"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

Aqua Illuminations Director

Forum for nye som gamle produkter samt beskrivelser og anmeldelser her af.
Besvar
Kewin
Rev Papegøje fisk
Rev Papegøje fisk
Reactions:
Indlæg: 930
Tilmeldt: man 25. okt 2010 22:07
13
Postnummer: 1800-1999 Frederiksberg C
Saltvand siden?: 2010
Geografisk sted: Lausanne, Schweiz

Aqua Illuminations Director

Indlæg af Kewin »

Da jeg havde sådan en fætter med hjem fra USA, tænkte jeg at jeg lige ville smide en gennemgang af produktet op.

For dem af jer der ikke ved hvad AI Director er for noget, kan jeg fortælle at det er en lille controller der gør det muligt at styre AI's LED lamper trådløst. Dette er i sig selv ikke en nyhed, men med Directoren har du mulighed for at styre lamperne fra din mobiltelefon via en app, eller fra din computer via en browser.
En ting der fanger mig ved Directoren, er designet, der minder lidt om Apples produkter. Her ses emballagen:
foto 1 (1).JPG
Directoren skal placeres et sted hvor den kan opfange signalet fra din lampe. (Alle AI lamper på nær Nano modellen, har indbygget WIFI)
Herefter udsender Directoren et WIFI signal som man kan logge på fra sin computer. En liste vil komme frem på skærmen og efter at man har valgt hvilket netværk (Sit eget hjemmenetværk) Directoren skal arbejde på, er man faktisk klar til at bruge den! Nem og simpel setup.
Her ses et billede af Directoren med grønt lys der indikerer at den er forbundet til WIFI netværket.
foto 2 (1).JPG
Og for størrelsesforhold:
foto 3.JPG
Når Directoren er sat til, kan man tilgå den via sin browser på computeren eller via appen på sin IPhone.
Hvis vi kigger på browser versionen vil startside se således ud: (Super enkelt og overskueligt design hvis i spørger mig!)
Skærmbillede 2014-01-25 kl. 13.43.27.png
Interfacet er bygget op sådan at man øverst har en datolinje, med mulighed for at se indstillinger og information omkring produktet.
Hele den øvre del af billedet viser det akvarie man har oprettet. I det her tilfælde er det vores akvarium. Her er der mulighed for at tilføje et 'profil billede', et navn og andet information som fx størrelse på akvariet.
Ikonerne under navnet viser hvilke effekter der er slået til (mere om effekter længere nede).
Den nederste del af skærmen er selve kontrolpanelet. Her har man 3 tabs hvor man kan se forskellige ting. Hvis man ikke har tilknyttet nogen lamper til akvariet bliver "Layout" tabben vist. På denne tab kan man tilføje hver enkelte lampe. Hvad der er fedt ved netop dette interface er at man har mulighed for vise præcis hvor lampen er placeret over akvariet i et grid layout som vist nedenfor. Har man flere lamper kan controlleren fx perfekt simulere en sky der kommer forbi når den ved præcist hvor lamperne er placeret.
Skærmbillede 2014-01-25 kl. 13.44.04.png
Efter tilføjelsen af lamper kan man lege alt det man vil med lyset. Under tabben control bliver følgende interface vist:
Skærmbillede 2014-01-25 kl. 13.43.44.png
Her han man en masse forskellig information. Hvis vi starter i venstre side vises en PAR tabel samt information om hvor meget power der er på hver enkelte diode netop nu.
Nedenunder denne information findes en Manual Mode knap. Denne bringer et nyt interface frem hvor det er muligt at justere de forskellige farvekanaler til en konstant værdi. Denne funktion bruges kun hvis man lige skal demonstrere hvordan lyset ser ud på forskellige måder.
I højre side har man så den vigtigste funktion ved hele controlleren: muligheden for at simulere et døgn!
Man har et diagram hvor man kan tilføje og justere punkter på hver enkelte farvekanal over døgnets 24 timer. Til dem som ikke gider bruge for meget tid på opsætningen er der en "Easy Setup Mode" hvor man bare skal skrive hvornår man vil have solen til at gå op og ned hvor lang tid transitionen tager og hvad maximum og minimum power på dioderne skal være.
Til dem der vil have lidt mere kontrol kan man tilføje sin egen model som jeg har gjort på billedet. Først laves en skabelon som jeg i mit tilfæde har kaldt "Indonesia". Dernæst kan man vælge hver enkelte farvekanal i en drop down box (På billedet vises Royal Blue).
Herefter er der mulighed for at tilføje/fjerne punkter fra diagrammet og justere dem op og ned på skalaen som man vil. I mit tilfælde har jeg undersøgt lidt hvordan solen opfører sig i Indonesien og har prøvet for så vidt muligt at efterligne den så meget som jeg nu kunne.
Der er mulighed for at teste det man har lavet ved at simulere et helt døgn over 30 sekunder.
Da jeg kun har 3 farvekanaler i min Nano lampe har jeg siddet og justeret hver enkelte, men i de store lamper hvor der let kan være 6 forskellige kanaler kan det godt tage noget tid at justere hver enkelte kanal.

Den sidste tab vil jeg også lige gå igennem. Dette er "Effects" tabben hvor brugeren har mulighed for at tilføje forskellige effekter til lampen. Som det ser ud PT. kan man vælge at simulere skyer, uvejr (Lyn) og månens cyklus.
Skærmbillede 2014-01-25 kl. 13.44.12.png
Dette gøres ved at aktivere effekten og sætte en sandsynlighed for om effekten skal ske. Det der så sker er at lampen, hvert 15. minut, checker om der skal simuleres skyer eller lyn. (Månecykluses simuleres i løbet af den periode man sætter).
Som noget helt nyt er der også mulighed for at simulere vejrforhold fra forskellige steder i verden. Dette blev implementeret i en opdatering i sidste uge så det har jeg ikke fået testet endnu, men det lyder spændende.
En sidste mulighed er at automatisk afklimatisere koraller til lyset ved at sætte en start- og slutdato og hvor mange procent power lampen skal øges med.

Til slut vil jeg tilføje at jeg endnu ikke har set Directoren på det danske marked. Jeg købte min for 99 dollar i USA.
Det var en kort gennemgang af Aqua Illumination's Director. Hvis i har spørgsmål eller andet kan i jo bare skrive :)
Senest rettet af Kewin lør 25. jan 2014 14:43, rettet i alt 1 gang.
/Kewin - 160L
Brugeravatar
AndersBoerglum
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2268
Tilmeldt: søn 13. feb 2011 19:43
13
Postnummer: 9800 Hjørring
Saltvand siden?: 2011
Geografisk sted: Hjørring-Nordjylland

Re: Aqua Illuminations Director

Indlæg af AndersBoerglum »

Fedt! :)
Altid lækkert med en produktgennemgang.
Mvh:
Anders Børglum Christensen.
Besvar

Tilbage til "Produktgennemgang"