CYANOALARM - RØD OG GRØN, er ved at være afblæst.
Der er kommet styr på tallene igen og næsten alt ånder fred og ro igen i det lille kar.
Pyhaa.
Historikken er som sådan:
1. For 1 mnd siden bestemte jeg mig for at skifte til postevand. Mest fordi jeg ikke gad at slæbe en dunk med hjem fra zoo hver weekend.
DennisBS havde hele tiden brugt postevand, havde masse flitte kiselalger og min Kh havde været lav. Skifter som vanlig vand hver weekend, men én gang springer jeg over, da jeg er udenbys den weekend.
2. Jeg får nye
koraller hjem og får samtidig
LPS foder fra Ultra Marin. Elsker at se mine
koraller æde, så de bliver fodret ca. 2 gange i ugen med. Samtidig fodrer jeg også med Reefpearls, til de mindre
koraller med polypperne ude.
3.Da jeg længe har kørt med lyset på lav intensitet, pga nye
koraller og faren for at brænde dem, bestemmer jeg mig for at øge med 5-7%
4.En alge skyder kraftig frem fra en sten og da jeg før har fjernet den med Rowaphos, som jeg forøvrigt skifter hver weekend, bestemmer jeg mig for at skrue 100% op for mængden og giver den hele armen.
5.Jeg vælger at overse små udbrud af
Cyano - blågrøn OG rød, i ca. 1 uge.
Som en anden Tzunami-alarm, gjaldede det ud over Norskysten, da jeg sidste weekend så at algen havde lagt sig over en
Blastomussa,
Clavularia, en
ricordea var stået af og flere polypper havde ikke stukket hovedet frem i et par dag.
Kh var 12,5, Nitraten var ikke vild høj, Po4 knap til at læse, men det så slemt id i baljen.
Resten er historie.
Nu har jeg skiftet ca 70% vand over mange dage, suget noget af bunden og resten bliver suget i denne weekend, sat lysintensiteten ned med 6 timer og kun på 15% frem for de 25 jeg var på, droppet Rowaphos og fodrer ikke. Kh er gået ned fra 12.5 til 10.
Så må vi se hvad fremtiden bringer i den lille balje.

Life is a beach and then you dive.