Der er nogle stykker som har spurgt ind til prisen på det par lightning maroons, jeg har bestilt. Da de er købt gennem Dejong er der angiveligt tale om en standard pris, hvilket kan gå i to retninger da ikke to lightning maroons er helt ens. Man kan således være heldig, at fiskene er super pæne eller man kan være uheldig og ende med
fisk, som ikke nødvendigvis falder i ens smag. Ved køb hos opdrættere og flere amerikanske forhandlere, er der altid tale om WYSIWYG.
Og nu til prisen...... De har kostet...... Trommehvirvel....... 3000 danske kroner. Som tidligere skrevet var jeg så heldig, at Moby skaffede billede af de eksakte
fisk, fra Dejong, hvorfor jeg godt turde købe dem. De lader til at have et yderst fornuftigt potentiale. De er ikke de flotteste lightning maroons jeg har set billeder af, men i min situation (bor i Danmark og har ikke et budget som jer med de store akvarier) er det ikke en mulighed at vælge og vrage. Der er simpelthen ikke et stort marked for disse
fisk i EU. Nå, tilbage til mine
fisk. De ser fornuftige ud og jeg er spændt på at se hvordan de ser ud på den side, som ikke er at se på billedet. Jeg forventer en vis symmetri, men man kan aldrig være helt sikker. Endvidere er jeg spændt på at se om de har mange gyldne skæl, som vil blive mere tydelige som de vokser.
Men er jeg så klar til disse
fisk? NEJ. Og det stresser mig. Der har været - og er stadig ting der skal styr på inden tirsdag aften.
1. Jeg kontaktede Matt Pedersen der, som tidligere beskrevet i tråden, købte den første lightning maroon og dermed grundlagde hele den eksisterende stamme, vi i dag kender. Jeg har haft nogle betænkeligheder ved at beholde min flammekejser, men Matt beroligede mig og skrev, at han godt ville turde sætte klovnene ned til den, når blot jeg er klar med et net, hvis den går helt banjo. Godt, så er der styr på den del.
2. Jeg vil have glas over akvariet. Dels for at holde fordampningen på et minimum, men også fordi jeg ikke ønsker at se mine 3000 kr's
fisk på gulvet. Jeg har før mistet
fisk som blev fundet på gulvet og det skal bare ikke ske nu. MEN.... Jeg mangler holdere til glasset. De er bestilt på eBay men kommer først om 3 uger. Der kommer nok plexiglas over indtil da.
3. Der vokser
alger i akvariet. Mange
alger 
- Og der er, heldigvis, bare tale om almindelige grønne trådalger. Jeg har overfodret i en periode, kørt uden
skummer pga tekniske problemer og haft for travlt til at vedligeholde en rutine med stabile
vandskift og sugning af detritus og andet skidt. I morgen får jeg rådet bod på de sidste ugers fravær og suger skidt op, plukker
alger og skifter vand. Endvidere har jeg, bedre sent end aldrig, gjort klar til min doseringsmaskine. Skal blot have købt noget mere slange til doseringsvæskerne og så er jeg klar til at dosere. Jeg buffer vandet i morgen og fortsætter manuelt hele ugen. Derefter lader jeg maskinen tage over. Pointen er at jeg lige præcis når at buffe værdierne op hvor de skal være inden klovnene kommer. Så kan jeg holde det manuelt indtil maskinen tændes. Gode stabile værdier skulle også gerne hjælpe mig i kampen mod algerne. Ellers må jeg se om der skal en lille rowa-reaktor på engang.
4. Jeg overvejer om jeg skal hæve mit
lys lidt for, at få bedre spredning i akvariet. Det vil dog give mere
lys ud i stuen, hvilket jeg ikke er vild med. Dette er derfor kun i overvejelsesfasen. Ved heller ikke om en ændring vil være god i forhold til algerne?