Hjælp til nedbringning af kwh???

[Carsten]

Du kunne spare rigtig mange kWh på opvarmning af akvariet hvis du pakker hele baljen ind i f.eks. 10 cm polystyren. Prisen for at opvarme din bolig om vinteren ville ganske vist stige med præcist samme beløb, men det er jo noget andet for så er det jo en anden kasse pengene skal tages fra.

En lille ulempe ved løsningen er, at akvariet måske i længden vil blive en anelse kedeligt at kigge på, men så kan du jo i en akvarieforretning købe nogle af de der sindssygt flotte fotostatbaggrunde som du kan lime uden på polystyrenskummet. Alternativt kunne du evt. nøjes med at pakke det ind i polystyren om aftenen når I går i seng, og så fjerne det igen næste dag om morgenen eller når du kommer fra arbejde. Besparelsen vil i så fald blive lidt mindre, men til gengæld vil din varmeudgifter til boligen jo også stige tilsvarende mindre.

En yderligere meget stor besparele ville du kunne opnå ved at sælge 2 af dine lamper og kun have koraller i en tredjedel af baljen. Evt. kunne du holde NPS koraller i resten, men hvis man alligevel ikke kan se dem for polystyren er der jo ingen grund til at ofre penge på det.

så det da meget lettere at sælge det hele og blot lime fotobaggrunden op på væggen. så fylder det heller ikke så meget

[ttkthomsen]

Ha haaaa jeg troede det var mig som var en vat P.. ! Du slår sgu da hele graden Kenneth !!!

vi er mange i den båd

[PoulD]

Poul - din teori omkring 1 kW strøm altid bliver til 1 kW varme holder altså ikke helt der er jo muligheder for at få mere varme ud ved at udnytte strømmen bedre. Derfor at varmepumper er mere effektive en elradiatorer.

Det kræver en helt fast mængde kWh, at opvarme f.eks. en given mængde luft eller en given mængde vand fra en temperatur til en anden. Det kan ikke være mere eller mindre og det er ikke noget der kan diskuteres (så lidt som 2 + 2 = 4). Du kan regne dig frem til præcist den mængde kWh (eller anden form for energi) det kræver at opvarme en given mængde vand fra en temperatur til en anden. 1 kalorie er den energi det kræver at opvarme 1g vand 1 grad (fra 14,5 til 15,5 °C hvis det skal helt præcist). 1 kalorie = 4,1868 Joule = 4,1868 kg*m²/s = 1,163 × 10-6 kWh

En varmepumpe får ikke mere varme ud at den elektriske strøm, men trækker termisk energi udefra. Det svarer til at du lader en el-motor trække gardinerne fra så solstrålerne kan hjælpe med opvarmningen. Når du kan slukke for radiatorerne om sommeren, er det ikke fordi det kræver så meget som en eneste kWh mindre at opvarme huset om sommeren, men alene fordi alle de nødvendige kWh tilføres af solen.

Det jeg siger er, at al den energi man tilfører sin balje omsættes til en anden form for energi. Langt overvejende omsættes det til termisk energi. Noget af den energi man f.eks. bruger til pumper er selvfølgelig mekanisk energi, men en meget stor del af den mekaniske energi omsættes igen til termisk energi. Det samme med den energi der medgår til sende fotoner ned i vandet.

[Schwensen]

Poul - din teori omkring 1 kW strøm altid bliver til 1 kW varme holder altså ikke helt der er jo muligheder for at få mere varme ud ved at udnytte strømmen bedre. Derfor at varmepumper er mere effektive en elradiatorer.

Det kræver en helt fast mængde kWh, at opvarme f.eks. en given mængde luft eller en given mængde vand fra en temperatur til en anden. Det kan ikke være mere eller mindre og det er ikke noget der kan diskuteres (så lidt som 2 + 2 = 4). Du kan regne dig frem til præcist den mængde kWh (eller anden form for energi) det kræver at opvarme en given mængde vand fra en temperatur til en anden. 1 kalorie er den energi det kræver at opvarme 1g vand 1 grad (fra 14,5 til 15,5 °C hvis det skal helt præcist). 1 kalorie = 4,1868 Joule = 4,1868 kg*m²/s = 1,163 × 10-6 kWh

En varmepumpe får ikke mere varme ud at den elektriske strøm, men trækker termisk energi udefra. Det svarer til at du lader en el-motor trække gardinerne fra så solstrålerne kan hjælpe med opvarmningen. Når du kan slukke for radiatorerne om sommeren, er det ikke fordi det kræver så meget som en eneste kWh mindre at opvarme huset om sommeren, men alene fordi alle de nødvendige kWh tilføres af solen.

Det jeg siger er, at al den energi man tilfører sin balje omsættes til en anden form for energi. Langt overvejende omsættes det til termisk energi. Noget af den energi man f.eks. bruger til pumper er selvfølgelig mekanisk energi, men en meget stor del af den mekaniske energi omsættes igen til termisk energi. Det samme med den energi der medgår til sende fotoner ned i vandet.

Nu glemmer du vist at læse hvad jeg skriver jeg er helt enig i al din teori fra fysikbøgerne (jeg har også en gang haft fysik A ). Men det jeg skriver er, at man kan udnytte energien bedre, fuldstændig som du selv skriver med varmepumperne, der trækker varmen fra luften. Men når du så skriver, at de 9 kWh der spares i akvariet så skal bruges et andet sted er ikke korrekt med mindre vi er ude i el-radiatorer. Med en en god varmepumpe vil man kunne nøjes med 2-3 kWh for samme mængde varme

[PoulD]

Argh, nu forstår jeg hvor du vil hen. Det er klart, at en forudsætning for at den energi han pumper i akvariet kan modregnes i den energi omkostning han har til opvarmningen af boligen er naturligvis, at han skal købe energi svarende til 9 kWh i døgnet for at opvarme boligen.

Et typisk parcelhus på 130 kvm. fra 70'erne, som opvarmes med fjernvarme bruger omkring 18.000 kWh timer om året på opvarmning. Vil tro man med rimelighed kan antage, at det er minimum 100 kWh i døgnet i gennemsnit om vinteren.

Klarer man hele opvarmningen af samme hus med en god jordvarmepumpe kan det vel gøres med et elforbrug på ca. 5.300 kWh. Det kan så nok med rimelighed antages, at det er minimum 30 kWh i døgnet om vinteren.

Så i alle tilfælde kommer man ikke så langt med 9 kWh i døgnet på selv en halvlunken vinterdag.

Man kan naturligvis kun spare det beløb man betaler for sin opvarmning. Så hvis man f.eks. kun betaler for 3kWh for hver 9 kWh man bruger til opvarming, når man så sparer 9kWh er besparelsen i kroner naturligvis tilsvarende lavere. De 6kWh man har hentet gratis ude fra jorden er der jo ingen penge i at spare.

[Michael_F]

Ellers må du prøve at forbedre dine mulighed for at dine koraller gror, så du kan sælge fragmenter og betale el den vej.

[PederP]

Det man kan sige er, at f.eks de 80w som cirkulationen bruger, det bliver til elvarme lige som varmelegmet.
Så skifter man til en på 40w, i et system hvor der ikke er varmeoverskud, så vil varmelegmet bruge den strøm som du sparer på pumpen.
Så for mange af os, kan vi kun spare ved at lave mindre køling/fordampning, eller ved at nedjustere lyset.

[Kenneth Jensen]

Jeg har en fragtank hvor der også sidder lidt lys i. Men her i Nordjylland er det slet ikke bussines for at sælge fragmenter. Desuden har mange de samme ting.

Men tilbage til varmen i selve baljen. Efter jeg slukkede varmelegemet faldt temp til 25 g og i morges før lyset tændte, var den 24,5g. Bliver det ikke for koldt for koraller og fisk?

[Carsten]

Jeg har en fragtank hvor der også sidder lidt lys i. Men her i Nordjylland er det slet ikke bussines for at sælge fragmenter. Desuden har mange de samme ting.

Men tilbage til varmen i selve baljen. Efter jeg slukkede varmelegemet faldt temp til 25 g og i morges før lyset tændte, var den 24,5g. Bliver det ikke for koldt for koraller og fisk?

Det bliver først kritisk når du rammer 21 grader. De fleste koraller tåler fint temperaturer ned til 20 grader, og mange endnu lavere

[PederP]

Har du låg på din sump/fragtank?

[Kenneth Jensen]

Der er trækasse over akvariet men ikke noget over sumpen. Men den er i et lukket skab under akvariet.

[nbd]

Det bliver først kritisk når du rammer 21 grader. De fleste koraller tåler fint temperaturer ned til 20 grader, og mange endnu lavere

Da jeg snorklede på Ningaloo Reef på den australske vestkyst i vinterperioden, var vandtemperaturen kun 22 grader.

[Mic4700]

Det bliver først kritisk når du rammer 21 grader. De fleste koraller tåler fint temperaturer ned til 20 grader, og mange endnu lavere

Da jeg snorklede på Ningaloo Reef på den australske vestkyst i vinterperioden, var vandtemperaturen kun 22 grader.

Ja, det er også hvad jeg har erfaret flere steder i Røde havet , i vinterperioden December,januar,februar. Temp. omkring 21-24 Grader , Alle koraller incl. sps stod flot alligevel.

[PederP]

Der er trækasse over akvariet men ikke noget over sumpen. Men den er i et lukket skab under akvariet.

Har en "radikal" ide til at lukke din balje til.
Som jeg kan tyde billederne i din tråd, så er der udluftning i lampekassen over dt. Dvs. at det i praksis er en åben balje.

Dine lamper er lidt heldigt bygget, fordi der ikke er noget luftindtag eller udblæsning i bunden.
Du kunne lave en plade, skære huller der passer med glasset i lampen, og lade lamperne hvile på pladen. Så havde man "dækglas" der ikke fik effekt af vanddråber. Det kunne være opskummet pvc, forstærket/holdt sammen med lægter på bagsiden.
Hvis den plade nu gik fra bagsiden af kassen i lampehøjde, og f.eks 10 cm længere end lamperne ud mod fronten. Så kunne du læne mindre sektioner plexiglas, som hviler på bølgebryderen, ind mod "dækpladen" så det slutter tæt og er nemt at komme i.
Så ville du have lokket baljen uden at få kondens steder hvor lys skal trænge igennem.

Fordampning er det der trækker mest energi ud af vandet.

[PederP]

Det bliver først kritisk når du rammer 21 grader. De fleste koraller tåler fint temperaturer ned til 20 grader, og mange endnu lavere

Da jeg snorklede på Ningaloo Reef på den australske vestkyst i vinterperioden, var vandtemperaturen kun 22 grader.

Ja, det er også hvad jeg har erfaret flere steder i Røde havet , i vinterperioden December,januar,februar. Temp. omkring 21-24 Grader , Alle koraller incl. sps stod flot alligevel.

Men metabolismen hænger sammen med temp. Gad vide om de overhovedet laver vækst i de perioder?

[PoulD]

Det bliver først kritisk når du rammer 21 grader. De fleste koraller tåler fint temperaturer ned til 20 grader, og mange endnu lavere

Da jeg snorklede på Ningaloo Reef på den australske vestkyst i vinterperioden, var vandtemperaturen kun 22 grader.

Ja, det er også hvad jeg har erfaret flere steder i Røde havet , i vinterperioden December,januar,februar. Temp. omkring 21-24 Grader , Alle koraller incl. sps stod flot alligevel.

Men metabolismen hænger sammen med temp. Gad vide om de overhovedet laver vækst i de perioder?

Koraller som f.eks. Acropora producerer i al fald calcium carbonat hurtigt nok til at bygge rev ved temperaturer på 18 °C. Det er vandtemperaturen vist en stor del af året ved nogle af de nordlige Japanske rev.
Der er er også lavet forsøg som viser, at de fleste koraller tåler endnu lavere temperaturer. I naturen er problemet med de lave temperaturer igennem mange uger eller måneder, at korallerne udkonkurreres af macro alger.
Hurtig metabolisme er værre end langsom metabolisme da symbiose dinoerne producerer ilt i en hastighed så ilt partialtrykket når højder hvor ilten bliver giftig.

PS: Nu er der jo lukket op for rejser til Sharm igen, så bare lige så der ikke sidder en eller anden og tænker: "Så skal jeg dæleme aldrig til Rødehavet i December". Jeg har efterhånden været en del gange både i Sharm, Hurghada og Safaga i December måned. Den laveste havtemperatur jeg nogensinde har oplevet på de kanter er 23,5 °C. Jeg har dog aldrig været der i Januar og Februar, hvor temperaturen helt sikkert er lavere.

[Carsten]

Jeg kan så fortælle at et akvarie jeg havde i kælderen. Kom ned på 18 grader. Og det overlevede korallerne ikke. Nogle få hastig klarede det men ikke de andre

[StarF]

Acropora overlever ikke længe ved 19c....

[PoulD]

Temperaturen på de nordligste Acropora rev i Japan kommer helt ned på 13 °C.
Ved 13 °C i mange dage opstår der ganske vist blegning, men korallerne kommer sig igen når temperaturen stiger.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4683436/" onclick="window.open(this.href);return false;
13 °C er selvfølgelig ekstremt og kun nogle acropora arter tåler så lave temperaturer, men 18 °C skulle praktisk talt alle kunne tåle.
Omkring Lord Howe Island langt mod syd er der vist også rev med mange forskellige slag acropora og midt i August ligger hav temperaturen der typisk mellem 17-19 °C, nogle gange lavere.

[PederP]

Temperaturen på de nordligste Acropora rev i Japan kommer helt ned på 13 °C.
Ved 13 °C i mange dage opstår der ganske vist blegning, men korallerne kommer sig igen når temperaturen stiger.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4683436/" onclick="window.open(this.href);return false;
13 °C er selvfølgelig ekstremt og kun nogle acropora arter tåler så lave temperaturer, men 18 °C skulle praktisk talt alle kunne tåle.
Omkring Lord Howe Island langt mod syd er der vist også rev med mange forskellige slag acropora og midt i August ligger hav temperaturen der typisk mellem 17-19 °C, nogle gange lavere.

Jeg læser det nu som om at de undersøger tre af de mest kuldetålende Japanske varianter. For at forstå deres forskellige udbredelse i forholdet til højdegrader. (I blandt dem en endemisk Acropora pruinosa som er særligt koldvands tilpasset)
De skiver om indsamling af individer:
"One colony of each coral species: Acropora pruinosa, A. hyacinthus, and A. solitaryensis were collected from a coastal region of Shirahama in Wakayama Prefecture, Japan (with permission from Wakayama Prefecture)."

Det vil sige at alle de tre indiveder de bruger i forsøget, er indsamlet meget tæt den nordligste grænse for udbredelsen af Acropora i Japan(14.4–28.0 °C) . De tager ikke en hyacinthus fra det sted den er mest udbredt og vandet svinger mellem 20.2–29.3 °C. Hvilket er fair nok, for de undersøger om deres grænse for udbredelse er reguleret af temp, ikke artens kulde tolerance.

De skriver også:
"The distribution of corals along the Pacific coast of Japan ranges from the southernmost islands of the Ryukyu Archipelago (24 °N) to Amatsukominato in Chiba Prefecture (34 °N). The presence of hermatypic corals at these high latitudes is due mainly to the strong Kuroshio current, which brings warm water as far as Tateyama1. Factors limiting the growth of hermatypic corals include temperature, the aragonite saturation state of calcium carbonate, salinity, nutrient concentrations, light penetration, currents, and competition with other biota. In particular, seawater temperature strongly affects the survival of reef-building corals and their symbionts, and ecological surveys suggest that it is a major determinant of these organisms’ latitudinal distributions. Acroporid corals are abundant in the tropics and exhibit the highest diversity among corals, with approximately 180 species in the genus Acropora. In Japan, acroporid species can be observed even in the northernmost reefs, although their diversity decreases significantly at the highest latitudes."

Det er spændene, og nyt for mig at der findes acro så kolde steder. Men læser det som noget man skal passe på at generalisere ud fra.
Turde ikke holde tropiske acroer ved 18 grader.

[PoulD]

Det var også kun for at tydeliggøre med noget ekstremt, at 18 °C er muligt. Har læst engang at 25% af Acropra på et nordligt rev i Japan havde overlevet helt ned til 9 °C, men kunne ikke lige finde det.
I den Persiske bugt kan temperaturen også undertiden være lav. Her fortælles f.eks. om engang vandtemperaturen var under 11,5 °C 4 dage i træk og temperaturen var under 13 °C i 30 dage. Mange acro døde naturligvis, men nogle overlevede og Porites blev kun lettere skadet. På syd siden var temperaturen nede på 12,5 °C i 2 dage uden at nogen koraller tog skade.
http://link.springer.com/article/10.1007/BF00290427" onclick="window.open(this.href);return false;

[PederP]

Jo, men igen. Er det ikke ekstreme eksempler?
Noget der lige så godt kunne hænge sammen med temperede/subtropiske arco arter og lokale tilpasninger?

Har desværre ikke login til springer pt.

[Carsten]

Synes jo nok at tråden har bevæget sig i en helt anden retning end den startede med

[MortenL]

Poul - din teori omkring 1 kW strøm altid bliver til 1 kW varme holder altså ikke helt der er jo muligheder for at få mere varme ud ved at udnytte strømmen bedre. Derfor at varmepumper er mere effektive en elradiatorer.

Desuden koster fjernvarme ofte 3-4 gange mindre end elvarme, når der er tale om alm. elradiatorer.

/Morten

[PoulD]

Poul - din teori omkring 1 kW strøm altid bliver til 1 kW varme holder altså ikke helt der er jo muligheder for at få mere varme ud ved at udnytte strømmen bedre. Derfor at varmepumper er mere effektive en elradiatorer.

Desuden koster fjernvarme ofte 3-4 gange mindre end elvarme, når der er tale om alm. elradiatorer.

/Morten

Det afhænger sandelig meget af hvor man bor. Priserne for fjervame varierer nærmest uhyggeligt alt efter hvor du bor.

For en standard villa på 130 kvm regnes i almindelighed med et gennemsnitligt forbrug på 18.100 kWh om året til ren opvarmning. Energitilsynet fører nøje statistik med fjernvarmepriserne. Hvis man kigger i deres seneste statistik fra August 2016 tager det dyreste fjernvarmeværk over 30.000 kr for 18,1 MWh (hos Holme Lundshøj Fjernvame hvor du bor koster det kun lidt over 13.000 kr.)

Som gammel elektriker er mit hus naturligvis opvarmet med el-varme. Huset er på ca. 145 kvm hvoraf de 107 er fra 1979 og resten fra 2008. Jeg bruger i samlet el, altså varme + varmt vand + vaskemaskine + komfur + ovn + lys + akvarie med 260W lamper og 4 pumper og varmelegeme + 2 havedamme med 16.000 L/t løftepumper der kører 24-7-365 + UV filter + 2 computere der kører 24-7 + TV + alt det løse, ikke bare tilnærmelsesvis for i nærheden af 30.000 kr. om året.

Men bor man et sted hvor fjernvarme er 3-4 gange billigere end el-varme ville jeg da klart varme akvariet (og derved også boligen) op med fjernvarme i stedet for et 500W el-varmelegeme.

[MortenL]

Men bor man et sted hvor fjernvarme er 3-4 gange billigere end el-varme ville jeg da klart varme akvariet (og derved også boligen) op med fjernvarme i stedet for et 500W el-varmelegeme.

Det var bestemt også tanken dengang jeg havde 530L ferskvand med Discus, hvor vandet var opvarmet til 30 grader. Nu har jeg stort set aldrig tændt for mit varmelegeme, hvor jeg har saltvand, pumper, lys, mm giver den varme, der skal til. Skal der spares på elregningen gælder det om at købe energieffektive pumper, samt overveje hvilket og hvor meget lys man har.

Huset er opvarmet med fjernvarme og der er også 6kW sol på taget, som gammel power konverter ingeniør, måtte jeg have noget sådan inden Lidegaard lukkede det hul tilbage i 2012.

[Kenneth Jensen]

Ja tak Carsten, jeg er nok stået lidt af
Men giver gerne plads til en nørdesnak
Efter at have skruet 2 timer ned for lyset og max 60%,
Samt have taget varmelegemet fra, har jeg de sidst to dage brugt 7,1 kWh om dagen, så der er klar forbedring! forhåbentlig kan korallerne klare det mindre lys.
Nu skal jeg bare have regnet ud hvad 7,1kwh svarer til i kr her i Hjørring.

Tusind tak for alle jeres indput!

[StarF]

Ja tak Carsten, jeg er nok stået lidt af
Men giver gerne plads til en nørdesnak
Efter at have skruet 2 timer ned for lyset og max 60%,
Samt have taget varmelegemet fra, har jeg de sidst to dage brugt 7,1 kWh om dagen, så der er klar forbedring! forhåbentlig kan korallerne klare det mindre lys.
Nu skal jeg bare have regnet ud hvad 7,1kwh svarer til i kr her i Hjørring.

Tusind tak for alle jeres indput!

Regn du bare med 2kr pr kw så 14,2 kr......

Du kan jo undersøge marked for at skifte el leverandør, men bemærk det er ikke meget man spare der, da el prisen typisk kun er 30øre ud af de 2kr, som består af afgifter og andet pjat...

[Kenneth Jensen]

Kan den lavere temperatur ikke have noget med min seneste fiskedød at gøre?
Sidste søndag døde min foxface, i dag kan jeg se min naso kirurg er ved at død. De var begge i god foderstand og ingen synlige sygdomstegn.
Kan nogle værdier være farlige for fiskene udover NO2?

[Carsten]

Kan den lavere temperatur ikke have noget med min seneste fiskedød at gøre?
Sidste søndag døde min foxface, i dag kan jeg se min naso kirurg er ved at død. De var begge i god foderstand og ingen synlige sygdomstegn.
Kan nogle værdier være farlige for fiskene udover NO2?

Det vil jeg stille mig meget tvivlende overfor.
Nasoer, er kendte for at gå fra slot til skrot, på absolut ingen tid - timer.
Hvorfor er der ingen der ved, mig bekendt. Har selv oplevet det 2 gange og derfor ikke flere Nasoer til mig.
Siganus arterne plejer at være hårdføre, hvis de er etableret i akvariet.
Men mennesker dør og nogle gange pludseligt og helt uden nogen logisk forklaring, så hvorfor ikke også fisk