Side 2 af 3

Re: Snowberry reef

: ons 31. aug 2022 22:21
af nielsk
Fedt at se din imperator. Opfører hun sig pænt

Re: Snowberry reef

: tors 1. sep 2022 08:33
af MortenL
Tykki skrev:Fedt med stabil vækst! Jeg kan skide godt lide dit akvarie, og din tilgang til hobbyen! Det bliver lækkert når Fru imparator udfarver!
Tak for det. Du kigger bare ind hvis du kommer til Århus.

Har været lidt doven hen over sommeren, og har ikke målt værdier så ofte, men da KH-directoren gav alarm på KH over 11, gik det op for mig at pumpen til Ca tog falsk luft ind, og dermed ikke doserede Ca, hvilket jo så reducere forbrug af KH. Jeg har fået Ca op på 350, så den mangler lidt endnu, sigter efter 420.

Tænkte så lige at jeg ville måle fosfat, den var desværre helt vild høj, 0,4 (ULR Hanna'en viste 127 :oops: ). Det viste sig at jeg ikke havde fået lukket ordentligt op for flowet til fosfat reaktoren, håber jeg kan få den banket ned inden korallerne tager for meget skade. Tænker også at skummeren lige skal have en rensning, så den kan trække noget, den har også kørt lidt trægt over sommeren.

Vedr Imperatoren, så sker der virkeligt noget med farverne for tiden, den siger ikke meget, har læst at andres grynter, men det kommer måske senere. Jeg havde en masse sorte svampe i baljen, ikke noget fancy noget, men kan se at de må være ædt af imperatoren, hvilket måske har fået den til at holde sig fra korallerne.

Re: Snowberry reef

: tors 15. sep 2022 16:54
af Thomas fra Stockholm
Perfekt fisk at have med en Imperator er Chrommiser :)

Når de bliver lidt større er Chromisser ganske enkle, og de lægger gerne æg på glasset, de forsvare sig mod alt, og så er det jo lidt underholdende at fodre der hvor æggene er.
Din imperator bliver ret sur når en lille pissfisk angriber den så den forvandler sig om til en slagbormaskine, eller den lyder som en.

Jeg lover du bliver overrasket over hvor meget en imperator kan larme, min hed derfor Brumme.

Re: Snowberry reef

: man 23. jan 2023 10:44
af MortenL
Lige en opdatering herfra.
For præcis 2 år siden smed jeg et tomat klovne par (amphiprion frenatus) i baljen med ønske om at ville bosætte sig i den ene ende af tanken og mine alm klovne (ocellaris) ville bo i den anden ende, sådan gik det ikke, det første års tid gik med fights, og siden boede tæt på hinanden i bobbletips og euphyllia. Det nye er nu at ocellaris'erne er flyttet til anden ende af baljen, og jeg nu har et par i hver sin ende. Tomat klovnene har naturligvis været ovre for at se om de kunne genere de andre.
20230123_102107.jpg
Desuden har jeg fået startet en brugt Korallin kalk reaktor op (købt her på SF af NBD, inden han smuttede til Californien). Jeg har prøvet med andre kalk reaktorer, men har haft svært ved at få dem til at kører ordentligt, plus at de larmede eller havde store pumper (læs mange watt). Den her ser ud til at virke, jeg har den koblet sammen med min KH director. Indtil i lørdags styrede KH directoren stadigvæk doseringen af KH væske, det er nu ændret, så den kører i kalk reaktor mode og justere på pH'en istedet. Jeg dosere stadigvæk KH væske, for at undgå KH udsving. Det slutter dog indenfor et par dage, idet jeg løber tør for KH væske.
Næste step er så at få fat i nogle sporstoffer, så de ikke dykker. Nogen erfaringer? Har kigget lidt på Tropic Marins A- og K+, som kunne være en løsning.

Jeg følger op på mine erfaringer.

Snowberry reef nu med kalkreaktor

: tirs 31. jan 2023 10:07
af MortenL
Jeg lovede jo at følge op på mine erfaringer med kalkreaktor.

Det kører, jeg er helt stoppet med at dosere balling og kalkreaktoren leverer ionerne, vil gerne have KH'en op på 9, men den ligger på ca 8,5. Synes at pH i reaktoren er relativ lav, 6 +/- 0,3, den styres af min KH-direktor, hvilket er super let, da jeg ikke behøver at være bange for om der kommer nok eller for meget output fra reaktoren. Min bekymring er blot om pH'en er for lav.

Jeg har ikke nogen fødepumpe til at levere vand til reaktoren, blot en lille slange fra akvariet, ved godt at den slags har det med at blive tilstoppet, men det er simpelt.

Hvad er pH værdierne i jeres kalkreaktorer?

Re: Snowberry reef

: tirs 31. jan 2023 10:15
af nbd
Dengang jeg brugte reaktoren svingede pH mellem 6,0 og 6,8. Jo lavere pH, desto lettere er det at opløse ARM - og dermed dosere kalcium og kH. Overvej evt. et rør med koralgrus til udløbsvandet.

Re: Snowberry reef

: tirs 31. jan 2023 12:32
af Mortenbruun
Jeg har et rør med fint medie efter reaktoren (vand kommer ind via et højere tyndere rør i midten og kommer ud i bunden. Tyngdekraften gør arbejdet) og derefter et rør med en luftsten (mikrobobler), også med et højere rør så vandet kommer ud i bunden, der bare løber over ned i sumpen.
PH værdier er
reaktor udløbsvand: 6,6 - 6,8
degasing chamber (fint medie) udløb: 7,2
rør med luftsten: 7,9

Re: Snowberry reef

: tirs 31. jan 2023 12:36
af Anders månsson
hvad er din ph i baljen?
må i ikke se hvordan din balje står nu+ specielt din kæmpe stylopora milka i midten :sneaky2:
hvordan står din "hersker" (selvopfundet navn)i udfarvningen?

Re: Snowberry reef

: tirs 31. jan 2023 13:11
af MortenL
Anders månsson skrev: tirs 31. jan 2023 12:36 hvad er din ph i baljen?
må i ikke se hvordan din balje står nu+ specielt din kæmpe stylopora milka i midten :sneaky2:
hvordan står din "hersker" (selvopfundet navn)i udfarvningen?
Jeg har ikke problemer med baljens pH, ligger pænt på 8.2, falder om natten.

Skyder lige en video i aften. Milka'en og den store acro er på vej mod overfladen, det bliver ikke ved med at gå.

Re: Snowberry reef

: tirs 31. jan 2023 20:08
af MortenL
Nå her til aften ville jeg lige rense ruder og ender med at få skubbet til min store acro, som får rykket sig løst og vælter. Den er heldigvis så stor at den ikke falder helt ned, da den hviler mod ruden.

Det hele ligner en bunke koraller. Jeg havde en stor turbinaria som blev rykket af.

Jeg kommenterer billeder senere.
098B965E-6E15-45B5-A781-A88ED9FE190A.jpeg
95CB0F60-18CE-4D5A-9482-846ACC2F4963.jpeg
E3D25DD2-CCE5-4587-B235-EBA0976B662D.jpeg
A8D0D306-C7A4-40F6-84D1-2F6B9093B522.jpeg
1A357298-0F43-4DCD-9AD2-6E2DEE29441A.jpeg
2433591B-38E0-40B1-8F54-A3E1B09E043B.jpeg
B7A1AC11-7BFE-4E16-A649-97716832AB70.jpeg
Så nu skal der ske noget. Den store acro må videre, nogen der har mod på 40x50x35cm acro?.

Rostratus update - Snowberry reef

: man 20. mar 2023 10:01
af MortenL
Jeg har nu haft min rostratus i mere end 2 år. Det er helt bestemt en af mine ynglingsfisk. Ved mange andre er vilde med den art. Det er desværre en fisk, som ikke altid overlever længe i akvarier, fordi den bl.a. er svær at få til at spise. Jeg vil her dele lidt af mine erfaringer, ikke at det kan kopieres en til en, for fisk er forskellige.
Inden jeg fik den her fisk, havde jeg haft to andre rostratus'er tidligere, som desværre døde pga af mishandling fra mine kirurger, derfor var jeg meget obs på dette, da jeg fik den her med hjem. Jeg er derfor heller ikke hellig omkring det at miste fisk, men min holdning er at man skal gøre sit bedste til at fisk overlever. Jeg startede den i karantæne i 6 uger, hvor jeg kunne få den til at spise levende artemia og blåmuslinger, men ikke andet. Levende artemia, er i min optik noget bøvl, da det er svært at fat på i Århus, og dyrt i forhold til det fisken, får ud af det.
Da jeg flyttede den til det store akvarie, havde jeg den først gående i overløbet, så de andre fisk kunne se den, senere flyttede jeg den over i en kasse lavet af riste til koraller, hvor de andre fisk kom endnu tættere på. I den periode fik den kun levende muslinger. Mine sten er fyldt med pods, så jeg var ikke bange for mangel på foder til den, når den blev lukket ud. Heldigvis gik det godt, med at få den lukket ud, lavt lys og spejl i et par dage, og så kørte det. fortsatte jævnligt at fodre med muslinger, så den ikke åd alle pods. Den spiste mere og mere når jeg fodrede med frosen artemia.
Efter et års tid begyndte den også at nippe til nori tang.
Jeg fodre med frosen artemia og mysis, men mysis rørte den ikke, indtil et par uger siden, hvor den også går til den når der er mysis i baljen, se video.
Den spiser ikke helt små pellets eller flage foder, men den vokser og spiser lystigt af de ovennævnte ting. Har dog ikke fodret med levende muslinger i +6 mdr.

Tænker det er en fisk, der er kræsen, og tager lang tid, at tilvænne nyt foder, og det derfor er vigtigt at der er pods og pestanemoner, den kan fodre på. Jeg har ingen pestanemoner i baljen, men de er i stor stil i sumpen. Så der kommer helt sikkert små anemoner med op i baljen.

https://youtu.be/JkD7WIXXUr8

Som man kan se i videoen så har alle de andre fisk i baljen det også fint. Lidt vildt flere af kirurgerne har gået hos mig i +8 år.

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: tirs 21. mar 2023 20:33
af Tykki
Det er fed deling af viden, og det er noget af det jeg selv elsker ved hobbyen! Svære fisk, og vanskelige sammensætninger af arter! Tak!

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 22. mar 2023 07:24
af Anders månsson
Det er en virkelig nænsom og omhyggelig søsætning af en af mine ynglings fisk! Kører du me UV på dit akvarie?

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 22. mar 2023 11:23
af MortenL
Anders månsson skrev: ons 22. mar 2023 07:24 Det er en virkelig nænsom og omhyggelig såsætning af en af mine ynglings fisk! Kører du me UV på dit akvarie?
Nej ingen UV, men er generel lettere hysterisk omkring karantæne, hvilket jeg så ikke overholder med koraller.

Får brok fra min kone om, hvorfor jeg har et akvarie stående uden fisk, der er dog efterhånden, en del koraller, primært soft, og anemoner i det.

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: tirs 30. apr 2024 19:59
af Tykki
Hey Morten! Hvordan køre det hos dig?

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 1. maj 2024 08:32
af MortenL
Tykki skrev: tirs 30. apr 2024 19:59 Hey Morten! Hvordan køre det hos dig?
Dan, Tak for at du spørger.

Fiskene er god form og spiser livligt. Korallerne halter desværre en del, og jeg har været for doven til at teste. Derfor var min Ca dalet meget langt ned, under 250, idet jeg nok naivt havde tænkt at med en kalkreaktor, så følger Ca og KH jo hinanden, det kan jeg jeg så læser på nettet at andre også har oplevet. Jeg har nu fået Ca hevet op på 360, og det ser lidt bedre ud, men den manglende koralvækst har ikke gjort det bedre for en i forvejen høj Fosfat, med masser af Cyano til følge. Tænker jeg skal have en ICP test sendt til Tyskland, så jeg lige får styr på hvad der mangler.

Alle fisk har det dog godt. Min rostratus tøffer rundt og spiser krebs på revet, samt mysis, nori og alger når jeg skraber ruderne, men ikke tørfoder.
Mine kejsere, Imperatoren og Navarchus'en vokser, dog ikke noget der er faretruende, jeg er ret sikker på at Navarchus'en har fået smag for hammerkoraller. :devilish:
Mine tre dværgkejsere hygger sig også, det er en lemonpeel, en koral beauty og en acanthops.
Har stadigvæk kirurgerne, Palet, lilla, gul og hvidbrystet, som vipper lidt til hinanden indimellem.

Mine to klovnepar (tomat og alm) går konstant med æg i hver deres ende af baljen.

Billeder slipper i for da det ikke ligner noget at tage billeder af, håber det klarer op når værdierne står igen.

/Morten

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 1. maj 2024 10:52
af Tykki
Fedt at høre fra dig! Fuck korallerne, bare dine flotte fisk er ok!

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 1. maj 2024 11:20
af Seniorreefer
Tykki skrev: ons 1. maj 2024 10:52 Fedt at høre fra dig! Fuck korallerne, bare dine flotte fisk er ok!
Hov hov 😜

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 1. maj 2024 13:27
af crazy seahorse
Tykki skrev: ons 1. maj 2024 10:52 Fedt at høre fra dig! Fuck korallerne, bare dine flotte fisk er ok!
Tosse.

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 1. maj 2024 14:33
af Tykki
Ikk høre på de oldnordiske frynser! Koraller er pase’. Fisk må være det nye de unge ( og mig ), vil ha!

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 1. maj 2024 18:29
af Anders månsson
Jeg vil da gerne se billeder af dine fishies!

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: tors 2. maj 2024 13:59
af MortenL
Anders månsson skrev: ons 1. maj 2024 18:29 Jeg vil da gerne se billeder af dine fishies!

Har fået et nyt kamera, så det alene er grund nok til at tage nogle fiskebilleder. Giv mig lige et par dage.

/Morten

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: man 6. maj 2024 19:04
af Tykki
Morten? Er du der ude?

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: man 6. maj 2024 19:33
af MortenL
Ja jeg er herude, har været noget på farten de sidste par dage.

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: man 6. maj 2024 21:44
af Tykki
Gas lige lidt ned og find dit cam frem

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 8. maj 2024 18:42
af MortenL
IMG_2143.jpeg
IMG_2146.jpeg
IMG_2140.jpeg
IMG_2136.jpeg
IMG_2134.jpeg
IMG_2137.jpeg

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 8. maj 2024 18:45
af MortenL
IMG_2123.jpeg
IMG_2125.jpeg

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 8. maj 2024 19:02
af Tykki
Stort mand ! Fed samling Morten, fed samling! Tak!

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 8. maj 2024 20:08
af crazy seahorse
Super flotte billeder, Morten. Du er skrap til at fotografere.

Re: Rostratus update - Snowberry reef

: ons 8. maj 2024 20:54
af MortenL
crazy seahorse skrev: ons 8. maj 2024 20:08 Super flotte billeder, Morten. Du er skrap til at fotografere.
Tak Erik, var nu ikke så svært, har et ok kamera.
Jeg har endelig fået hævet Ca til 425, og kan allerede se at korallerne godt kan lide de nye vand værdier. Smider nogle flere billeder op, når det hele står bedre.