forsvundet.
Nu er spørgsmålet så, om mit design også virker medstrøms ?

Det må komme an på en prøve.

:wink:

Tak for hints til jer.

Mvh
Kim

: ons 12. apr 2006 11:49
af Nolan
Damn.....

Skummeren går helt amok nu - det vælter nærmest ud af den med skum :shock:

Der må simpelthen have været alt for meget flow gennem den før, til at den har kunnet virke ordentligt.

Nå - problem solved.

/Kim