Det gør vi alle vel - flere gange dagligt sikkert, men jeg fik specielt interesse for, hvad det er der gør at de vokser og hvad der giver dem de flotte farver.
Koraller lever i de lavvandede kystnære tropiske havområder, hvor der er meget næringsfattigt på eksempelvis No3 og Po4. Dette lader sig gøre pga de symbiotiske furealger (Zooxantheller), der lever inde i korallernes væv. Disse forsyner korallerne med carbohydrater og hjælper med til dannelsen af kalkskelettet.
Korallerne ernærer sig på følgende 5 ernæringsformer/måder:
1: Optagelse af carbohydrater (kulhydrater, sukkerstoffer) fra de indre furealger (Zooxantheller).
2: Fangst af små byttedyr (plankton).
3: Fangst af lidt større byttedyr.
4: Indtagelse af opløste organiske stoffer fra havet.
5: Fortæring af døde indre furealger (Zooxantheller)
Desuden optager korallerne forskellige uorganiske emner fra havet, såsom Ca, Sr, I osv.
Dette er en meget forenklet gennemgang og der er en række af ret komplicerede processer der også spiller ind.
Jeg har formlerne for både kalcificeringen og de øvrige processer liggende, hvis nogen skulle have interesse i det.
Zooxanthellerne producerer pigmenter som giver dem farven. Det som driver hele denne proces er – fotosyntesen.
Fotosyntesen skal bruge to ting, det er vand og Co2. Den energi der skal til, kommer fra sollyset - hos os akvarister, belysningen over akvariet. Det der kommer ud af det er, energirige kulhydrater, som polypperne så forbruger.
I princippet kan man sige, at korallerne for en stor del er selvforsynende. Over 95% af det en koral skal bruge for at vokse og trives, får den fra Zooxanthellerne.
Affaldsproduktet ved fotosyntesen er ilt, som igen er med til at øge kalkdannelsen. Det hele går så at sige i ring.
Dette er en en sammenskrivning af det materiale jeg har kunnet finde på nettet om emnet. Der er både tale om artikler fra fagtidsskrifter og om biologiprojekter.
Alt ser ud til at være validt og i overensstemmelse med den allerede kendte viden.
For mig at se, er der én ting som går igen og som vi normalt ikke tilsætter – og det er Co2.
Da Co2 tilsyneladende er et emne som Zooxanthellerne er storaftager af, kunne en tilførsel af dette, så at sige booste fotosyntesen – sætte ekstra skub i den til gavn for både vækst og farver?
I ferskvandshobbyen har man i mange år gjort det - i planteakvarier. Der tilsættes det via en diffusor.
Men kan man det i et saltvandsakvarie? Er det brugbar mulighed at tilsætte Co2 via en diffusor feks?
Et Ph fald i akvariet er ikke ønskeligt. Faktisk kan det ende med en katastrofe, da et fald i Ph kan medføre et fald i iltindholdet og så starter en negativ spiral, som kan være svær at bremse.
Hvilke muligheder er der så?
Man benytter jo Co2 i en kalkreaktor til at opløse mediet. Det er Co2 der får den til at virke/fungere. Jeg har nu haft en kalkreaktor på mit akvarium siden foråret 2012 og har ikke observeret noget negativt i forhold til en sænkning af Ph i DT. Jeg måler hele tiden Ph i både kalkreaktor og i DT.
Jeg har oplevet en meget kraftig vækst og en øget polypudfoldelse ligesom farverne er blevet meget kraftigere og klarere. Det har været så markant, at jeg selv undrede mig over det.
- Væskt: Begge koraller er købt i standard størrelse og har vokset sig store. De er vel 2 - 4 år gamle. De var vokset sammen til en stor koralmasse.
- De måtte klippes fra hinanden, ligesom de blev klippet af revet og løftet op i et stykke. Det var tomands arbejde.
Det kan være at det er andre ting der spiller ind – det kan bestemt ikke udelukkes, men i så fald er det noget der er ude af mine hænder, for der er ikke ændret på noget overhovedet.
Det har det gjort, i begge de systemer der kører her hos mig. Det ene af systemerne er et ”plejeakvarie” som blev sat en del tilbage ved flytningen. Store koraller bryder sig bare ikke om at blive flyttet. Men det har nu, et år efter flytningen, rettet sig og har fået de gamle flotte farver tilbage.
Og der er ikke kun her hos mig det udvikler sig på den måde. Det samme sker hos dem, hvis akvarier jeg følger tæt. De har oplevet det samme. Så det kunne tyde på, at observationen er korrekt og ikke et isoleret tilfælde.
Udfordringen ligger nok i, at Co2 kun er flydende når det er under tryk. Uden tryk bliver det til en gas og er sværere at kontrollere. Hvordan det rent praktisk lader sig gøre, må der andre kreative hjerner til.
Det er heller ikke en opfordring til andre om, at anskaffe sig en kalkreaktor (med mindre de i forvejen har ønsket). Men det er nu engang den måde jeg får Co2 ind i mit system på.
De medfølgende billeder er alle fra mit og ”plejebarnets” system.
. 
