koral klæber

Aqua Medic har produceret en såkaldt 2 komponent epoxy koral klæber. Ifølge manualen skulle dette middel være løsningen på placeringen af korallerne i akvariet.
Nå, men lad os se hvad æsken indeholder:

Æsken indeholder en mindre manual, sammen med 2 forskellige stænger komponenter.
Ved at klippe et mindre stykke af hver af komponenterne og derefter ælte dem sammen i et par minutter, indtil de bliver blandet sammen, og danner en ens farve, er den klar til brug. Og her kommer problemet. Der er mange meninger om brugen af denne klæber. Nogen mener, at den skal "trækkes" ned over stenen som en slags spartel. En anden mener, at fragmentet sættes i et passende hul i en sten, hvorefter massen smørres rundt og glattes ud.
personligt har jeg opnået holdbare resultater ved at tage en lille klump og placere på stenen, og derefter trykke korallen ned oveni, og håbe på at klæberen vil tørre (jvf. illustration nedenfor):

Et af de store problemer med klæberen er, at hvis den ikke bliver brugt korrekt, opløses det i akvariet, som kan ses som en tåge der siver ud af klumpen. Jeg håber dog at beskrivelsen ovenfor vil hjælpe til at opnå succes med produktet.
Mvh
Søren Damgaard