"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

DIY - LED lampe med PAR målinger

Forum hvor du kan læse og dele gør-det-selv tips og ideer.
mantaray
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 129
Tilmeldt: søn 22. okt 2006 11:18
17
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2006
Geografisk sted: Malmö

DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af mantaray »

Nu er jeg endelig ved at være færdig med et par prototyper af mine nye LED lamper. Når jeg skriver endelig, er det fordi jeg købte dioderne sammen med DennisJ og han har lavet sine lamper for lang tid siden.

Billede
Prototype med 2 moduler.

Billede
Alternativ ledningsføring.

Jeg har under vejs begået nogle dumheder og dem vil jeg komme ind på, så andre ikke begår samme fejl.

Først vil jeg advare om, at en LED er en forholdsvis følsom størrelse der ikke tåler for meget varme, så pas på med loddekolben.
Ligeledes skal man være opmærksom på driftstemperaturen, hvis LEDen bliver for varm forringes levetiden, derfor køleplade og blæser.
En Cree XR-E LED er forholdsvis lille, 9x7 mm og 4,5 mm høj og den er næsten ikke til at arbejde med for hobbyfolk. Så de LED, hobbyfolk som os normalt bruger, er præmonteret på et rundt eller stjerneformet PCB (printed circuit board).

Billede
LED monteret på et stjerneformet PCB.

Mit akvarium er et 720 l med flademålet 1600x750 mm der tidligere har været oplyst af 2 stk. 250 w HQI med Lumenarc III lignende reflektorer (se link).

Jeg forventede, at skulle erstatte de 2 HQIer med 2 x 3 eller 4 moduler hver med 24 LED.

Billede
Ét modul med 24 LED og en enkelt linse.

Hvert modul består af følgende:

1 stk. 190x300x50 mm køleplade
12 stk. Cree XR-E Royal Blue
12 stk. Cree XR-E Cool White
2 stk. Mean Well ELN-60-48D driver og strømforsyning
og indtil videre 24 stk. Cree 40dg linser
1 stk. 120 mm Pabst blæser
Arctic Silver kølepasta
Blå ledning til Royal Blue LED og sort til White
Skruer, nylon skiver m.v.

LEDen kan monteres på 2 måder på kølepladen, enten kan den limes eller skrues fast.
Jeg har valgt at skrue alle dioderne fast hvilket er et forholdsvis stort arbejde, først bore 48 huller derefter skære gevind – suk.

Billede
Boring af huller.

Billede
Skæring af gevind.

Billede
Husk at bruge nylon skiver eller andet elektrisk isolerende materiale.

Inden det egentlige loddearbejde begynder, bør ledninger og LED fortinnes, det gør loddearbejdet meget lettere.
Det første modul jeg lavede, begik jeg den fejl at jeg loddede ledninger på LEDene, uden de var monteret på kølepladen. Jeg var bange for at kølepladen ”stjal” al varmen under lodningen.
Det er rigtig bøvlet at montere alle de sammenloddet LEDs efterfølgende.

Det næste modul jeg lavede, begik jeg den fejl at jeg monterede alle LEDene på kølepladen uden kølepasta inden jeg loddede.
Igen, det er rigtig bøvlet at demontere alle LEDene smøre kølepasta på og derefter så monterer dem igen.

3. gang er lykkens gang og der udførte jeg tingene i følgende rækkefølge:
- Boret huller og skåret gevind i kølepladerne.
- Fortinnet alle ledningerne samt LEDene.
- Monteret alle LEDs inkl. kølepasta.
- Optegnet forbindelserne fra LED til LED med tusch på kølepladen.
- Loddet ledninger på LEDene.
- Testet LED for LED med et batteri inden jeg satte spænding på. Så er der også sikkerhed for at polerne er vendt korrekt.

Husk det kræver en kraftig loddekolbe, den jeg bruger er på 80W men 60W burde være nok.

Jeg kan kun anbefale at optegne ledningsforbindelsen med tusch på kølepladen, så man ikke pludselig får byttet rundt. Jeg brugte en sort tusch til de hvide LED og en blå tusch til de blå LED.

Billede
Ét modul indbygget i kabinet.

Kabinet
Iflg. Cree tåler selve LEDene ikke fugtighed, så udover linsen der bliver monteret på LEDen, bør det hele beskyttes bag en akryl- eller glasplade.

Jeg var lidt i tvivl om hvordan jeg skulle lave kabinettet (det er jeg i øvrigt stadig), så det er let, at komme til f.eks. at skifte en LED eller skifte linser til en med større eller mindre spredning.

Det første kabinet jeg lavede var noget 6 mm akryl jeg limede sammen, men jeg synes ikke rigtig det blev nogen succes.

Billede
Akrylkabinet.

Det andet kabinet blev lavet af noget MDF plade jeg havde liggende og flyde og det fungere meget bedre end det første jeg lavede.
MDF plade er måske ikke ligefrem det mest optimale materiale at hænge op ca. 20 cm over vandoverfladen, men i første omgang var det også for at finde den mest optimale udformning af kabinettet, så kan jeg efterfølgende købe krydsfiner til formålet.
Fordelen ved kabinettet i MDF er at det er udført således at det kan skilles fuldstændig ad.

Billede

Billede

Et af problemerne med en LED lamper er lysets spredning. I modsætning til en HQI lampe hvor det er en reflektor der spreder lyset bruges der linser til LED.
Der kan hurtig opstå mørke hjørner eller mørk bag- og / eller forgrund hvis man ligesom mig kun bruger 40dg linser, medmindre at lampen er ligeså bred som akvariet.

Justering og opstart
Mean Well laver flere typer drivere. Fordelen ved den type jeg har valgt er at den på papiret kan trække op til 13 1000 mA LED, men det er så lige til grænsen, derfor har jeg valgt at den kun skal trække 12 stykker.

Billede
Driver og strømforsyning i ét.

En anden fordel er at strømstyrken kan justeres, hvilke er noget af det første der skal gøres inden det sluttes til.
Strømstyrken er justerbar indenfor 0-1300 mA og de fleste af dem jeg har købt, er stillet fra fabrik på fuldt blus.
Jeg gjorde det at jeg drejede potentiometeret helt om (mod uret) hvilket burde svare til 0 mA, derefter justerede jeg driverne én efter én til 750 mA.
Den driver jeg bruger er en type D, dvs. at den regulerer lyset vha. et 1-10 V styresignal. Det styresignal kan f.eks. komme fra en GHL Profilux akvarie computer.

Målinger
Nedenstående billede er PAR målinger med 2 stk. 250 w HQI over karret.
HQI består af følgende:
250 w 12K ReefLux brænder ca. 2 måneder gamle
250 W CoralVue elektronisk ballast
Lumenarc III 500x500 mm reflektor (nypudset)

Billede
PAR målinger med 2 stk. 250 W HQI.

De vertikale mål er fra vandoverfladen og de horisontale mål er målt fra venstre hjørne af akvariet.

Målinger med kun 2 LED moduler.

Billede
HQI er slukket under målingerne.

OBS
Målingerne er foretaget med HQIen slukket og alle driverne stillet på 750mA!!
Jeg er meget overrasket over at PAR værdien er ca. dobbelt så stor ved bunden med kun 2 moduler.

Der er kun en vej frem og det er at få bygget resten af modulerne.
Jeg vil selvfølgelig opdatere indlægget efterhånden som jeg får hængt LED op.

Lige en sidste ting – det kan godt være at det er gejl når hhv. de hvide og de blå LED på et modul individuelt kan reguleres, men hold da kæft hvor ser det godt ud.

Morten
Brugeravatar
William Jr
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2645
Tilmeldt: lør 10. jun 2006 12:42
18
Postnummer: 8983 Gjerlev Jylland
Saltvand siden?: 2007
Geografisk sted: Randers
Kontakt:

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af William Jr »

Tak Morten.

- Hvor er det godt. Hatten af for et flot projekt, både for tråden. Og i sig selv! :GO

Mere af denne slags, uden at jeg dog selv ikke har meget at give på dette felt!

/Flemming.
/Flemming,
http://www.kirurgfisken.dk

- Har holdt akvarie siden jeg blev gammel nok til at kunne huske... Nu er det på retur. (!) ;)
Marco R
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 5167
Tilmeldt: lør 7. feb 2009 22:03
15
Postnummer: 7000 Fredericia
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: Fredericia

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af Marco R »

Super initiativ :GO

Ser meget frem til at læse mere i denne tråd, hvad du finder ud af :y
Brugeravatar
Rune kristiansen
Klovnfisk
Klovnfisk
Reactions:
Indlæg: 82
Tilmeldt: tirs 20. sep 2005 23:16
18
Postnummer: 8500 Grenaa
Saltvand siden?: 2000

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af Rune kristiansen »

Rigtigt spændende og interessant at følge.
Flot arbejde og glæder mig til at følge udviklingen.

Jeg kunne godt tænke mig lidt info omkring dine PAR målinger - hvilket udstyr osv.
DennisJ
Kejser fisk
Kejser fisk
Reactions:
Indlæg: 560
Tilmeldt: ons 1. dec 2004 21:41
19
Postnummer: 2750 Ballerup
Saltvand siden?: 2004
Geografisk sted: Ballerup

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af DennisJ »

Hej Morten,

Det ser rigtigt godt ud og rart endeligt at se nogle målinger ;o)

Hvad måler kølepladerne? de ser lidt nemmere ud at arbejde med end mine kæmpeklodser.


Dennis
spdiving
Reactions:

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af spdiving »

Det ser sgu godt ud. Hvad forventer du at kunne spare i strøm ??

Steen
laursen
Picasso aftrækker
Picasso aftrækker
Reactions:
Indlæg: 642
Tilmeldt: man 5. jan 2009 16:04
15
Postnummer: 8981 Spentrup
Saltvand siden?: 2008
Geografisk sted: Gassum, Randers

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af laursen »

Tak for et rigtig flot indslag :K
Har lige købt ind til et projekt i mindre målstok, har kun købt 10 stk. coolwhite det er dog også kun for at prøve at lege lidt med det .
Men nu blev jeg da klogere på hvorfor der skal så meget køling til, kunne ikke helt forstå at det var nødvendigt.

Hvor køber i driveren?
Min 430Liter tank: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=93&t=30588 Nu med 900Liter Tank
mantaray
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 129
Tilmeldt: søn 22. okt 2006 11:18
17
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2006
Geografisk sted: Malmö

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af mantaray »

Flemming og Marco: tak for de rosende ord.

Rune: også tak til dig. Alle målingerne er foretaget med en Apogee Quantum sensor og et Fluke 179.

Hej Dennis: det er samme køleprofil som dit bare kun 300 mm langt, men du har ret, det er et meget massivt og tungt profil.

Steen: mht. strømforbrug er det lidt afhængigt af hvor mange moduler jeg vil hænge op samt hvis jeg f.eks. vælger at sænke strømstyrken yderligere.

Morten
Brugeravatar
9000 l+5000l sump
Sommerfugl fisk
Sommerfugl fisk
Reactions:
Indlæg: 165
Tilmeldt: lør 13. mar 2010 22:56
14
Postnummer: 3600 Frederikssund
Saltvand siden?: 2009

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af 9000 l+5000l sump »

Flot projekt - super gennemført - lækkert med PAR værdier målingerne. Tænker dog på om værdierne målt nogle få cm til højre eller venste herfor vil være lige så høje da LED linserne jo giver et ret så focuseret lys. Ingen tvivl om det er fremtidens lyskilde. Nu hvor det virker til 12 W LED= 100-175 w HQI i afgivet PAR, er der jo nok mange der vil fare ud og købe LED når prisen er rigtig.
Jeg starter selv med 6-8 x 400 W HQI kombineret med noget T2 og følger så tråden her med spænding. Ifølge artiklen herunder anbefales ud fra et fotosyntetisk synspunkt at farvetemperaturen bør være 6400 Kelvin mens du har valgt Cool white som giver 5000 Kelvin - er det fordi du blot går efter højeste luxværdi?

Fandt på baggrund af denne tråd et MEGET spændende artikel om belysning. En lang artikel der beskriver de forskellige teknikker, værdier som PAR,LUX, lumen, Kelvin + en masse andre goodies og herefter vægter dem i forhold til hinanden. Skal man stole på artiklen er der både håb om at fjerne slimalger med korrekt sammensat lys, såvel som at få den mest energieffektive belysning - i forhold til PAR, PUR osv. til sidst skamroser den desværre et par enkelte produkter der kan købes derinde - men den er rigtigt god til at at undgå begrebsforvirring - og sætter focus på det vigtigste i at få LPS, SPS og Fisk til at få største mulige vækst og sundhed. http://www.americanaquariumproducts.com ... hting.html
Akvarie 3,2x2,44x1,6 m= 12493 l
Sump 2,80x2.22x0.8 m= 4973 l
Samlet volumen= 17466 l
Salt 611 kg
Aktuel pumpekapacitet 310.000 l/t
Belysning 5x400 W HQI 12-18000 Kelvin
Natlys 2 T5 blå
Se friske billeder her http://dk.fotoalbum.eu/Jimbo/a668954
spdiving
Reactions:

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af spdiving »

Kan du give et bud på hvad et mondul bruger af strøm ved max lysstyrke. For så får man da et bud på hvad man kan forvente at spare i strøm hvis man vil prøve at køre med på LED bølgen.

Steen
Brugeravatar
Hougaard
Æresmedlem
Æresmedlem
Reactions:
Indlæg: 5957
Tilmeldt: søn 13. mar 2005 22:34
19
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Vancouver, Canada
Kontakt:

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af Hougaard »

Hatten af for at du har fået lavet PAR målinger :W
DennisJ
Kejser fisk
Kejser fisk
Reactions:
Indlæg: 560
Tilmeldt: ons 1. dec 2004 21:41
19
Postnummer: 2750 Ballerup
Saltvand siden?: 2004
Geografisk sted: Ballerup

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af DennisJ »

spdiving skrev:Kan du give et bud på hvad et mondul bruger af strøm ved max lysstyrke. For så får man da et bud på hvad man kan forvente at spare i strøm hvis man vil prøve at køre med på LED bølgen.

Steen
Hej Steen,

Jeg gik fra at bruge omkr. 620+ W på 2x250W og 2x54W nu bruger min LED lampe omkr. 360W når den kører på maks, det er på et 130x60x60 akvarie, så -40% eller deromkring er nok et godt bud.

Regn med omkr. 3W pr. LED

Dennis
mantaray
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 129
Tilmeldt: søn 22. okt 2006 11:18
17
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2006
Geografisk sted: Malmö

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af mantaray »

Laursen: Selv tak. Driverne er købt i Polen, nærmere bestemt http://www.tme.eu.
Inden du får limet dine LED for godt fast burde du teste dem. Jeg blev overrasket over hvor varmt et lys mine coolwhite LED gav.
Jeg vil anbefale du også skaffer nogle blå LED så du kan lave et mix.

9000 l+5000l sump: Selvom jeg kun benytter 40 dg linser (jeg har også nogle 70 dg liggende) er lysstrålerne opblandet inden de rammer vandoverfladen, jeg har altså nogenlunde samme lysmængde i det område lampen belyser.
Når jeg bevæger mig udenfor området, se i koordinaterne 1450, 60 og 1450, 160 på sidste PAR måling, så ses det tydeligt at lysmængden er faldet. Men allerede i koordinaterne 1450, 260 er PAR værdien acceptabel.

Mht. farvetemperatur tror jeg slet ikke jeg kunne tænke mig, at se på et akvarium oplyst med en 6.400K brænder eller LED. Jeg tror farvetemperaturen på lyskilderne der oplyser de fleste saltvandsakvarier er 10.000K og derover.
I den virkelige verden ligger sollys på 5.500-6.000K, men allerede få meter under havets overflade er farvetemperaturen steget til 10.000K og den fortsætter med at stige jo længere man dykker ned.

Steen: Så snart min lyskonfiguration er tilfredsstillende, i det mindste i den ene side af karret, så vil jeg foretage nogle målinger på strømforbrug.

Morten
Brugeravatar
Stefan
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2058
Tilmeldt: tirs 29. aug 2006 08:24
17
Postnummer: 2750 Ballerup
Saltvand siden?: 2007
Kontakt:

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af Stefan »

:GO :GO :GO

Godt arbejde! Og hvor er det lækkert, at du har ofret tid og penge på udstyr til måling af PAR-værdier!
Brugeravatar
Olsen
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 2638
Tilmeldt: ons 10. maj 2006 13:39
18
Postnummer: 4100 Ringsted
Saltvand siden?: 2006

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af Olsen »

Flot udført og ikke mindst beskrevet med billeder og tekst! Og super at du har lyst til at skrive om nogle af de fejl du begik for det er bestemt ikke alle der vil indrømme de dumheder/fejl de begår i denne hobby :notworthy:
Brugeravatar
Carsten
Rev haj
Rev haj
Reactions:
Indlæg: 35612
Tilmeldt: tirs 1. jun 2004 22:51
20
Postnummer: 3650 Ølstykke
Saltvand siden?: 1976
Geografisk sted: 3650 Ølstykke

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af Carsten »

Det ser meget intersant ud! Men hvad koster det??
Var det ikke noget, læs meget besværligt at rode med ledningerne, når de løber i kølepladen?
mantaray
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 129
Tilmeldt: søn 22. okt 2006 11:18
17
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2006
Geografisk sted: Malmö

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af mantaray »

Stefan og Olsen: tak for de rosende ord

Carsten: ledningsføringen er synlig på samme side som LEDen, så nej det er ikke særligt besværligt. Senere vil jeg smide et billede op hvor det hele vil fremgå.

Mht. økonomi har jeg endnu ikke sat mig ned og regnet på det (jeg er heller ikke så sikker på at jeg skal gøre det :-)). Der er ingen tvivl om at de er dyre at fremstille, men som det er nu, ser jeg så mange muligheder og fordele at det helt klart opvejer prisen.
- Solop- og nedgang.
- Kontrol over farvetemperatur.
- Billige i drift.
- Levetid.
- Bedre kontrol over vandtemperatur.
osv.

Jeg vil uploade et indkøbsregnskab på et andet tidspunkt.

Morten
Anders månsson
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 4712
Tilmeldt: tors 27. maj 2004 23:02
20
Postnummer: 5210 Odense NV
Saltvand siden?: 2004
Geografisk sted: Fyn

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af Anders månsson »

Jeg har lige erhvervet mig et red sea 130D Og ser muligheden for at få lavet min LED lampe med 48 Led m. optik.

Jeg kan bare ikke huske om de skal serie eller parralel forbindes?

Jeg har kun 4 blå, hvis jeg husker rigtigt, Vil det være for gult?
spdiving
Reactions:

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af spdiving »

Tak for sidst ... Det var godt nok intersandt at se jere lamper live...Men et link til PAR måleren ville være fedt så mig og Erik kan komme ud og shoppe.

Steen
ohrwald
Copepod
Copepod
Reactions:
Indlæg: 3
Tilmeldt: man 18. jan 2010 22:56
14
Postnummer: 3000 Helsingør
Saltvand siden?: 2009

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af ohrwald »

Det ser sgu godt ud, Men hvor har du købt køleprofilerne???
mantaray
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 129
Tilmeldt: søn 22. okt 2006 11:18
17
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2006
Geografisk sted: Malmö

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af mantaray »

Anders månsson skrev:Jeg har lige erhvervet mig et red sea 130D Og ser muligheden for at få lavet min LED lampe med 48 Led m. optik.

Jeg kan bare ikke huske om de skal serie eller parralel forbindes?

Jeg har kun 4 blå, hvis jeg husker rigtigt, Vil det være for gult?
Hej Anders

LEDene skal som udgangspunkt forbindes i serie, derfor er strømforsyningen i mit tilfælde på 48V.
Du kan godt forbinde to grupper LED á 12 stk. parallelt, men så skal din strømforsyning ikke alene være på 48V men også 2A for at få fuld udnyttelse af dine LED.
Det farlige ved parallelforbindelse er hvis én LED i gruppe 1 brænder af så sender du 2A igennem gruppe 2 og det kan LEDene ikke holde til.

En Cree cool white er så vidt jeg husker kun på ca. 6500 K og det er alt for gult efter min smag.
Jeg har halvt af hvert og kan godt finde på at justere lyset til 100% blå og 70-80% hvid.

Morten
mantaray
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 129
Tilmeldt: søn 22. okt 2006 11:18
17
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2006
Geografisk sted: Malmö

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af mantaray »

spdiving skrev:Tak for sidst ... Det var godt nok intersandt at se jere lamper live...Men et link til PAR måleren ville være fedt så mig og Erik kan komme ud og shoppe.

Steen
Hej Steen
Selv tak for sidst, det var bare smadder hyggeligt.
Apogee sensoren er købt her.

Morten
mantaray
Dværg kejser
Dværg kejser
Reactions:
Indlæg: 129
Tilmeldt: søn 22. okt 2006 11:18
17
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2006
Geografisk sted: Malmö

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af mantaray »

ohrwald skrev:Det ser sgu godt ud, Men hvor har du købt køleprofilerne???
Hej ohrwald

Køleprofilerne er også købt i Polen nemlig her: http://www.tme.eu.

Morten
Brugeravatar
demian
Kejser fisk
Kejser fisk
Reactions:
Indlæg: 542
Tilmeldt: tors 6. aug 2009 09:34
14
Postnummer: 4700 Næstved
Saltvand siden?: 2002

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af demian »

Hej super flot lavet :)

hvad ville sådan et modul koste med 24 led. alt ialt for materialer

Bare for og sammenligne med den her http://www.aquariumled.eu/shop/index.ph ... ucts_id=32

eller bruge de her led's i et selv bygget system
jacques
Sommerfugl fisk
Sommerfugl fisk
Reactions:
Indlæg: 196
Tilmeldt: man 11. dec 2006 21:21
17
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: København

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af jacques »

Spændende!! ville være fedt med et overslag på prisen sådan i hele træskolængder.

Er der nogen der ved hvor man kan læse hvilken PAR de forskellige koraller skal have, så man kan styre sin opsætning efter sådan en PAR måler og ikke kun bruge den til at vide om lysmængden er faldet eller er det for teoretisk selvom vi holder tiden i timer som en konstant?
588L, speciel møbel i hvid autolak + sump, hydralik ophængt Riga Power 2X250W4x54t5, Schuran 150, wavebox, Red Dragon 6500, Tunze 6100, Koralin 150, Sander ozon, Deltec 39w UV, Titan 1500 køler, IKS, IKS Vandniveau, reef på side og baggrund og 400l/dag Osmose - og en drænet konto :):
http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?t=8770
CarstenDK
Pudsereje
Pudsereje
Reactions:
Indlæg: 18
Tilmeldt: tirs 13. feb 2007 14:53
17
Postnummer: Ikke angivet
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: Luxembourg

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af CarstenDK »

Demian - Den Pacific Sun du henviser til findes også som "OEM" uden computer/controller til Eur. 450,- http://www.leddevil.de/aquarium-mixed-led-modul-120w

Måske det reelt bliver svært at konkurrere med disse produkter på prisen alene - Men selvgjort er jo som bekendt velgjort og jeg finder da personligt en stor fornøjelse i at vide at jeg selv har skruet noget sammen der virker - Og Mantaray´s selvbyg ser da sk...godt ud :GO . Glæder mig til at se hvad det har kostet :biggrin:

Tjek også http://www.masna.org/IntheNews/tabid/40 ... -Watt.aspx - Der sker helt klart en masse på LED fronten !
A lack of planning on your part does not constitute an emergency on my part
Brugeravatar
demian
Kejser fisk
Kejser fisk
Reactions:
Indlæg: 542
Tilmeldt: tors 6. aug 2009 09:34
14
Postnummer: 4700 Næstved
Saltvand siden?: 2002

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af demian »

takker ja klart nok jeg er også selv tilhænger af gør det selv led projekter men skal helst finde de rigtige led's så det bliver et 60/40 mix med blå for at nå til den rigtige kelvin styrke læste de nye Cree Led XM skulle være 7w og svare til 60w normal pære det lyder vildt, men klart nok jeg skal have min strømregning ned hehe, er lige sat op til en tusse om måned er 1400,kw i kvartalet er det normalt :)
Brugeravatar
Mikael R
Eremit krebs
Eremit krebs
Reactions:
Indlæg: 29
Tilmeldt: ons 4. jun 2008 12:18
16
Postnummer: Ikke angivet
Geografisk sted: Århus

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af Mikael R »

Hej Mantaray.

Er der nyt i projektet, eller nye billeder?
Vi er jo nogle der spændt følger dit LED projekt.
Er LED-lamperne i drift?

/Mikael R
Billede
Brugeravatar
ringsborg
Palet kirurg
Palet kirurg
Reactions:
Indlæg: 205
Tilmeldt: man 9. jan 2006 23:35
18
Postnummer: 8320 Mårslet
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Århus syd
Kontakt:

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af ringsborg »

Hej
Er der noget nyt i LED projektet :dizzy: Jeg er yderst intreseret i mere da jeg tænker på at gå fra 2500 wat HQI og investstere i 300 - 400 LED spots :smart:
MVH:
Bjarne Ringsborg

ca 3 M. Saltvand
http://www.srilanka-holidayhouse.com/
http://www.amluck.dk
viewtopic.php?t=3138
DanielXavier
Rev Rokke
Rev Rokke
Reactions:
Indlæg: 822
Tilmeldt: tirs 18. aug 2009 18:56
14
Postnummer: 2750 Ballerup
Saltvand siden?: 2009
Geografisk sted: Ballerup

Re: DIY - LED lampe med PAR målinger

Indlæg af DanielXavier »

Hej Morten..

Er det muligt at leje, eller at få dig til at komme forbi og måle parværdi på en lampe jeg har lavet?

Mvh Daniel
Besvar

Tilbage til "DIY - Gør-det-selv"